NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
I dette tema sætter vi fokus på EU's retspolitik. Den 3. december skal danskerne nemlig beslutte, om de vil stemme for eller imod den såkaldte tilvalgsordning.
Afstemningen deler vandene i dansk politik, og bølgerne går højt. Hos NOTAT vil vi gerne bidrage til en nuanceret debat, og derfor handler dette nummer om EU's...
Læs mere
NOTAT sætter fokus på, at det går langsomt for EU med at få aftaler om asylpolitik på plads. Imens bliver grænserne lukket omkring unionen, og de illegale grænseoverskridninger er flere steder faldet drastisk.
Artiklen Libyen lukker døren til Europa behandler den problem...
Læs mere
I dette nummer ser vi på retssikkerheden i EU, overvågning, registrering, lagring af informationer. Vi har som borgere rettigheder over for staten. Men hvad betyder det for os når flere og flere regler kommer fra EU og det retslige samarbejde overgår til flertalsbestemmelser.
To vinkler på debatten bliver belyst genne...
Læs mere
»Det vi ser nu, er resultatet af en samfundsmæssig proces, hvor målet er at skabe en fælles EU-stat.«
Sådan sagde juraprofessor Vagn Greve til NOTAT i 2007 om strømmen af EU-initiativer på det retslige område. Spørgsmålet er, om han får ret i sin profeti, eller om retspolitikken er for stærkt forbundet med nationalsta...
Læs mere
Danskerne kommer til at træffe et stort valg inden jul - og det er ikke valget mellem and og flæskesteg. Ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) regeringsgrundlag, skal vi nemlig snart stemme om afskaffelsen af retsforbeholdet.
Afstemningen er ikke udskrevet e...
Læs mere
I bogen Loven beskriver juraprofessor Gorm Toftegaard Nielsen en samtale ved Waterloo, hvor Napoleon i 1815 led sit endelige nederlag til englænderne og preusserne. Samtalen handler om en militæroperation, hvor både tyske og engelske tropper deltager under hver sin general.
Den tysk-engelske styrke når til et område, ...
Læs mere
Europol er den enhed, der varetager det fælles politisamarbejde i EU, og som med lidt god vilje svarer til FBI i USA. Da EU ikke er en føderalstat, har Europol dog ikke helt samme kompetence som FBI, men fungerer snarere som en støtte for medlemslandenes politimyndigheder.
Europols erklærede mål er at ”støtte og styrk...
Læs mere
Ja eller nej til en ændring af det danske retsforbehold. At være eller ikke være med i EU’s retspolitik – det er spørgsmålet.
Men står det klart for politikere og befolkning, hvad EU’s retspolitik er for en størrelse? Et samarbejde mellem 28 lande, der spænder fra ægteskaber og konkurser til terrorbekæmpelse og fælles...
Læs mere
30 rumænske børn blev i 2014 reddet fra fangenskab og udsigten til slavehandel. 1.027 personer blev anholdt og 599 kilo kokain beslaglagt i den fælles-europæiske aktion, der blev kendt som operation Archimedes. Rob Wainwright, direktør for Europol, der stod bag operationen, kaldte den en milepæl i bekæmpelsen af organiseret k...
Læs mere
I marts besluttede Landsretten, at Lars Bohn, chef for et datterselskab under det konkursramte OW Bunker, skulle udleveres til Italien. De italienske myndigheder havde eftersøgt ham, da han var under mistanke for at deltage i mafiavirksomhed og bedrageri af særlig grov karakter.
Med henvisning til menneskerettighedern...
Læs mere
Kommissionen, EU’s daglige ledelse, har siden 1999 omtalt retspolitikken som ”et område for frihed, sikkerhed og retfærdighed”. De egentlige lovgivere, justits- og indenrigsministrene, omtaler sig selv som Ministerrådet for Retlige og Indre Anliggender, på EU-dansk forkortet til RIA.
Forskellen er ikke en tilfældighe...
