Leder: Er EU blevet klogere af krisen?

Efterdønningerne af finanskrisen, der startede i 2008, er stadig til at mærke i Europa. Høj arbejdsløshed, manglende vækst og stigende ulighed er en realitet i mange af EU’s medlemslande selv her syv år efter Lehmann Brothers krakkede i USA og sendte chokbølger gennem verdensøkonomien.

Men er de europæiske lovgivere blevet klogere af finanskrisen? Har EU fået lukket hullerne i reguleringen af finansverdenen og taget fat om nældens rod? Det har i hvert fald ikke skortet på tiltag og initiativer. Bankunionen, kapitalmarkedsunionen og en markant udbygning af eurosamarbejdet med finanspagt, europagt og meget mere.

Spørgsmålet er, hvilken vej disse initiativer peger. Står vi i dag med en stærkere regulering af den finansverden, der har bidraget til syv magre år i Europa? Analyserer man de forskellige politiske beslutninger og regler er svaret i bedste fald blandet. EU har lavet en række tiltag, der er designet til at råde bod på finanskrisens fejltagelser.

Bankunionen er et reelt forsøg på at føre bedre tilsyn, stille skrappere kapitalkrav til de systemisk vigtigste banker og få dem til selv at betale, hvis de kommer i problemer. Idéen er både god og fundamentalt fair.

Men udførelsen halter det med. Dels fordi de ”skrappere” kapitalkrav reelt ikke er skrappere, end de var et par år før krisen, som en ekspert påpeger i dette nummer. Dels fordi den fond, bankerne skal betale ind til, næppe er i nærheden af at være stor nok til at betale for en ny krise. Regningen hænger derfor formentlig stadig på os skatteydere.

Samtidig har Centralbanken, ECB det seneste års tid pumpet 60 milliarder euro ind i økonomien hver måned i håbet om, at det kan sætte gang i den udeblevne vækst. Men det er først og fremmest finanssektoren, der har fået glæde af de mange milliarder euro, der er blevet sendt til dem fra ECB. De er i praksis ikke blevet omsat til udlån til virksomheder med solide projekter, der kunne skabe arbejdspladser og vækst.

Et andet initiativ, kapitalmarkedsunionen, får en til at tro, at man i EU er blevet enige om, at finanskrisen er et overstået kapital, og tiden nu er moden til at løsne grebet om sektoren. Der skal dereguleres for, at virksomheder kan låne penge og få sat gang i hjulene og jobskabelsen.

Europa har betalt en høj pris for at redde bankerne fra en krise, der bundede i et dereguleret marked. Men de dyre lærepenge virker delvis spildte. Europa er på visse punkter på vej tilbage til en finanssektor og bankverden, hvor det er snedige finansielle produkter, der er normalen og de store spillere, der skummer fløden.