NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
I dette temanummer stiller vi skarpt på Kommissionens rådgivere, de såkaldte ekspertgrupper. EU-Kommissionen har ikke midler til at ansætte en masse eksperter på alle de områder, som de lovgiver på. Derfor har de behov for ekspertise udefra og den ekspertise bliver ofte hentet i private virksomheder, der har økonomiske intere...
Læs mere
I dette nummer stiller vi skarpt på selve EU. Hvordan fungerer unionen? Hvad beskæftiger EU sig med? Hvad består EU overhovedet af? Og hvem gør hvad i EU? Vi gennemgår overordnet hvilke områder EU lovgiver på og hvordan EU ellers har indflydelse på vores hverdag.
Vi gennemgår EUs forskellige institutioner og den kompl...
Læs mere
I dette nummer kigger NOTAT nærmere på EUs interne fiskeripolitik, som EU-Kommissionen selv for nyligt har dumpet ud fra en økologisk, økonomisk og social synsvinkel. Vi kigger på vinkler og potentielle løsninger frem mod 2012, hvor en ny fiskeripolitik for EU skal vedtages.
De baltiske lande har i 2010 været medlemmer af EU i seks år, og har på disse få år oplevet både høje vækstrater og en efterfølgende nedtur af dimensioner. Notat kigger nærmere på finanskrisens implikationer i Baltikum. Vi dykker bl.a. ned i den heftige modstand mod topmoderne, pengestærke danske svinefarme i Letland og Litau...
Læs mere
I dette nummer ser vi på retssikkerheden i EU, overvågning, registrering, lagring af informationer. Vi har som borgere rettigheder over for staten. Men hvad betyder det for os når flere og flere regler kommer fra EU og det retslige samarbejde overgår til flertalsbestemmelser.
To vinkler på debatten bliver belyst genne...
Læs mere
I dette nummer ser vi nærmere på de forskellige opfattelser af ytringsfriheden, der er i EU-medlemslandene. Der findes nemlig ikke en fælles opfattelse af ytringsfriheden i EU. Tværtimod er reglerne vidt forskellige. Spørgsmålet er om det er en god idé at få fælles regler?
Artiklen Læs mere
Vi har i dette nummer valgt, at se på hvad kan man gøre for at få en mere klimavenlig transportpolitik, i Danmark og i EU. Stadig flere mennesker og varer kører og flyver rundt i Danmark og Europa. Det har ført til voksende mængder af CO2- udslip, og foreløbigt ser det ud til at det vil fortsætte med at vokse.
I artik...
Læs mere
I dette nummer ser vi på hvordan landbruget kan blive mere klimavenligt, det vil sige bidrage til færre drivhusgasser. Landbruget som sektor er en af de store udleder af drivhusgasser. På globalt plan anslår man landbrugets klimabelastning til at udgøre mellem 15 og 32 procent.
Artiklen Læs mere
Menneskehandel til prostitution, organdonation og slavearbejde er et voksende problem. Det er en kriminel forretning kun overgået af narko- og våbenhandel. NOTAT ser på den del af menneskehandel som handler om prostitution og bekæmpelsesproblemerne som følge af EU's åbne grænser.
Uden for tema kan du i artiklen Læs mere
I dette nummer kigger vi på direktivet om patientrettigheder i EU. Forslaget vil give patienter adgang til sundhedsydelser i hele EU, og udgifterne skal betales af hjemlandet. Det lyder umiddelbart godt, men der er nogle grundlæggende problemer som NOTAT her tager op til debat.
Én af disse problemstillinger bliver sat...
Læs mere
I dette nummer af NOTAT sætter vi fokus på det lokale niveau. Kommunerne er nemlig på utallige områder berørt af EU-lovgivningen. De sidder med ved bordet i Bruxelles - i form af Regionsudvalget, men det skal blot høres, og er der så nogen som hører efter?
I artiklen Læs mere
I dette nummer af NOTAT kigger vi på forbrugerrettigheder. EU ønsker at styrke forbrugernes rettigheder, og det skal ske i form af et nyt forbrugerdirektiv. Forbrugernes egne organisationer siger nej tak til den forslåede styrkelse. De mener nemlig ikke at der er tale om en det modsatte af en styrkelse sådan som forslaget ser...
Læs mere
Mangel på interesse og dalende valgdeltagelse prægede valget til EU-Parlamentet i 2009. Halvdelen af medlemmerne blev skiftet ud. Vi ser på sammensætningen og den dagsorden der venter de nyvalgte.
I artiklen Det store overblik giver vi en kort gennemgang ...
Læs mere
I denne måneds udgave af NOTAT har vi sat os for at undersøge forholdet - mellem EU på den ene side og Israel henholdsvis Palæstina på den anden side.
EU's forhold til Mellemøsten-konflikten er indviklet, nogle vil endda sige dobbeltmoralsk. På den ene side indlemmes Israel mere og mere i aftale med EU, på den anden s...
Læs mere
Den kulturelle forankring ligger fortsat mest i det nationale, regionale og lokale. Alligevel findes der noget som hedder europæisk kulturpolitik. NOTAT forsøger i denne måned at give et indblik i hvad ordene dækker.
Det lille kulturbudget i Bruxelles er til at overskue. EU's betydning i kulturpolitikken er dog ganske...
Læs mere
NOTAT giver i dette nummer en slags status over hvordan det går med at få styr på de mere end 100.000 kemikalier på markedet i Europa.
Efter næsten ni års diskussioner vedtog EU den nye kemikalie-lovgivning, REACH, i december 2006. Loven trådte i kraft 1. juli 2007. Et problem med REACH er tiden. Loven bliver først fu...
Læs mere
I denne månedsudgave giver NOTAT en introduktion til valget til EU-parlamentet i juni 2009. Vi ønsker at give dig et konkret billede af EU-Parlamentet. Hvad laver de egentlig, de danskere vi vælger til Parlamentet?
Vi har også set på hvordan Parlamentet forvalter sin øgede indflydelse, sådan som den er fastlagt i både...
Læs mere
I denne udgave af NOTAT søger vi efter svar på spørgsmålet: Hvad vil Europa med militæret?
En del af svaret kan findes i Lisabon-traktaten, hvor der blandt andet står at Unionens interesser skal forsvares og at der skal dannes en fælles forsvarspolitik. Mere svar finder vi hos to fremtrædende forsvarspolitiske debattø...
Læs mere
I denne måneds udgave af NOTAT forsøger vi at opklare nogle af begreberne og at kaste lys over det politiske spil om økonomien i Europa.