Læs mere
SKOVMANDS NOTATER. I artiklen »Danskerne vil bevare alle tre EU-forbehold« oplyser Jyllands-Posten, at der nu er flertal blandt vælgerne for at bevare alle tre danske forbehold.
Det fremgår af en meningsmåling, der er udført af instituttet Wilke,...
Læs mere
Danmark har også et forbehold på det retslige område, men anderledes end Storbritanniens og Irlands.
De danske forbehold har nemlig form af en ”opt out”, og Danmark har derfor slet ikke deltaget i beslutninger om asyl, indvandring, civilret, strafferet og politisamarbejde siden 2009, da de omr...
Læs mere
Storbritannien bruger ikke euroen, har beholdt paskontrollen og deltager kun i det retslige samarbejde, man har lyst til. Så hvad mere er det, David Cameron forestiller sig?
Rebecca Adler-Nissen, forsker på Center for Europæisk politik, nævner EU-Domstolens rolle som en af de knaster, briterne...
Læs mere
Professor Peter Nedergaard er kendt som en varm tilhænger af EU. Men det betyder ikke, at han er tilhænger af udviklingen, som den er foregået i de senere år.
»Noget tyder på, at en ny euopæisk integrationsmodel er ved at opstå af euro-krisens aske – Fleks Europa,« skriver han i et indlæg i »Børsen« onsdag den 26. sep...
Læs mere
Et flertal af De Konservative er nu så kritisk indstillet over for EU, at partiledelsen ikke kunne få vedtaget et program, der ønskede at afskaffe de danske forbehold. Det fik kun støtte fra en tredjedel af de delegerede ved partiets landsmøde, oplyser Jyllands-Posten mandag den 1. oktober i artiklen »K-toppen stemt ned efter...
Læs mere
25 EU-lande blev i 2011 enige om et direktiv – en fælles lov, som bl.a. fortæller, hvordan menneskehandel skal defineres og straffes.
Storbritannien stod sammen med Danmark på sidelinjen, men briterne har siden hægtet sig på de øvrige 25’s beslutning – og det samme har Danm...
Læs mere
Selv om dagene bliver kortere og temperaturerne lavere, ser man stadig nogle kvinder stå på Istedgades fortov i deres stramme, tynde jeans. Et par af dem bærer knæhøje, sorte støvler, alle er iklædt varme jakker og med make-up i ansigtet.
Denne formiddag har fem østeuropæiske gadeprost...
Læs mere
»Noget tyder på, at en ny euopæisk integrationsmodel er ved at opstå af euro-krisens aske - Fleks Europa,« skriver han i et indlæg i »Børsen« onsdag den 26. september »Fleks-Europa er fremtiden«.
Han begrunder det med, at læren af euro-krisen er,...
Læs mere
Omkring 40 væsentlige retspolitiske EU-sager vil blive behandlet under Danmarks justitsminister Morten Bødskovs ledelse gennem det næste halve år. Det, selvom Danmarks retslige forbehold gælder indenfor det meste af EU's Retlige og Indre Anliggender (RIA), og Danmark derfor ikke har stemmeret på møderne.
Ret...
Læs mere
Stigen til et fælles asylsystem (CEAS – Common European Asylum System) består af seks trin i form af forskellige retsakter. Det handler dels om eksisterende EU-love, der skal laves om, dels om nogle nye initiativer.
Tidligere var målet at blive færdig i 2004, siden blev det til 2010. Nu er det planen, at EU...
Læs mere
En ‡ la carte-løsning, hvor lande vælger, hvad de vil deltage i, kaldes på EU-sprog for opt in, til forskel fra opt out, hvor man slet ikke deltager. Mulighed for at skifte fra opt out til opt in på retsområdet fik Danmark sikret sig i forhandlingerne om Lissabon-traktaten.
VK-regeringens plan var så, at Dan...
