Spørgsmålet om flygtninge splitter Europa i Nord og Syd

SPLITTET. I 2014 modtog Italien i omegnen af 170.000 irregulære migranter, som er personer uden juridisk ret til at opholde sig i landet.

Det var et kvantespring fra det tidligere rekordår 2011, hvor antallet var 62.000. Især borgerkrigen i Syrien har været medvirkende til, at millioner af mennesker er sendt på flugt, og af de, der har kurs mod Europa, ankommer en stor andel først til landene ved Middelhavet.

Belastningen af lande som Italien og Grækenland skaber strid mellem Nord og Sydeuropa. Ifølge Dublin-forordningen, der sætter rammerne om det europæiske asylsystem, skal asylansøgere nemlig have deres sag behandlet i det første land, de ankommer til. Uanset hvad deres endelige destination måtte være.

I langt de fleste tilfælde ender de sydeuropæiske lande derfor med at betale for sagsbehandling, optagelse af fingeraftryk, indkvartering og en eventuel hjemsendelse.

Ser igennem fingre med snyd
Italiensk utilfredshed med systemet har ført til, at landets politikere og myndigheder i længere tid har set igennem fingre med, at mange asylansøgere ikke vil have deres fingeraftryk taget af de italienske myndigheder. Hvis de nordeuropæiske lande er endemålet, så kan vi alligevel ikke tvinge dem til at blive, lyder ræsonnementet.

»Måske er de praksisser, der skal forhindre sådanne flugtforsøg ikke bundsolide, men man må tænke på, at ét land umuligt kan være holdeplads for disse endeløse ankomster«, udtrykker viceadmiral i den italienske flåde Fillipo Foffi det i dokumentaren Mare Nostrum: Inside Italy’s Migrant Rescue Mission fra 2014.

System under pres
Det er dog ikke kun politisk uvilje, der har betydet, at Italien ikke har levet op til Dublin-forordningens krav. Landets modtagelsesog asylfaciliteter er presset til det yderste, og forholdene i Italien er kritisable for de mange asylansøgere, der lever i overfyldte asylcentre eller ender på gaden. Det var medvirkende til, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i november 2014 fældede dom i Tarakhel-sagen om, at en afghansk børnefamilie ikke kunne overføres fra Schweiz til Italien på grund af dårlige og usikre asylforhold.

Tarakhel-dommen var medvirkende til, at lektor i statskundskab på Københavns Universitet Marlene Wind konkluderede på en Røde Kors-konference i marts, at Dublin-systemet de facto er brudt sammen.

De nordeuropæiske lande, der også har oplevet en betydelig stigning i antallet af asylansøgere, peger på de sydeuropæiske landes manglende evne og vilje
til at leve op til Dublin-forordningen som problemets rod.

Imens appellerer de sydeuropæiske lande med Italien i spidsen til de nordiske kollegaer om en mere solidarisk og lige fordeling af asylansøgere i EU – et projekt, der i sidste ende ville kræve et opgør med hele det skrantende Dublin-system.

Artiklen blev først bragt i NOTAT 1283 'Skal EU være solidarisk om flygtninge?', der udkom 1. maj 2015.