Ifølge nogle euro-tilhængere viser finanskrisen at Danmark bør afskaffe kronen. Det skal nok blive en interessant debat at følge. Euroland - økonomi- og valutaunionen - er blevet sam...
Læs mere
Denne udgave af NOTAT ser på et område af stor betydning for alle danskere, nemlig fremkomsten af en privat sundhedssektor i Danmark, og sammenhængen med den europæiske udvikling.
EU's domstol har med en række skelsættende domme afgjort at også patienter er omfattet af markedssystemet. EU-Kommissionen har nu fulgt tro...
Læs mere
I dette nummer af NOTAT spørger vi om hvordan det er gået, i dag, næsten fem år efter indtrædelsen af de nye medlemslande i EU.
Den største enkeltbegivenhed i EU's historie er uden tvivl udvidelsen med de mange nye medlemslande, over to omgange, 1. maj 2004 med 10 lande og 1. januar 2007 med to lande mere.
Da ...
Læs mere
I dette nummer af NOTAT sætter vi fokus på EU's Domstol og konsekvenserne af mange af de 1200 kendelser, der årligt bliver afsagt.
EU's domstol har magt til at indføre noget som ikke kan indføres via de folkevalgte organer, og har mange gange chokeret de danske politikere. Det er et provokerende emne i et land som hyl...
Læs mere
I denne måneds NOTAT ser vi på EU's indsats på uddannelsesområdet. Nøgleordet til forståelse af EU's indsats på uddannelsesområdet er "konkurrencedygtighed". Det kræver penge - og kan vi så holde fast i at uddannelse skal være gratis, også den videregående uddannelse.
Uddannelse er højt på EU's prioriteringsliste, sel...
Læs mere
I dette nummer af NOTAT ser vi nærmere på udviklingen i den Europæiske Union under de fire vigtige paragraffer som bærer overskrifterne "den fælles politik for grænsekontrol", "den fælles asylpolitik", "den fælles indvandringspolitik", samt paragraffen om "solidaritet og ansvarsfordeling".
Med Lissabon-traktaten komme...
Læs mere
I dette nummer skriver NOTAT om den ældste, vigtigste, største og dyreste EU-politik. Landbruget er langt den største enkeltpost på EU's samlede budget. Sådan har det været siden fællesmarkedets start i 1957.
Situationen er kun let forandret 50 år efter. Fra at fylde to tredjedele på budgettet, er vi i dag nede på kna...
Læs mere
Denne måned spørger NOTAT om det ikke er et demokratiskproblem, når lobbyister er en etableret del af EU-system, at offentligheden hverken kender dem eller deres egentlige indflydelse.
15.000 mennesker arbejder nu i Bruxelles alene med det formål at påvirke EU-lovgivningen. Lobbyisterne regnes for en stor magtfaktor, ...
Læs mere
Denne udgave af NOTAT handler om lige muligheder og ligestilling mellem mænd og kvinder, ud fra et europæisk perspektiv.
Hverken ligestillingsproblemer eller debatten herom er et overstået kapitel. Hverken i Danmark eller Europa. I praksis er arbejdet, lønnen, den politiske deltagelse og mange andre ting, højst ulige....
Læs mere
Ifølge Lissabon-traktaten skal EU have en række nye fælles institutioner, politikker og magtmidler. Herunder fælles asylpolitik, fælles indvandringspolitik, gensidig anerkendelse af hinandens strafferet og meget andet.
Emnet er udset til at blive det største lovgivningsområde overhovedet i de kommende år i EU, men hvo...
Læs mere
Den næste EU-udvidelse med Tyrkiet? Skal de? Kan de? Vil de? og ikke mindst: Vil vi? 32 sider med ammunition og tænkestof til debatten.
Spørgsmålet om Tyrkiets medlemskab af den Europæiske Union vil med sikkerhed i mange år endnu være et af de store stridspunkter i diskussioner om EU. På det formelle plan fortsætter f...
Læs mere
Hvor går grænsen for hvor langt rettighedsbegrebet kan udstrækkes til alle områder af livet? Forskellige debattører kommer med deres bud.
Europa står midt i en stor diskussion om en ny forfatning for EU - som efter planen skal omfatte et EU-charter for grundlæggende rettigheder. Dermed vil dommerne ved EF-domstolen i ...
Læs mere
NOTAT sætter i dette nummer fokus på forholdet mellem EU og Afrika. Siden 1974 har EU givet mere adgang for afrikanske varer end EU har krævet at få adgang til de afrikanske markeder. Men internationale regler pålægger nu parterne at lave nye aftaler som ikke giver den ene part mere end den anden.
Tidligere tiders pri...
Læs mere
Der er nok af dilemmaer at tage fat på når snakke lander på klimaet, og i denne udgave af NOTAT har vi udvalgt en række af de vigtigste emner som er til debat i Danmark og EU netop nu,
EU får mere end svært ved at leve op til aftaler om mindre CO2-udslip. For at undgå fiasko begynder man på alle mulige krumspring som ...
Læs mere
I dette nummer af NOTAT har vi valgt at sætte fokus på det stof, supermagter er gjort af.
Det er oplagt at EU allerede er en supermagt økonomisk set. EU har dobbelt så stor andel af verdenshandelen som USA og tøver ikke med at bruge sine store økonomiske muskler i internationale handelsforhandlinger, men er EU en supe...
Læs mere
Man hører om nitrit og nitrat, om vitaminslik, salmonella og genetisk ændret mad. Stort set altid er der en EU-side af sagen. Varernes frie bevægelighed giver masser af gnidninger.
EU har overtaget lovgivningen vedrørende det indre marked, og som følge deraf også hovedparten af lovgivningen om fødevarer. Vi giver et o...
Læs mere
I marts år 2007 fejres 50-året for Rom-traktaten som oprettede det europæiske fællesmarked - som siden blev til EU. NOTAT forsøger også i dette nummer at besvare grundlæggende spørgsmål, som ofte stilles: Hvad laver de egentlig i EU? Hvor meget bestemmer de? Derfor bringer vi også et aktuelt miniportræt af EU's institutioner....
Læs mere
UDVEKSLING. En million Erasmus-babyer. Så mange børn er blevet sat i verden af forældre af forskellige nationaliteter, der siden 1987 har mødt hinanden gennem EU’s udvekslingsprogram. Det var i hvert fald Kommissionens bud i 2014, hvor man evaluerede Erasmus-programmet og kunne konstatere, at der i dag er over 16 millioner æg...
Læs mere
Dutch consultant firm Ecorys tells a different story than the EU Commission about possible impacts of the much-debated TTIP.
