Mere harmonisering - eller er vi ved vejs ende?

»Det vi ser nu, er resultatet af en samfundsmæssig proces, hvor målet er at skabe en fælles EU-stat.«

Sådan sagde juraprofessor Vagn Greve til NOTAT i 2007 om strømmen af EU-initiativer på det retslige område. Spørgsmålet er, om han får ret i sin profeti, eller om retspolitikken er for stærkt forbundet med nationalstaten til, at landene nogensinde vil afstå tilstrækkelig med kompetence.

NOTAT har spurgt adjunkt på Syddansk Universitet, Henning Bang Fuglsang Sørensen, der netop har udgivet en bog om retsforbeholdet, og lektor på Københavns Universitet Rebecca Adler-Nissen, der forsker i EU’s udvikling, om fremtidsudsigterne for den fælles retspolitik.

»Jeg tror, de store ryk bliver på det operationelle plan. Det er også det, Kommissionen skriver, de vil gøre meget ud af, og som passer ind i deres overordnede dagsorden om, at vi skal konsolidere det, vi har. Jeg tror ikke nødvendigvis, man vil se så meget ny lovgivning på området,« siger Rebecca Adler-Nissen med reference til Kommissionens arbejdsprogram for 2015, der går ud på at ”konsolidere og implementere” allerede vedtagne tiltag.

Fælles straffelov

Henning Bang Fuglsang Sørensen går skridtet videre i sin profeti:

»Mit bud er, at ligesom vi har en dansk straffelov og retsplejelov, så vil vi se en regulær EU-straffelov. Der går formentlig adskillelige årtier, for det er virkelig et ømtåleligt område for stater og borgere. Men når vi nu er ved at lægge an til at lave en europæisk anklagemyndighed, så er vi jo godt på vej til at få en EU-retsorden. Og eftersom EU-retten har forrang, vil den overtage på flere og flere områder. Alt hvad man kigger på, går i den retning. Som eksempelvis udvidelsen af retten til en forsvarer og retten til at få oversat dokumenter. Her vil EU gå ind og sige, at det er nødvendigt med harmonisering. Måske via lappeløsninger, måske via en reform.«

Rebecca Adler-Nissen tror, vi bliver ved med at have nationale straffelove så langt, vi kan se ind i fremtiden, men hun er enig med Henning Bang Fuglsang Sørensen i, at den fælles europæiske anklagemyndighed bliver afgørende.

»Man kan også spørge, hvor meget harmonisering, man egentlig har brug for. Det er jo i den nye kommissions ånd at stille det spørgsmål – deres mantra er less is more. Hvis man ser på sådan noget som strafferet, er det jo ikke nødvendigt at harmonisere lovgivningen fuldstændigt. Noget af det, man har fokuseret meget på, er grænseoverskridende kriminalitet, og der har man blandt andet indført minimumstraffe for de groveste forbrydelser ud fra den devise, at man ikke skal kunne shoppe rundt mellem landene, hvis man er kriminel. Spørgsmålet er, hvor meget mere man behøver,« siger hun.

Oplysningsarbejde centralt

Hvis man ser på den nærmeste fremtid, vurderer Rebecca Adler-Nissen, at oplysningsarbejde kommer til at fylde meget.

»I højere grad end ny lovgivning tror jeg, man vil fokusere på for eksempel at opgradere træningen af dommere. Det er jo en reel udfordring, at landene ikke kender EU-lovgivningen særligt godt og ikke altid dømmer efter den. Så oplysningsarbejdet er centralt. Det gælder også Europols uddannelse af ansatte i politiet og erfaringsudveksling mellem landene i det hele taget.«

Tror du, at begivenheder som terrorangrebet i Paris og flygtningekatastrofen i Middelhavet kan fungere som løftestang for en hurtigere udvikling af retspolitikken?

»Det er svært at sige. Jeg er faktisk overrasket over, hvor lidt man har brugt det strategisk. Det gjorde man tydeligt i forbindelse med bombningerne i Madrid og London. Det har man ikke set helt i samme grad i forhold til Paris. Sådan har det ellers været historisk, når EU har været udsat for den slags chok«, siger Rebecca Adler-Nissen.

Kort efter bombeattentaterne i Madrid vedtog Det Europæiske Råd en erklæring om terrorisme.

Artiklen blev bragt i NOTAT 1287 Hvad er EU’s retspolitik? der udkom 1. september 2015.