Læs mere
58 kommende EU-love, blandt andet om familiesammenføring, retshjælp og politisamarbejde kommer ikke til at gælde i Danmark. Det viser nye opgørelser fra regeringen og Folketinget.
Danmark vil i øget udstrækning havne udenfor eller blive en EU-fri zone på det retslige område som følge af det retlige forbehold.
...
Læs mere
Danmark vil i øget udstrækning havne udenfor, eller blive en EU-fri zone på det retslige område.
Opgørelser fra Udenrigsministerie...
Læs mere
Danmark vil i øget udstrækning havne udenfor, eller blive en EU-fri zone på det retslige område.
Opgørelser fra Udenrigsministerie...
Læs mere
Danmark vil i øget udstrækning havne udenfor, eller blive en EU-fri zone på det retslige område.
Opgørelser fra Udenrigsministerie...
Læs mere
Egentlig skulle det have været en forfatning, som gjorde det klart, at EU er en eller anden form for statsdannelse med præsident, udenrigsminister, nationalsang og andre symboler.
Sådan kom det ikke helt til at gå.
Et flertal i Frankrig og Holl...
Læs mere
Det begyndte med en ny, omfattende traktat. Maastricht-traktaten skulle omdanne det daværende EF-samarbejde til en Europæisk Union, EU. I Folketinget stemte 125 for Maastricht-traktaten, mens kun 30 stemte imod, men ifølge Grundloven skulle der være folkeafstemnin...
Læs mere
Egentlig skulle det have været en forfatning, som gjorde det klart, at EU er en eller anden form for statsdannelse med præsident, udenrigsminister, nationalsang og andre symboler.
Sådan kom det ikke helt til at gå.
Et flertal i Frankrig og Holl...
Læs mere
Det begyndte med en ny, omfattende traktat. Maastricht-traktaten skulle omdanne det daværende EF-samarbejde til en Europæisk Union, EU. I Folketinget stemte 125 for Maastricht-traktaten, mens kun 30 stemte imod, men ifølge Grundloven skulle der være folkeafstemnin...
Læs mere
Egentlig skulle det have været en forfatning, som gjorde det klart, at EU er en eller anden form for statsdannelse med præsident, udenrigsminister, nationalsang og andre symboler.
Sådan kom det ikke helt til at gå.
Et flertal i Frankrig og Holl...
Læs mere
Det begyndte med en ny, omfattende traktat. Maastricht-traktaten skulle omdanne det daværende EF-samarbejde til en Europæisk Union, EU. I Folketinget stemte 125 for Maastricht-traktaten, mens kun 30 stemte imod, men ifølge Grundloven skulle der være folkeafstemnin...
Læs mere
Der var flere formål med indførelsen af en fælles mønt.
Med samme mønt kunne omkostningerne ved handel og investeringer på tværs af grænserne bringes ned, og priserne i forskellige lande ville blive sammenlignelige. Euroen ville, mente fortalerne, styrke den økonomiske vækst og føre til...
Læs mere
Der var flere formål med indførelsen af en fælles mønt.
Med samme mønt kunne omkostningerne ved handel og investeringer på tværs af grænserne bringes ned, og priserne i forskellige lande ville blive sammenlignelige. Euroen ville, mente fortalerne, styrke den økonomiske vækst og føre til...
Læs mere
Der var flere formål med indførelsen af en fælles mønt.
Med samme mønt kunne omkostningerne ved handel og investeringer på tværs af grænserne bringes ned, og priserne i forskellige lande ville blive sammenlignelige. Euroen ville, mente fortalerne, styrke den økonomiske vækst og føre til...
Læs mere
Det allerførste forslag fra EU's svenske kommissær var om opgradering af det tekniske udstyr til Frontex, EU's særlige kontor til samordning af den fælles grænsekontrol.
Hun vil give Frontex penge til at købe blandt andet droner – førerløse fly – til at opdage både med flygtninge i Middelh...