The diverging opinions appear in a 394 pages Trade Sustainability Impact Assessment, a publicly available report commissioned by, paid for and distributed by the Commission's General Directorate...
Læs mere
FORHANDLING. Rapporten på 394 sider er lavet af den hollandske konsulentvirksomhed Ecorys som en opgave for Kommissionen og gennemgår mulige konsekvenser af en handels- og investeringsaftale mellem EU og USA (TTIP). Det kontroversielle spørgsmål om, hvorvidt TTIP får betydning for privatisering af offentlige ydelser, får følg...
Læs mere
FRUSTRATION. For at styrke EU's demokratiske legitimitet vedtog medlemslandene i 2012 Det Europæiske Borgerinitiativ i forbindelse med Lissabon-traktaten. Folket skulle med en million underskrifter have muligheden for at stille lovforslag.
Som Borgerinitiativet ser ud nu, kan Kommissionen dog selv bestemme, om de ...
Læs mere
GENNEMSIGTIGHED. En arbejdsgruppe under ledelse af den tidligere kommissær Mario Monti har siden februar 2014 haft til opgave at se på finansieringen af EU’s budget.
Formålet er at bane vejen for en mulig overgang til en direkte EU-skat, for eksempel ved en fast procentdel af momsen. EU har som organisation ingen ret til...
Læs mere
Det skrev Flensborg Avis den 26. juni 2015 i artiklen »Europæisk borgerinitiativ er en død sild«. Bladet oplyser, at hele 20 af de ialt 51 initiativer på forhånd er afvist af Kommissionen, fordi den ikke mener, at de har noget med EU at gøre. Det gælder blandt andet en række europæiske mindretals forslag om, at man skal gøre ...
Læs mere
Mobiltaxi-selskabet Uber, der leverer taxikørsel ved hjælp af private bilister, har mødt megen modstand i en række EU-lande. Men det vil EU måske råde bod på. Det fremgår af artiklen »Brussel eyes Europe-wide regulation for Uber«, der står i Financial Times den 6. april 2015.
På baggrund af klager fra Uber har Kommiss...
Læs mere
ANALYSE. Vil TTIP-forhandlingerne føre til en hurtig EU-accept af amerikanske kyllinger, renset i en klorholdig blanding? Vil EU svække kemireglerne, så de rammer amerikansk niveau? Vil USA lade svage europæiske banker gøre, som de vil i USA?
Svaret er formentlig nej på alle tre spørgsmål – på kort sigt. På længere si...
Læs mere
Den europæiske venstrefløj har længe efterlyst flere offentlige investeringer. Så må I være glade for Kommissionens nye investeringsplan?
Det burde vi jo være! Problemet er, at investeringsplanen er håbløs. Hver gang, EU putter en euro i et projekt, skal private investorer ifølge plan...
Læs mere
Hvad er din holdning som europæisk socialdemokrat til Kommissionens planer om at øge de offentlige investeringer?
Overordnet er det helt nødvendigt og rigtig godt, at Kommissionen har lavet et skifte efter pres fra især min gruppe. Det vil øge investeringer, både offentlige og private...
Læs mere
En lov kan blive vedtaget på flere måder i EU. På de fleste af EU’s politikområder anvendes den såkaldte ”almindelige beslutningsprocedure”. Det er bl.a. på områderne miljø, forbrugerbeskyttelse, indre marked og transport. Her skal EU-Parlamentet og Ministerrådet være enige, før en lov kan vedtages. Det vil sige,...
Læs mere
Er man medlem af en borgergruppe eller græsrodsorganisation, som vil have indflydelse i EU, er vejen ofte tung. Der skal ressourcer, erfaring og status til, for at træde en sti mod indflydelse.
Anderledes forholder det sig for store virksomheder. Her er stien ikke bare trådt...
Læs mere
Efter EU-Domstolens begrænsninger af strejkeretten i Viking- og Laval-sagen i december 2007 fik den tidligere EU-Kommissær Mario Monti til opgave at give et bud på den fremtidige retstilstand.
Resultatet blev et forslag til EU-lov, en »strejkeretsforordning». Den blev noget misvisende kaldt Monti II, fordi...
Læs mere
Fagbevægelsen er klemt i Bruxelles. I de senere år er det regnet med direktiver, forordninger, aftaler, og endda en enkelt traktat, som har sat sindene i kog i kontorerne hos Den Europæiske Faglige Sammenslutning (EFS), også kaldet Euro-LO. Løn, pension, arbejdstider og sikkerheden i ansættelsen er alle und...
Læs mere
»Det er på plads. Kommissionen har godkendt mit forslag om en europæisk lov for 40 procent kvindelige bestyrelsesmedlemmer frem mod 2020«.
Sådan skriver justitskommissær og næstformand i EU-Kommissionen Viviane Reding i dag i en meddelelse på det sociale medie twitter. Læs mere
Et nyt forslag fra EU Kommissionen vil give politiet i de europæiske medlemsstater adgang til EU's fingeraftryksregister for asylsøgere, Eurodac.
Registret blev oprettet i 1993. Dengang forsikrede Kommissionen, at oplysningerne ikke ville blive benyttet til at efterforske bedrageri. Det ser dog ud til at ...
Læs mere
For en del år siden blev EU's landbrugsstøtte lagt om. I stedet for at give støtte til korn, smør, mælk og kød ville man nu først og fremmest give støtten til de arealer, hvor fødevarerne blev produceret.
Hensigten var at få landmændene til at sk...
Læs mere
EU-Kommissionen overvejer nu at stramme reglerne for den biobenzin, som man tidligere har krævet skal puttes i bilernes benzin. Det skriver Jyllands-Posten den 9. maj i »EU kan lukke grøn industri« og »Forskere: Grøn industri er varm luft«.
Kommissionens overvejelser skyldes...
Læs mere
EU-Kommissionen meddelte den 7. marts, at Ungarn inden en måned skal ændre væsentlige love, hvis landet skal undgå en retssag ved EU-Domstolen i Luxembourg. Det oplyser EUobserver.com 7.3.2012.
Det drejer sig blandt andet om den lov, der tvinger dommere til at gå af, n&ari...
Læs mere
Efter sidste uges EU-topmøde offentliggjorte Spaniens premierminister Mariano Rajoy på det efterfølgende pressemøde, at Spanien ikke vil kunne få sit offentlige underskud ned på den aftalte procentsats for 2012.
Et af hovedtemaerne til topmødet var ellers overholdelse af K...
Læs mere
EU-Kommissionen har længe været en varm fortaler for, at man skal omdanne biomasse til benzin og fik endda på et tidspunkt gennemført et krav om, at medlemslandene i 2020 skal erstatte 10 procent af bilernes benzin med benzin, der er lavet på biomasse. Denne politik har været skarpt kr...
