NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
»Vi kan ikke længere, udelukkende på nationalt plan, afgøre hvilket udstyr der er brug for, og dernæst gennemføre separate nationale forskningsprogrammer og ordninger for indgåelse af kontrakter,« sagde EU’s udenrigspolitiske koordinator Javier Solana efter vedtagelsen den 14. maj af en ny investeringspulje som skal styrke den europæiske forskning i nye våben.
Anledningen var en glædelig begivenhed for Solana. På mødet havde forsvarsministrene fra 19 medlemslande skrevet under på det dokument som officielt lancerer den første fælles investeringspulje til våbenudvikling. Endnu et skridt var dermed taget på vejen mod en fælles europæisk indsats for at styrke våbenindustrien og EU’s militære kapacitet.
Heller ikke Bulgarien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta og Rumænien bidrager til den nye pulje, og det samme gælder Storbritannien som længe været skeptisk. Her har man nok i sine egne nationale ordninger.
Disse nationale ordninger, som ifølge Solana ikke er »økonomisk bæredygtige«, er netop sagens kerne. Mange medlemslande har et tæt samarbejde med nationale virksomheder om våbenkøb og våbenudvikling, og det kan føre til knaphed på kapital til de store investeringer. Puljen skal sikre »nye finansielle og intellektuelle ressourcer« til udvikling af forsvarsmateriel.
I øjeblikket er kontrakter for 75 milliarder kroner udbudt i dette system. Og med den vedtagne strategi er de næste skridtudstukket, herunder at lægge handelen medserviceydelser og med flere våbendele ind under reglerne for det indre marked, så transaktioner over grænserne kan få mere fart.
For at undgå at de europæiske våbenproducenter reduceres til »nicheproducenter« og underleverandører til amerikanske våben-producenter, er det nødvendigt med en række »modforanstaltninger«, skrev agenturet i oktober 2006. Modforanstaltninger som nu tager form med den nye investeringspulje og skabelsen af et indre marked for våben.
Den nye pulje skal gøre det muligt at »bruge flere penge, på en bedre måde, og bruge flere penge sammen på forskning og ny forsvarsteknologi«. Puljen skal ses i sammenhæng med en række andre initiativer der skal styrke den europæiske forsvarsindustri.
USA’s forsvarsbudget er cirka dobbelt så stort som EU’s, men USA bruger seks gange så meget på udvikling af våbenteknologi.
Kritikere af forsvarsforbeholdet siger at det skal ophæves fordi det forhindrer Danmark i at deltage i fredsskabende og fredsbevarende indsatser. I stedet for at ophæve forbeholdet har det også været foreslået at ændre forbeholdet, så det bliver muligt for Danmark at deltage i f.eks. minerydning og fredsbevarende opgaver under EU-kommando. Modargumentet er at Danmark i stedet kan deltage i humanitære og fredsbevarende aktioner uden om EU, og at forsvarsforbeholdet skal bevares, fordi det er med til at sikre at det danske fredsarbejde først og fremmest går gennem FN.