Læs mere
Det allerførste forslag fra EU's svenske kommissær var om opgradering af det tekniske udstyr til Frontex, EU's særlige kontor til samordning af den fælles grænsekontrol.
Hun vil give Frontex penge til at købe blandt andet droner – førerløse fly – til at opdage både med flygtninge i Middelh...
Læs mere
Det allerførste forslag fra EU's svenske kommissær var om opgradering af det tekniske udstyr til Frontex, EU's særlige kontor til samordning af den fælles grænsekontrol.
Hun vil give Frontex penge til at købe blandt andet droner – førerløse fly – til at opdage både med flygtninge i Middelh...
Læs mere
Der er lagt store planer for udviklingen af EU på det retspolitiske område i de kommende år. I december 2009 vedtog et EU-topmøde det såkaldte Stockholm-program, der på 81 sider udlægger ambitionerne om nye love, nye institutioner og nye former for koordinering for perioden frem til 2014. Ifølge ...
Læs mere
Der er lagt store planer for udviklingen af EU på det retspolitiske område i de kommende år. I december 2009 vedtog et EU-topmøde det såkaldte Stockholm-program, der på 81 sider udlægger ambitionerne om nye love, nye institutioner og nye former for koordinering for perioden frem til 2014. Ifølge ...
Læs mere
Der er lagt store planer for udviklingen af EU på det retspolitiske område i de kommende år. I december 2009 vedtog et EU-topmøde det såkaldte Stockholm-program, der på 81 sider udlægger ambitionerne om nye love, nye institutioner og nye former for koordinering for perioden frem til 2014. Ifølge ...
Læs mere
I Danmark må man lave satiretegninger af både Gud og Muhammed. Det har rigsadvokaten fastslået. Og i Danmark må man mene at tyrkerne ikke begik folkedrab i Armenien under Første Verdenskrig. Man må være nazist og skrive at jøde-udryddelserne under Anden Verdenskrig slet ikke...
Læs mere
I Danmark må man lave satiretegninger af både Gud og Muhammed. Det har rigsadvokaten fastslået. Og i Danmark må man mene at tyrkerne ikke begik folkedrab i Armenien under Første Verdenskrig. Man må være nazist og skrive at jøde-udryddelserne under Anden Verdenskrig slet ikke...
Læs mere
I Danmark må man lave satiretegninger af både Gud og Muhammed. Det har rigsadvokaten fastslået. Og i Danmark må man mene at tyrkerne ikke begik folkedrab i Armenien under Første Verdenskrig. Man må være nazist og skrive at jøde-udryddelserne under Anden Verdenskrig slet ikke...
Læs mere
EU's regler garanterer ofre for menneskehandel mindst seks måneders opholdstilladelse hvor den pågældende har adgang til uddannelse, arbejde m.v. Forudsætningen er dog at det er »hensigtsmæssigt« for efterforskningen. Flere lande går videre, og i Italien (se artik...
Læs mere
Det er et problem at USA er så dominerende i verden. EU skal have en stærkere rolle. Derfor skal Danmark med i EU’s forsvarspolitiske samarbejde, og derfor vil Socialistisk Folkeparti have ophævet det forbehold for Danmarks deltagelse som har været gældende siden 1993. Det siger partiets forsvars...
Læs mere
Forbeholdenes betydning. Når der i denne tid har været talt så meget om forbeholdenes mulige afskaffelse, skyldes det naturligvis Lissabon-traktaten og udsigten til en snarlig folkeafstemning. Hvis irerne ikke havde sagt nej, ville traktaten have givet forbeholdene langt større betydning, end de ...
Læs mere
Ifølge det danske forbehold deltager Danmark ikke i overstatsligt EU-samarbejde om retspolitikken. Det har hidtil virket i praksis. Meget af politikken har været såkaldt mellemstatsligt, hvor Danmark har kunnet deltage, og på de øvrige områder har Danmark kunnet vælge at indføre EU-reglerne, hvor...