Læs mere
Ifølge organisationen FSR - Danske Revisorer arbejder Europa-Kommissionen på et forslag, som blandt andet vil gå ud på, at virksomhederne skal skifte revisor hvert sjette år, og at revisionsopgaver skal sendes i udbud. Det oplyses af organisationens formand, Morten S. Renge, og direktøren...
Læs mere
Den tidligere irske kommissær Charlie McCreevy er efter voldsom kritik blevet tvunget til at trække sig fra bestyrelsen i den britiske investeringsbank NBNK, oplyser EUobserver.com den 8.10.2010.
Beslutningen er truffet af EUkommissionens etiske udvalg, og den begrundes med, at McCreevy, der indtil udgangen ...
Læs mere
EU i almindelighed, og formand for Kommissionen José Manuel Barroso i særdeleshed, fylder for lidt i det europæiske medielandskab.
Det er udgangspunktet for en ny kommunikationsstrategi, udarbejdet af Kommissær Viviane Reding fra Luxembourg – og behovet ser ud til at være påtrængende.
Da...
Læs mere
I begyndelsen af september foregik »en historisk begivenhed« i EU-Parlamentet i Strasbourg. For første gang skulle der i bedste amerikanske stil holdes en tale om Unionens tilstand.
Talen skulle holdes af Kommissionens formand, og det skabte bekymring hos visse folk i systemet. Formændene for de politiske gr...
Læs mere
EU i almindelighed, og formand for Kommissionen José Manuel Barroso i særdeleshed, fylder for lidt i det europæiske medielandskab.
Det er udgangspunktet for en ny kommunikationsstrategi, udarbejdet af Kommissær Viviane Reding fra Luxembourg – og behovet ser ud til at være påtrængende.
Da...
Læs mere
I begyndelsen af september foregik »en historisk begivenhed« i EU-Parlamentet i Strasbourg. For første gang skulle der i bedste amerikanske stil holdes en tale om Unionens tilstand.
Talen skulle holdes af Kommissionens formand, og det skabte bekymring hos visse folk i systemet. Formændene for de politiske gr...
Læs mere
Da franskmanden Michel Barnier under en høring i januar i år skulle overbevise EU-Parlamentet om, at han var værdig til at indtage pladsen som Kommissær for det indre marked, blev han en anelse vag i mælet, da Sven Giegold, en tysk parlamentariker fra De Grønne spurgte ham, hvad han ville stille ...
Læs mere
Hvem skriver forslagene til lov i EU?
Det gør Kommissionen!
Men før Kommissionen sender et forslag til politisk behandling, har de højeste embedsmænd i EU diskuteret, hvad der er klogt og uklogt med rådgivere af forskellig art. Og da Kommissionen ikke har en masse eksperter an...
Læs mere
Torbjörn Larsson docent i statsvidenskab, og lektor ved Stockholms universitet lavede for syv år siden en undersøgelse af brugen af Kommissionens brug af ekspertgrupper som en opgave for det svenske finansministerium.
Det blev den første undersøgelse af sin slags.
...
Læs mere
At dem, som sidder med ved bordet præger, hvad der bliver besluttet, kommer nok ikke rigtigt bag på nogen. Men miljøorganisationen Friends of the Earth i Bruxelles (Jordens venner, i Danmark repræsenteret ved NOAH) viser, hvordan det går til i EU, når erhvervslivet er inviteret med i ekspertgrupper, og hvad...
Læs mere
At dem, som sidder med ved bordet præger, hvad der bliver besluttet, kommer nok ikke rigtigt bag på nogen. Men miljøorganisationen Friends of the Earth i Bruxelles (Jordens venner, i Danmark repræsenteret ved NOAH) viser, hvordan det går til i EU, når erhvervslivet er inviteret med i ekspertgrupper, og hvad...
Læs mere
»Når du vil have råd om finansspørgsmål, spørger du ikke en bager!«
Ordene kom fra en embedsmand ved Kommissionen i anledning af udgivelsen af en rapport i november 2009 fra det lobbyismekritiske netværk ALTER-EU, et samarbejde mellem 160 organisationer, herunder miljøorganis...
Læs mere
Torbjörn Larsson docent i statsvidenskab, og lektor ved Stockholms universitet lavede for syv år siden en undersøgelse af brugen af Kommissionens brug af ekspertgrupper som en opgave for det svenske finansministerium.
Det blev den første undersøgelse af sin slags.
...
Læs mere
Europa-Parlamentet er ikke et rigtigt parlament, som vedtager love og udnævner regeringen, som Folketinget. Men det enkelte medlem af Europa-Parlamentet kan have større indflydelse på lovenes indhold end hele Folketinget tilsammen!
Hvordan kan man forklare dette paradoks?
Euro...
Læs mere
At dem, som sidder med ved bordet præger, hvad der bliver besluttet, kommer nok ikke rigtigt bag på nogen. Men miljøorganisationen Friends of the Earth i Bruxelles (Jordens venner, i Danmark repræsenteret ved NOAH) viser, hvordan det går til i EU, når erhvervslivet er inviteret med i ekspertgrupper, og hvad...
Læs mere
»Når du vil have råd om finansspørgsmål, spørger du ikke en bager!«
Ordene kom fra en embedsmand ved Kommissionen i anledning af udgivelsen af en rapport i november 2009 fra det lobbyismekritiske netværk ALTER-EU, et samarbejde mellem 160 organisationer, herunder miljøorganis...
Læs mere
Da franskmanden Michel Barnier under en høring i januar i år skulle overbevise EU-Parlamentet om, at han var værdig til at indtage pladsen som Kommissær for det indre marked, blev han en anelse vag i mælet, da Sven Giegold, en tysk parlamentariker fra De Grønne spurgte ham, hvad han ville stille ...
Læs mere
Hvem skriver forslagene til lov i EU?
Det gør Kommissionen!
Men før Kommissionen sender et forslag til politisk behandling, har de højeste embedsmænd i EU diskuteret, hvad der er klogt og uklogt med rådgivere af forskellig art. Og da Kommissionen ikke har en masse eksperter an...
Læs mere
Europa-Parlamentet er ikke et rigtigt parlament, som vedtager love og udnævner regeringen, som Folketinget. Men det enkelte medlem af Europa-Parlamentet kan have større indflydelse på lovenes indhold end hele Folketinget tilsammen!
Hvordan kan man forklare dette paradoks?
Euro...
