MAGASINER


Har EU lært af krisen?

Februar 2016

Efterdønningerne af finanskrisen, der startede i 2008, er stadig til at mærke i Europa. Høj arbejdsløshed, manglende vækst og stigende ulighed er en realitet i mange af EU’s medlemslande selv mere end syv år efter Lehmann Brothers krakkede i USA og sendte chokbølger gennem verdensøkonomien.

I dette nummer ser vi nærmere på, hvorvidt EU er blevet klogere af krisen, og hvad EU specifikt har gjort for at undgå fremtidige kriser. Det gælder blandt andet tiltag og initiativer som bankunionen, kapitalmarkedsunionen og en markant udbygning af eurosamarbejdet med finanspagt, europagt og så videre.

Men hvilken retning peger disse tiltag i? Styrker de reguleringen af den sektor, der skabte krisen i første omgang? Nogle initiativer gør i nogen grad, andre sætter finanssektoren endnu mere fri, mens staternes økonomi kontrolleres mere nøje. 

Svaret er derfor ikke et entydigt "ja, EU er blevet klogere", men mere et "tjo og så alligevel ikke". Læs artiklerne i dette magasin og bliv selv klogere på, præcis hvad EU har gjort og ikke gjort. 


INDHOLD:

Leder: Er EU blevet klogere af krisen?

Efter krisen - mere af den samme medicin

Økonomisk integration under radaren

»En dosis deregulering« for kapitalmarkederne

ECB's krisepolitik har primært gavnet finanssektoren

5 skarpe til Jeppe Kofod

Bankunionen: EU's værn mod nye finanskriser

5 skape til Sven Giegold

Interview med Harald Schumann: EU i opgør med velfærden

Lobbyklummen: Centralbanken fumler sig frem

Bagsiden: PiS-regering lægger sig ud med Europas mest magtfulde organisation