Læs mere
I øjeblikket behandles et forslag fra EU-Kommissionen som vil føre til skrappe sanktioner over for arbejdsgivere, der har ansat indvandrere uden opholds- og arbejdstilladelse. Forslaget er omfattet af det danske forbehold, men da forbeholdets skæbne snart skal afgøres ved en folkeafstemning, kan reglerne og...
Læs mere
Ændringerne af retspolitikken i forslaget til en ny traktat for EU er ganske vidtgående. Og det er de på tre måder:
14 år er gået, og vi er stadig kun forlovet uden at være gift med EU’s retssamarbejde. Men den går ikke længere. Nu vil vi snart blive tvunget til at beslutte os: Skal vi gifte os uden flere betingelser? Skal vi sige nej og trække os ud af forholdet – eller skal vi måske satse på nogle helt nye betingelser for det for...
Læs mere
Da Edinburgh-aftalen om de fire danske forbehold blev indgået i 1992 kom formuleringen til at være ganske speciel. Der står nemlig at »Danmark vil deltage fuldt ud i samarbejdet om retlige og indre anliggender« på grundlag af de regler som gjaldt i Maastricht-traktaten.
Undrende har mange igennem ...
Læs mere
Hun sagde først nej, så sagde hun ja, måske, men med forbehold. Og den dag i dag lader giftermålet stadig vente på sig. Den tøvende brud, Danmark, vil stadig ikke indlade sig betingelsesløst på det indgåede forhold.
Det hører til sjældenhederne at forlovelser varer 14 år eller længere, og hvor det måske aldr...
Læs mere
»Vi kan ikke længere, udelukkende på nationalt plan, afgøre hvilket udstyr der er brug for, og dernæst gennemføre separate nationale forskningsprogrammer og ordninger for indgåelse af kontrakter,« sagde EU’s udenrigspolitiske koordinator Javier Solana efter vedtagelsen den 14. maj af en ny investeringspulje...
Læs mere
For Europa bør opgaven på verdensscenen bl.a. være at imødegå de nye sikkerheds-trusler gennem samarbejde og respekt for et internationalt retssamfund, der bygger på institutioner og samarbejdsstrukturer som f.eks. FN og NATO. Det afgørende er, at det ikke er »magtens ret«, men »rettens magt«,de...
Læs mere
Det er en af flere konklusioner i en analyse af hvordan de ukendte beslutningstagere i EU samarbejder med hinanden.
Analysen viser at nogle lande er meget mere populære end andre, og at de nu 27medlemslande har delt sig sel...
Læs mere
Justitsminister Lene Espersen placerer sig selv, regeringen og Danmark på en slags EU-politisk midtbane.
»Vi er selv åbne for at flytte nogle beslutninger (fra enstemmighed til flertal - red.) Nogle har været ude og tale om grænseoverskridende kriminalitet,« sag...
Læs mere
Det kan f.eks. være breve og regnskaber som udleveres til hinanden i straffesager, og det skal ske uden først at tage stilling til om der nu også er tale om kriminelle gerninger i eget land.
D...
Læs mere
Anført af Berlingske Tidende, der med tidligere chefredaktør Karsten Madsens ord gerne vil være regeringens »defensor«, er der fløjtet til ny kamp om Danmarks retlige undtagelse. Undtagelsen sikrer os bl.a. imod at blive underlagt et overnationalt EU-politi og en EU-bestemt flygtninge- og indvandrerpolitik...
Læs mere
Forslagene, som ventes at lande på justitsministrenes bord i juni, har følgende hovedpunkter:
...
Læs mere
Kommissionen trækker i land med hensyn til injurier og krænkelser over nationsgrænserne.
Et afsnit om medier og beskyttelse af personlige rettigheder fjernes fra et aktuelt forslag til forordning om lovvalgsregler i EU – bestemmelser om hvilke love som skal gælde i sager hvor medlemsl...