Læs mere
Torbjörn Larsson docent i statsvidenskab, og lektor ved Stockholms universitet lavede for syv år siden en undersøgelse af brugen af Kommissionens brug af ekspertgrupper som en opgave for det svenske finansministerium.
Det blev den første undersøgelse af sin slags.
...
Læs mere
»Når du vil have råd om finansspørgsmål, spørger du ikke en bager!«
Ordene kom fra en embedsmand ved Kommissionen i anledning af udgivelsen af en rapport i november 2009 fra det lobbyismekritiske netværk ALTER-EU, et samarbejde mellem 160 organisationer, herunder miljøorganis...
Læs mere
Europa-Parlamentet er ikke et rigtigt parlament, som vedtager love og udnævner regeringen, som Folketinget. Men det enkelte medlem af Europa-Parlamentet kan have større indflydelse på lovenes indhold end hele Folketinget tilsammen!
Hvordan kan man forklare dette paradoks?
Euro...
Læs mere
Da franskmanden Michel Barnier under en høring i januar i år skulle overbevise EU-Parlamentet om, at han var værdig til at indtage pladsen som Kommissær for det indre marked, blev han en anelse vag i mælet, da Sven Giegold, en tysk parlamentariker fra De Grønne spurgte ham, hvad han ville stille ...
Læs mere
Hvem skriver forslagene til lov i EU?
Det gør Kommissionen!
Men før Kommissionen sender et forslag til politisk behandling, har de højeste embedsmænd i EU diskuteret, hvad der er klogt og uklogt med rådgivere af forskellig art. Og da Kommissionen ikke har en masse eksperter an...
Læs mere
De første skridt til EU blev taget i 1950, da den ledende franske embedsmand, Jean Monnet, fik udenrigsminister Robert Schumann til at foreslå et samarbejde med andre lande om kul og stål. Det førte til Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, som kom til at omfatte Frankrig, Vesttysklan...
Læs mere
De fleste love i EU vedtages gennem den såkaldte »fælles beslutningsprocedure«, som betyder at Parlamentet og Rådet skal være enige, før en lov er vedtaget. Den mest enkle beskrivelse af beslutningsproceduren lyder derfor: Kommissionen fremsætter et forslag, forslaget di...
Læs mere
De fleste love i EU vedtages gennem den såkaldte »fælles beslutningsprocedure«, som betyder at Parlamentet og Rådet skal være enige, før en lov er vedtaget. Den mest enkle beskrivelse af beslutningsproceduren lyder derfor: Kommissionen fremsætter et forslag, forslaget di...
Læs mere
De første skridt til EU blev taget i 1950, da den ledende franske embedsmand, Jean Monnet, fik udenrigsminister Robert Schumann til at foreslå et samarbejde med andre lande om kul og stål. Det førte til Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, som kom til at omfatte Frankrig, Vesttysklan...
Læs mere
De fleste love i EU vedtages gennem den såkaldte »fælles beslutningsprocedure«, som betyder at Parlamentet og Rådet skal være enige, før en lov er vedtaget. Den mest enkle beskrivelse af beslutningsproceduren lyder derfor: Kommissionen fremsætter et forslag, forslaget di...
Læs mere
De første skridt til EU blev taget i 1950, da den ledende franske embedsmand, Jean Monnet, fik udenrigsminister Robert Schumann til at foreslå et samarbejde med andre lande om kul og stål. Det førte til Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, som kom til at omfatte Frankrig, Vesttysklan...
Læs mere
Mads Brügger, filmmand, journalist og i øjeblikket programleder på DR2’s nyhedsmagasin Deadline har ikke givet op, endnu. Men han undrer sig.
Med programserien Quatraro Mysteriet viste han og kollegaen Mikael Bertelsen hvordan EU-embedsmanden Antonio Quatraro endte sit liv på fliserne nedenfor kontorbygninge...
Læs mere
Motoren skal startes igen. I måneder har EU ligget stort set stille. EU-systemet har også selv bidraget til den lange ventetid. Hørings-proceduren for den nye kommission blev udskudt til efter jul – og da høringerne forventeligt betød mindst et offerlam til Parlamentets velsignelse – ja, så betød...
Læs mere
Motoren skal startes igen. I måneder har EU ligget stort set stille. EU-systemet har også selv bidraget til den lange ventetid. Hørings-proceduren for den nye kommission blev udskudt til efter jul – og da høringerne forventeligt betød mindst et offerlam til Parlamentets velsignelse – ja, så betød...
Læs mere
Mads Brügger, filmmand, journalist og i øjeblikket programleder på DR2’s nyhedsmagasin Deadline har ikke givet op, endnu. Men han undrer sig.
Med programserien Quatraro Mysteriet viste han og kollegaen Mikael Bertelsen hvordan EU-embedsmanden Antonio Quatraro endte sit liv på fliserne nedenfor kontorbygningen hvor han...
Læs mere
Mads Brügger, filmmand, journalist og i øjeblikket programleder på DR2’s nyhedsmagasin Deadline har ikke givet op, endnu. Men han undrer sig.
Med programserien Quatraro Mysteriet viste han og kollegaen Mikael Bertelsen hvordan EU-embedsmanden Antonio Quatraro endte sit liv på fliserne nedenfor kontorbygningen hvor han...
Læs mere
Motoren skal startes igen. I måneder har EU ligget stort set stille. EU-systemet har også selv bidraget til den lange ventetid. Hørings-proceduren for den nye kommission blev udskudt til efter jul – og da høringerne forventeligt betød mindst et offerlam til Parlamentets velsignelse – ja, så betød...
Læs mere
Et af de demokratiske højdepunkter i EU’s selvopfattelse er EU-Parlamentets udspørgning af de udpegede kommissærkandidater. Og hvis utilfredsheden er stor nok, så kan Parlamentet endda vende tommelfingeren nedad til den samlede Kommission.
Det er der næppe risiko for når EU-Parlamentet ...
Læs mere
Et af de demokratiske højdepunkter i EU’s selvopfattelse er EU-Parlamentets udspørgning af de udpegede kommissærkandidater. Og hvis utilfredsheden er stor nok, så kan Parlamentet endda vende tommelfingeren nedad til den samlede Kommission.
Det er der næppe risiko for når EU-Parlamentet ...
Læs mere
Et af de demokratiske højdepunkter i EU’s selvopfattelse er EU-Parlamentets udspørgning af de udpegede kommissærkandidater. Og hvis utilfredsheden er stor nok, så kan Parlamentet endda vende tommelfingeren nedad til den samlede Kommission.
Det er der næppe risiko for når EU-Parlamentet ...
Læs mere
Hvis EU var et land så ville Catherine Ashton kaldes udenrigsminister, og hendes embedsmænd og diplomater ville udgøre EU's udenrigsministerium.
Men helt så enkelt er det ikke.
De nye spilleregler i Lissabon-traktaten siger at EU skal optræde mere samlet ...
Læs mere
Phtalater er kemiske stoffer som gør plastik blød. Tre af dem hedder DEHP, BBP og DBP. De er alle tre sat på EU's kandidatliste over 'særlig problematiske stoffer'. Det samme er stoffet HBCD, en såkaldt bromeret flammehæmmer som især bruges i flamingo-isolering.
Stofferne bru...
Læs mere
Hvis Lissabon-traktaten er trådt i kraft, skal der vælges 751 politikere til EU-Parlamentet i juni 2009.
Hvis EU stadig styres efter Nice-traktaten, skal der kun vælges 736.
Uanset hvad der ender med at gælde, kommer Parlamentet på skrump, da der i dag er 785 pladse...
Læs mere
»I har bare at makke ret – ellers er det slut med at sælge jeres varer hos os.«
Det er essensen af det budskab EU’s forhandlere sender til deres afrikanske modpart i forhandlingerne om nye handelsaftaler.
Et såkaldt »argument-papir« som NOTAT er kommet i besiddelse af, gennemgår de argum...
Læs mere
En udstrakt hånd til Afrika, Vestindien og Stillehavs-landene, og et forslag til handelsaftale med al mulig hensyn til de fattige landes interesser.
Eller: Et afpresningsbud, og en opskrift på en truende katastrofe.
De vidt forskellige vurderinger af EU-landenes politik overfor den fatti...
Læs mere
I Danmark er det Folketinget eller regeringen, som kommer med forslag til nye love. Det må de ikke i EU - hverken de folkevalgte i parlamentet eller medlemslandenes ministre. Retten til at foreslå nye love – den såkaldte initiativ-ret – tilkommer alene EU-kommissionen. Den består af én kommissær fra hvert ...
Læs mere
54.000 mennesker er ansat i EU-kommissionen, og næsten 10.000 af dem tjener mere end 600.000 kroner om året. Deres virksomhed koster 372 milliarder kroner i perioden 2007-2013.
EU-kommissionen opgør selv at den har 25.000 embedsmænd i sit brød. Men en undersøgelse, som den britiske tænketank Open ...
Læs mere
Såled...
Læs mere
»Et lille land vil have mere gavn af at få en vicekommiss...
Læs mere
Som bekendt måtte EU’s hovedsæde – Berlaymont-bygningen i Bruxelles – lukke i flere år, fordi det viste sig at den var fyldt med asbest. Og nu er bygningen ramt af en ny skandale, oplyser EUobserver.com 1.12.2006
Miljøorganisationen Greenpeace har afsløret at der på 13. etage i bygnin...
Læs mere
De har det ikke nemt, de stakkels EU-kommissærer. Kritikken hagler ned fra mange sider. NOTAT bidrager ofte. Her er nogle af vore tidligere gloser om Kommissionen, hentet fra arkivet: »en usynlig hånd«, »lovgivning som i Nordkorea«, »berømt og berygtet«, »udemokratisk og diktatorisk«, »akkompagneret af tun...
Læs mere
EU's problem er ikke for mange kommissærer, men for mange generaldirektorater og embedsmænd. Embedsmændene betragter blot den enkelte kommissær som en midlertidig BZ'er og sig selv som dem der lægger linjen. Det siger EU's industrikommissær Günter Verheugen i et opsigtsvækkende inte...
Læs mere
Edith Cresson havde ansat en personlige ven som h...
Læs mere
BRUXELLES (NOTAT) »Mødet er slut.« Sådan, helt udramatisk, indledte den østrigske EU-formand Wolfgang Schüssel det afsluttende pressemøde efter knap et døgns topmøde i Bruxelles den 15.-16. juni.
Schüssels tørre konstatering stod i kontrast til tidligere presse...
Læs mere
.
Reglen om at udenlandske virksomheder kan nøjes med at følge love og regler hjemmefra i andre lande er blevet fjernet fra forslaget til Servicedirektiv.
Det var det såkaldte oprindelseslandsprincip som kunne åbne op for eksempelvis slovakiske lønninger, eller u...
Læs mere
Ved JuniBevægelsens landsmøde i Vartov i...
Læs mere
På fredag overlever Tysklands, Østrigs og Luxembourgs forbud mod den gensplejsede Bt 176 majs fra biokemi-giganten Syngenta – måske – et angreb fra EU-kommissionen. Men det sker kun, hvis det lykkedes at samle et kvalificeret flertal mod Kommissionen.
På trods af EU's fælles procedure for godkendelse af gmo ...
Læs mere
Snesevis af videnskabsmænd. Lige så mange embedsmænd. Endnu flere politikere og engagerede borgere. Alle har de i over tre år undersøgt, overvejet og diskuteret, om den genmodificerede majs MON863 skal godkendes. Alligevel tromlede EU-kommissionen sin egen beslutning igennem - i modstrid med flertallet.
...
Læs mere
Kommissionen har ret til at lovgive efter eget hoved selv om et flertal i Ministerrådet vil noget andet. Men:
I 1999 lovede Kommissionen at man ville »undgå at gå imod en eventuel fremherskende holdning i Rådet« indenfor særligt følsomme områder.
Miljøminister Co...
Læs mere
Connie Hedegaard mindede Dimas om at Kommissionen tilbage i 1999 havde erklæret at man ikke ville beslutte imod en fremherskende holdning i Ministerr...
Læs mere
Kun Storbritannien stemte for Kommissionens krav om at fem lande skal ophæve deres nationale forbud mod bestemte gmo-produkter. Sverige og Finland undlod, og Port...
Læs mere
To gange i løbet af august måned har miljøkommissær Stavros Dimas godkendt en genmodificeret plante, efter at et flertal af lande havde stemt imod godkendelse.
Dermed flygter han fra det løfte, Kommissionen afgav i 1999. Den danske miljøminister Connie Hedegaard kræver nu en forklaring, men blive...
Læs mere
Foran medlemmerne lå et notat fra familie- og forbrugerministeriet. Her kunne de læse, at »...der ikke fra dansk side er begrundede indvendinger«.
Ved mødebordet sad familie- og forbrugerminister Lars Barfoed og fortalte, at han ville tage til ministerrådsmøde i EU den 24....
Læs mere
Selv om et flertal i EU-parlamentet er imod, kan serviceydelser af almen økonomisk interesse alligevel blive liberaliseret. Det vil EU-kommissionen samt EU-domstolens praksis sørge for.