Læs mere
I oktober 2003 trængte 15 aktivister ind i Landbrugets hovedkvarter Axelborg i København. De løb op på taget og hængte et stort protestbanner ned ad bygningens facade. Det havde teksten »Nej til GMO svin« og var underskrevet »Greenpeace«.
Aktionen var en krænkelse af landbrugsorganisationernes ejendom, og de...
Læs mere
Selvfølgelig må man ind imellem såre religiøse følelser. Hvis man ikke havde gjort det, havde vi hverken haft reformationen, oplysningstiden eller deraf demokratiet og den danske grundlov fra 1849. Det bedste, der kan komme ud af den aktuelle Muhammed-krise, er derfor at gammel-danskere og nydanskere foren...
Læs mere
Venstres medlem af EU-Parlamentet, Karin Riis-Jørgensen, er tilsyneladende blevet bekymret over at et stigende antal danskere ønsker at bevare forbeholdene i EU-samarbejdet.
Ifølge Børsen for 6.12.2005 vil hun have nedsat en forbeholdskommission, som kan »forberede vælgerne til et fremtidigt op...
Læs mere
EU-domstolens strafferetsdom fra den 13. september (se NOTAT 30.9.2005) har nu givet EU-kommissionen blod på tanden.
I dommen slog EU-dommerne fast at EU-samarbejdet også omfatter beslutninger om fælles strafferet – overtrædelser af EU-love skal straffes på den samme måde i alle medlemslande.
...
Læs mere
Da jeg i 1960'erne studerede statskundskab på Aarhus Universitet, havde vi i international politik et emne, der hed »småstats-teori«. Det handlede om de begrænsninger, som små stater naturligt er underlagt i deres udenrigspolitiske handlefrihed, men også om hvordan velrenommerede småstater kan ...
Læs mere
EU's regeringsledere har erklæret tænkepause og opfordret til en bred og omfattende diskussion om EU og fremtiden.
I den anledning bringer NOTAT en række interviews, hvor vi vil præsentere spændende tanker og forslag til, hvordan samarbejdet i Europa kunne se ud, og hvordan vi kommer i den retning.
...
Læs mere
Skal EU have lov til at straffe? Eller hører det til medlemslandenes suverænitet?
11 lande siger nej til at overlade denne kompetence til EU. De repræsenterer 67 % af befolkningerne i EU. Fire store lande siger nej. Danmark siger nej. Et komfortabelt stort blokerende mindretal i Ministerrådet s...
Læs mere
Der er vælgerflertal for at afskaffe Danmarks EU-undtagelser over for forsvarssamarbejdet og euroen. Og lige mange danskere siger ja og nej til at afskaffe forbeholdet over for EU's rets- og udlændingepolitik, skriver Kristeligt Dagblad 21.6.2005.
Det viser en meningsmåling, som Catinét Research h...
Læs mere
USA vil fra den 25. oktober 2005 kræve visum af alle indrejsende, der ikke har et elektronisk foto i deres pas.
Det vil skabe store problemer for alle danskere, der skal til USA efter dette tidsrum.
De kan nemlig ikke bare gå til deres paskontor og få et pas, der opfylde de amerikanske bestemmelser. Da...
Læs mere
»Vi vil ikke kunne færdiguddanne soldater på den tid, men vil kunne tilbyde en grundlæggende basisuddannelse, man kan bygge videre på,« sagde ministeren da han for nylig h...
Læs mere
Problemet var at Danmark på dette tidspunkt var det eneste land...
Læs mere
retsundtagelse.dk hedder hjemmesiden, der indeholder analyser med udgangspunkt i et projekt om om...
Læs mere
Samtidig advarer SFU sit moderparti imod indgå et nyt Nationalt Kompromis, sådan som SF medvirkede til, da Maastricht-afstemningen blev sendt til ...
Læs mere
De fleste af stramningerne på udlændingeområdet, som VK-regeringen fik indført fra den 1. juli, ser ud til at blive upåvirket af kommende fælles EU-regler om familiesammenføring.