Det sagde EU's kommissær for det indre marked, irske Charlie McCreevy, i EU-parlamentets maraton-debat om det in...
Læs mere
Det spanske parlamentsmedlem, Carlos Carnero Gonzalez, er stærkt utilfreds med at antallet af spanskkyndige oversættere i Kommissionen skæres ned fra 101 til 67, og at det spanske sprog dermed sidestilles med alle andre sprog, bortset fra engelsk, tysk og fransk, skriver EUobserver.com 23.1.2006
...
Læs mere
Den 1. juli i år træder nye forbud i kraft imod de såkaldte bromerede flammehæmmere. Det er kemikalier som kan forhindre f.eks. et TV eller en Computer i at bryde i brand eller mindske risikoen for at en sofa går op i røg. Med andre ord er det praktisk at behandle mange varer med flammehæmmende midler. Problem...
Læs mere
EU-domstolens strafferetsdom fra den 13. september (se NOTAT 30.9.2005) har nu givet EU-kommissionen blod på tanden.
I dommen slog EU-dommerne fast at EU-samarbejdet også omfatter beslutninger om fælles strafferet – overtrædelser af EU-love skal straffes på den samme måde i alle medlemslande.
...
Læs mere
Listen over EU-sager inden for miljø og forbrug er uendelig. Senest på dagsordenen har blandt andet været medicin i rugbrød, vitaminer i slik, og gensplejset majs til mad.
I dette nummer af NOTAT bringer vi en gennemgang af nitrittens vej til din økologiske mad. Det er ikke vedtaget ...
Læs mere
Om JuniBevægelsens ledelse handler i modstrid med vedtagne landsmødebeslutninger, eller der alene er tale om forskellige måder at fortolke den samme tekst på, må være op til en intern JB-debat. Denne diskussion bør dog ikke forhindre andre i at forholde sig til selve indholdet i den fremsatte idé: En folk...
Læs mere
I Notat d. 30/9 interviewes Hanne Dahl om JuniBevægelsens nye syv-punkts udspil. Her hævder hun, at det er bevægelsens hidtil mest konkrete udspil med forslag, som kan gennemføres. Men hun glemmer at tilføje, at udspillets hovedforslag om en folkevalgt EU-kommission går stik imod de formelle vedtagelser på...
Læs mere
Mange, som over et stykke tid forsøger at følge EU's gøren og laden gennem medierne, får hurtigt en fornemmelse af at love, beslutninger og anbefalinger kommer som sendt fra en usynlig hånd fra oven, pludselig, uventet og ofte uforståeligt.
Det har sin forklaring. EU er som bekendt de...
Læs mere
I et interview med Financial Times den 14. september 2005 oplyser Kommissionens formand, José Manuel Barroso, at han sammen med sin kollega Günther Verheugen har gennemgået 200 forslag til direktiver og opgivet de 69 af dem, fordi der ikke var nogen grund til at få dem gennemført.
Nogle af forslagene...
Læs mere
Hvem ringer vi til og hvor længe? Hvem sender vi mail til, og hvem mailer til os? Det skal registreres i hele EU.
Ministerrådet arbejder med et forslag, og det gør Kommissionen også. Men der er det særlige ved Kommissionens forslag, at den vil overlade det til embedsmænd at afgøre, hvor meget der skal overvå...
Læs mere
Da Justitsministeret den 22. november kom med sin udskældte vurdering af EU-forfatningen og Grundloven, glemte ministeriet nogle væsentlige ting. Det mener i hvert fald den politiske veteran fra Enhedslisten, Keld Albrechtsen.
Efter sin udtræden af Folketinget har Albrechtsen haft tid til at udarbejde et 15 side...
Læs mere
Listen er nu blevet lagt ud Kommissionens hjemmeside.
”Det har været en lang og ...
Læs mere
– Det omdiskuterede forslag til Servicedirektiv skal gøre det nemmere for udenlandske virksomheder kun at følge regler og ...
Læs mere
Ifølge det hollandske dagblad De Volkskrant fra den 4. december, har politiet i september 2003 afsløret farlige brud på s...
Læs mere
Til sit forsvar sagde Barrot at det ikke drejede sig om personlige...
Læs mere
Vi foreslår i stedet, at hvert nationale parlament vælger si...
Læs mere
Da Parlamentets udvalg for borgernes friheder og rettigheder – til daglig kaldt Retsudvalget – skulle tage stilling til, hvorvidt den uheldige Rocco Buttiglione skulle være retskommissær, valg...
Læs mere
Nu er han trukket tilbage som Italiens bud på en EU-kommissær. Buttiglione bliver i Rom - på en mi...
Læs mere
Nu er det ved at være tid til at skifte medlemmerne af EU-kommissionen. I EU-parlamentet har der været brugt tid og kræfter på at udspørge de enkelte kandidater til Kommissionen.
Der er blevet stillet spørgsmål og afleveret verbale angreb når de enkelte kandidater har skulle træde enkeltvise frem for EU-parlam...
Læs mere
Danmark: Mariann Fischer Boel – landbrug
Cypern: Markos Kyprianou – Sundhed og forbrugerbeskyttelse
Estland: Siim Kallas (næstformand) – administration og svindelbekæmpelse
Grækenland: Stavros Dimas – miljø
Holland: Neelie Kroes-Smit –...
Læs mere
Efter 13 års reparationer vil EU-Kommissionens hovedkvarter Berlaymont igen kunne tages i brug den 1. november 2004, når de nye kommissærer indsættes i deres embeder, oplyser EUobserver.com den 6.9.2004
Den store kontorbygning, der rummer næsten 250.000 kvadratmeter, blev lukket, fordi den indeholdt store mæ...
Læs mere
Disse angreb er rimelige nok, og man må undre sig over, a...
Læs mere
– Otte af de 25 kommissærer er kvinder, et udtalt mål for Barroso. En af de otte, den svenske Margot Wallström udpeges som Barrosos personlige stedfortræder, og bliver en ny slags PR-kommissær.
–...
Læs mere
Efter næsten to år og fire måneders forhandlinger i først EU-Konventet og siden direkte mellem landene lykkedes det fredag stats- og regeringscheferne fra de 25 lande at enes om den endelige tekst til en forfatning for EU.
Hovedpunkterne i forfatningen ser således ud:
I 2001 blev EU-Kommissionens regnskabschef Marta Andreasen fyret, efter hun havde ytret kritik af Kommissionen for ikke at føre et regnskab med dobbelt-bogføring af sit 98 milliarder euro store budget, for at have usikre computere og for ikke at have et personale, der var veluddannet nok.
Nu går historien in...