Men den ny udlændinge-grænse på syv år kan komme for skud, hvis man – som regeringen ønsker det – afskaffer det retslige forbehold...
Læs mere
Det fik folketingsgruppen mandat til på partiets landsmøde i sidste weekend i Middelfart, hvor 66 procent af de over 300 delegerede stemte for og 31 p...
Læs mere
Der bliver talt meget om forenkling af procedure, antallet af Kommissærer og de nationale parlamenters indflydelse i EU i disse dage. Forfatningen skal skrives, og den skal helst nå rundt om det hele. Det så Marlene Wind, lektor og Ph.d. i Statskundskab ved universitetet i København også gerne, at den dan...
Læs mere
Den lov om fælles europæisk arrestordre, som Folketinget har vedtaget, undergraver retssikkerheden og tager ikke højde for forbehold om fair rettergang.
Jeg har to bemærkninger: Den første er om substansen i lovforslaget, d.v.s. en ...
Læs mere
I et overraskende udspil til Regeringskonferencen har det italienske formandskab lavet om på betingelserne for den betændte forsvarsdiskussion.
En forsvarsgaranti – ligesom i NATO – skal ikke længere kun gælde for de EU-stater, som indgår i et såkaldt forstærket samarbejde med hinanden. Forsvarsgarantien skal nu...
Læs mere
Men også andre lande har undtagelser på en række områder, og mange af dem er ved at blive flyttet over i den nye forfatning.
Storbritannien er ligesom Danma...
Læs mere
En meningsmåling fra PLS Rambøll i Jyllands-Posten den 18. januar 2004 vil formentlig skubbe enhver afstemning om de danske undtagelser et pænt stykke ud i fremtiden.
Afstemningen viser nemlig et klart flertal for at bevare de tre af undtagelserne, og flertallet for at gå ind for Euroen er så lille, at det hurt...
Læs mere
I den gældende Nice-traktat er de fire danske forbehold omtalt i en neutral tone i en protokol til traktaten.
I det nye forslag til EU-forfatning er forbeholdene de samme, men indpakningen er blevet anderledes politisk. Statsminister Anders Fogh Rasmussen har fået gehør for sit ønske om på et tidspunkt at lave om...
Læs mere
Denne nordiske undtagelse vil i modsætning til EU-forbeholdet, kunne ophæves ved en vedtagelse i Folketinget.
Uærlige EU-tilhængere vil tage den nordiske undtagelse til indtægt for at udskrive afstemning om EU-forbeholdet. Ærlige EU-tilhængere vil erkende, at der er tale om to forskellige ting.
Mas...
Læs mere
»Vi har for nylig set en kortlægning fra Udenrigsministeriet af, hvad de danske undtagelser betyder, efter at det nye traktatudkast er kommet på bordet. Det er rystende læsning: Vi er efterhånden uden for alt, hvor der sker noget nyt i EU. De danske undtagelser gør ondt, når det, man ønsker, er dansk indflydelse...
En meningsmåling fra Gallup i Berlingske Tidende den 4. oktober viser, at der er flertal for at bevare forbeholdene omkring det retslige samarbejde og unionsborgerskabet.
50 og 48 procent går ind for at bevare de to forbehold, mens kun 33 og 30 procent vil afskaffe dem.
Når det gælder det militære ...
Læs mere
Folketingsdebatten om EU gav ikke noget klart svar på, hvad der skal ske, hvis vælgerne stemmer nej til EU-forfatningen.
Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti slog fast, at et nej vil føre til, at EU-forfatningen falder. Det betyder, at det hidtidige forhold til EU fortsætter. Men hvad vil regeringen gøre...
Læs mere
Ib Christensen var i årene 1973-75 og 1977-81 medlem af Folketinget for Retsforbundet og var i den sidste periode medlem af EU-parlamentet i årene 1978-79 – i den periode, hvor de danske parlamentsmedlemmer endnu blev valgt af Folketinget. Fra 1984 til 1994 sad han i EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.