Læs mere
Edith Cresson er den første tidligere EU-kommissær, der er sigtet for korruption. Cresson, der også er tidligere fransk minister, er af de belgiske myndigheder blevet sigtet for svindel for at udnytte professionelle kontakter.
En talsmand i Kommissionen bekræftede denne uge, at Cresson også har modtaget en s...
Læs mere
Foruden den aktuelle sag om bedrageri i forbindelse med EU’s statistiske bureau Eurostat, skal Kommissionen nu også undersøges i en anden sag. Et lækket notat fra marts afslører, at Kommissionen var klar over, at regnskabet for 2001 ikke var i orden.
Notatet, som blev sent af Kommissionens ledende re...
Læs mere
EU-Parlamentet godkendte denne uge EU-Kommissionens regnskab for 2001. Et klart flertal på 440 stemte for, 67 stemte imod og 14 afholdt sig fra at stemme om godkendelsen af regnskabet på trods af kritik fra EU’s revisionsret.
Hovedkritikken retter sig mod Kommissionens regnskabssyste...
Læs mere
Angreb er som bekendt det bedste forsvar. Det var da også den taktik, EU-kommissær Neil Kinnock brugte, efter det kom frem, at Kommissionen råder over ikke mindre end 1350 ekspertgrupper. Kinnock forsøgte nemlig at rette projektøren mod Ministerrådets mange arbejdsgrupper ud fra devisen ”når vi får skæld ud, så skal d...
Læs mere
Jens-Peter Bondes 25 år i Parlamentet
Jens-Peter Bondes sølvbryllup i EU-parlamentet fejres med udgivelse af bogen »Mamma mia – Jens-Peters Bondes 25 års kamp for åbenhed i EU«.
Det er dels en opgørelse over JuniBevægelsens indsats dels naturligvis et indlæg i EU-valgkampen. Bogen udkom...
Læs mere
Uheldig beslutningsproces. Også i fremtiden vil Kommissionen kunne tilsidesætte Ministerrådet i visse spørgsmål. Det fremgår af udkastet til EU-forfatningen
Af redaktionen
Snart vil det være muligt at købe gén-majs på dåse i europæiske supermarkeder....
Læs mere
Det er blot én af de næsten 1200 sager, EU’...
Læs mere
Syngenta har også søgt om tilladelse at dyrke den insektgiftige majs. I alt står ligger der 22 ansøgninger fra forskellige landbrugskemiske virksomheder i kø for at blive godkendt efter EU´s udsættelse...
Læs mere
Den store, firlængede Berlaymont-bygning i Bruxelles, der i mange år var Kommissionens hovedsæde, blev i august 1991 lukket, fordi den var forurenet med asbest, skriver Politiken 9.2.2004.
Siden da har den været under en ombygning, der har været ledet af den belgiske stat. Det har taget længere tid, end nogen fo...
Læs mere
Strasbourg (NOTAT) Et stort flertal i EU-Parlamentet blåstemplede reelt svindel ved afstemningen om mistillidsvotum under EU-Parlamentets maj-samling.
Hele 515 af EU-Parlamentets 788 medlemmer valgte at bakke op om Prodi-kommissionen, selv om denne ikke har levet op til sit løfte ved tiltrædelsen: Nul tolerance ...
Læs mere
Initiativtagerne til misti...
Læs mere
I virkeligheden havde selskabet slet ikke denne værdi. På grund af en række dårlige kontrakter og pensionsforpligtelser over for tjenestemænd måtte staten skyde ia...
Læs mere
Over 100 medlemmer af EU-Parlamentet havde underskrevet en mistillids-dagsorden til Kommissionen, fordi d...
Læs mere
Tre af kommissærerne har dog allerede nu valgt at trække sig tilbage, og en fjerde er på vej.
Det drejer sig om spanieren Pedro Solbes, kommi...
Læs mere
Der er delvis enighed om Kommissionen. Alle lande får en kommissær, selv om Konventet foreslog en reduktion til 15.
Man får en fast formand/præsident for Det Europæiske Råd (EU’s topmøder), men det er uklart, hvordan ledelsen af de almindelige ministerråd bliver. Der er forslag om, at tre lande kan have fælles f...
Læs mere
De tre gamle store EU-lande Frankrig, Tyskland og Italien ønsker en hurtig regeringskonference, som bekræfter det fremlagte forslag til EU-forfatning.
Set ud fra deres synsvinkel gælder det om at få afsluttet forhandlingerne i år efter Konventets retningslinjer.
Andre konferencedeltagere har knapt...
Læs mere
Mens Claus Larsen-Jensen er tilfreds med de fremlagte forslag, har Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti en langt mindre positiv holdning.
»De nationale parlamenter har ikke fået det, de skulle,« mener han.
Også Peter Skaarup ser en mulighed i, at Folketinget skal vurdere fra sag til sag, men han tror...
Læs mere
Regeringskonferencen i Rom fik et dræbende forløb. Målet var at drøfte udkastet til en forfatning for EU, men mødet gik så langsomt, at det italienske formandskab følte sig tvunget til at finde en ny procedure.
Det skete, efter at 27 lande, formændene for Kommissionen og Parlamentet samt det italienske formandsk...
Læs mere
Den nye EU-grundlov indeholder et element, der kan blive vigtigt for Folketinget. Kommissionen skal i fremtiden sende alle medlemslandes parlamenter direkte oplysninger om nye lovforslag, og politikerne skal vurdere hvert af disse forslag.
Vurderingen skal gå på, om forslagene lever op til Subsidiaritetsprincipp...
Læs mere
Hvis man sætter sine penge i en bank, har man altid fuld sikkerhed for de første 300.000 kroner, man har sparet op. Pengene udbetales af Garantifonden for Indskydere og Investorer, som bankerne i fællesskab har bidraget til.
Problemet er, at der godt kan gå et stykke tid, inden man har fået afviklet den kuldsejl...
Læs mere
Hvorfor en forfatning?
Det var på EU-topmødet i december 2001 i Bruxelles-forstaden Laeken, det blev vedtaget, at der skulle nedsættes et konvent om Europas Fremtid for på den både at sikre en 'så bred og gennemsigtig forberedelse af den næste regeringskonference som muligt.' Den udløsende b...
Læs mere
Kommissionens regnskabsafdeling mister endnu en reformvenlig medarbejder, når revisionschefen Julius Muis tager afsked med sin arbejdsplads den 1. april til næste år. Revisionschefen skriver i et brev, dateret den 11. juni, til sin overordnede, reformkommissæreren Neil Kinnock, at april til næste år er et passende tidspunkt. ...
Læs mere