...Et syv siders forhandlingsgrundlag til »Fremtidens Europa«, som regeringen, Socialdemokraterne og Radikale Venstre er blevet enige om, er i store træk på linje med det forslag til en ny EU-forfatning, som Konventet har skrevet.
Kun på det institutionelle område markerer ja-partierne, at de måske vil fremføre kri...
Læs mere
Mens der forhandles om den kommende EU-grundlov, har regeringen indskrænket sig til at ville bevare de danske forbehold og ellers støtte det foreliggende konventforslag. Alt sammen for at sikre befolkningens ja til en traktat, der skal se ud, som om den sikrer disse forbehold.
Men hvad vil regeringen gøre, hvis ...
Læs mere
Mandag den 17. november 2003 besluttede forsvarsministrene for de nuværende og fremtidige EU-lande, at der skal oprettes et rustningsagentur, som kan støtte EU’s forskning i våben, så den europæiske våbenindustri bliver mere konkurrencedygtig.
Agenturet vil formentlig blive oprettet i løbet af 2004, og det vil b...
Læs mere
Efter at have oplevet diverse mediers noget alternative fremstilling af SF’s EU-landsmøde, har jeg nu fået behov for at give min personlige skildring af begivenhederne. En skildring, som naturligvis også vil være farvet, men til gengæld en skildring taget fra det tætteste hold i forhold til udefrakommende medier.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen forstærker sin og regeringens placering i den britisk-østeuropæiske lejr i regeringskonferencen om en EU-forfatning.
Op til weekendens møde mellem udenrigsministrene i Napoli fremhævede statsministeren to sider af forhandlingerne. Den ene var, at formandskabet accepterer en vi...
Læs mere
Om den nye forfatning og den danske Grundlov.
Regeringen og de øvrige ja-partier i Folketinget har lagt sig på den taktik, når det gælder EU-Konventets forfatningsforslag, at der skal larmes så lidt som overhovedet muligt, så de danske forbehold kan komme helskindet over i den ny forfatning.
Ræsonnementet er tydeligt, at uden de danske forbehold indsk...
Læs mere
Et ekstraordinært landsmøde i SF skal den 25-26. oktober tage stilling til partiets platform til valget til EU-parlamentet næste år, men også lægge strategien for hvordan man skal forholde sig til den ny forfatning.
Anne Grethe Holmsgaard, SF´s EU-ordfører er grundlæggende positiv over for konventets forsl...
Læs mere
Først folkeafstemning om en ny EU-grundlov. Bagefter et opgør med forbeholdene. Sådan har statsminister Anders Fogh Rasmussen lagt strategien. Men det oplæg giver Ole Krarup, Folkebevægelsens medlem af EU-Parlamentet, ikke særlig store chancer:
»Det er ikke gået op for de danske politikere, hvilken gen...
Læs mere
Når – eller hvis – EU-landene begynder på at harmonisere strafferetten, så vil der være meget lidt forståelse fra de andre lande for, at denne harmonisering ikke skal omfatte Danmark.
Det mener Marlene Wind, EU-forsker ved Københavns Universitet og gæsteprofessor ved det Europæiske Universitet i Firenze.
Der blev i høj grad gået på listefødder, da stats- og regeringscheferne ved topmødets afslutning skulle konkludere, hvad de egentlig mente om EU-Konventets bud på, hvordan fremtidens EU skal indrettes.
Konventformand Giscard d'Estaings overdragelse af et læderindbundet eksemplar af Konventets forslag til en ny E...
Læs mere
Forbeholdene skal tilpasses Konventets forslag til EU-forfatning, men de skal ikke laves om – endnu. Det er statsministerens melding efter det netop afsluttede topmøde i Thessaloniki.
»Det har været lidt uklart, hvad statsministeren har sagt, men det, som gælder er, at når vi skal til forhandlinger, så sk...
Læs mere