NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Skovmands notater
Den garvede EU-journalist Sven Skovmand udvælger hver måned en række nyheder.
Af Sven Skovmand
22. maj 2016
Hollandsk nej kom bag på EU
I juli 2015 trådte en lov i kraft i Holland, hvorefter vælgerne med mindst 300.000 underskrifter kan kræve, at der skal holdes folkeafstemning om en vedtaget lov. Underskrifterne skal være samlet ind senest 6 uger efter vedtagelsen af loven, og mindst 30 procent af samtlige vælgere skal deltage i afstemningen, for at den kan være gyldig.
De færreste havde vist forestillet sig, at reglen ville få betydning. Men modstandere af EU fik samlet 440.000 underskrifter for, at en handelsaftale mellem EU og Ukraine skulle til folkeafstemning, og den holdtes den 6. april.
Resultatet blev, at 61 procent stemte nej og kun 38 procent ja, og da 32 procent af vælgerne deltog i afstemningen, skal den nu behandles i det hollandske parlament. Det kan læses i artiklen »Hollands store nej er et benspænd til Ukraine og en knytnæve til EU-toppen«, der stod i Politiken den 8. april 2016.
Når så mange stemte imod, skyldtes det formentlig ikke så meget aftalen som sådan, men at hollænderne er utilfredse med EU. Det spiller uden tvivl en rolle, at man ved vedtagelsen af Lissabon-aftalen overhovedet ikke tog hensyn til, at hollænderne i 2005 med stort flertal havde stemt nej til den tilsvarende forfatningstraktat, som i alt væsentligt havde samme indhold som Lissabon-aftalen.
Aftalen med Ukraine trådte i praksis i kraft den 1. januar 2016, men den skal ratificeres af alle medlemslande for at være gyldig, så den hollandske afstemning kan komme til at betyde, at den må ændres.
Tilhængere af EU frygter nu, at de hollandske modstandere også i fremtiden vil kræve folkeafstemninger om de EU-love, som de er imod. Det kan for eksempel komme til at gælde den stærkt kritiserede »frihandelsaftale« TTIP.
EU støtter giften roundup
Roundup er et utrolig effektivt ukrudtsmiddel. Derfor er det populært hos de landmænd, der sprøjter deres marker. Men det indeholder stoffet glyfosat, der ifølge en 92 sider lang rapport fra Verdenssundhedsorganisationens institut for kræft, IARC, sandsynligvis er kræftfremkaldende.
Det bestrider EU-Kommissionen, som går ind for, at glyfosat skal bruges i endnu 15 år. Derfor har den ladet tyske eksperter foretage en selvstændig undersøgelse, der har vist, at glyfosat ikke kan anses for at være kræftfremkaldende.
Det beroliger dog ikke modstanderne, som peger på, at EU's undersøgelse kun omfatter glyfosat i ren form og ikke i de former, der bruges i landbruget.
Ifølge artiklen »Overraskende splid i EU om Roundup«, der stod i Information den 9. marts 2016, kom 96 forskere fra universiteter og regeringsinstitutioner i november 2015 med en skarp kritik af EU's undersøgelse.
»Vi mener, at IARC-arbejdsgruppens vurdering om »sandsynligvis kræftfremkaldende i mennesker« afspejler resultaterne i den offentligt tilgængelige videnskabelige litteratur om glyfosfat«, siger de.
En af forskerne er Johnni Hansen fra Kræftens bekæmpelse. Han påpeger, at der er en latenstid på 20-30 år, og at det derfor er noget af en risiko at løbe, hvis det senere skulle vise sig, at der er en latent kræftrisiko.«
EU-Parlamentet har endnu ikke taget endelig stilling til sagen, men ser ud til at ville gå ind for en forlængelse på 7 år i stedet for de foreslåede 15.
I Ministerrådet har den tyske regering meddelt, at den går imod en forlængelse, mens den danske regering har meddelt, at den støtter den af Kommissionen foreslåede forlængelse
Det oplyser Politiken den 12. april 2016 i artiklen »Vidundermidlet Roundup udløser nyt politisk slagsmål i Danmark og EU«.
TTIP skal påvirke EU's fremtidige regler
Hvis aftalen TTIP mellem EU og USA bliver indgået, vil det ikke alene betyde, at der skal ske en revision af de nuværende regler på blandt andet miljøområdet. EU og USA skal også i fremtiden samordne deres love.
Det oplyser Information den 14. marts 2016 i artiklen »Under TTIP skal EU og USA koordinere love i al fremtid«.
Bladet har oplysningen fra Kenneth Haar, der arbejder for organisationen Corporate Europe Observatory-
»Ser man på, hvad der hidtil er kommet frem under TTIP-forhandlingerne om gældende love og regler, så peger det mod en sænkning af eksisterende standarder,« siger Kenneth Haar til bladet.
Allerede nu kan man se, at EU har lempet kontrollen med finansvirksomheder, og at man har dæmpet ambitionerne på miljøområdet. Og dette pres vil blive forøget, hvis den amerikanske regering og amerikanske virksomheder kommer tidligt ind i processen omkring ny EU-lovgivning.
Kenneth Haar har tidligere oplyst, at mens EU har forbudt 1300 kosmetiske stoffer, har USA kun forbudt 10.
Også den europæiske forbrugersammenslutning, BEUC, har udtrykt bekymring for, at en fælles institution i praksis kan have en »ndkølende effekt« på viljen og evnen i EU til at lave nye love og regler, for eksempel om fødevaresikkerhed.
Mens kritikken har fået EU til med mellemrum at offentliggøre sine forhandlingsoplæg til USA, har de amerikanske myndigheder intet oplyst.
Urimelige energikrav fra EU
Danske virksomheder tvinges til at bruge energisyn, som de ikke har brug for. Det siger Dansk Erhverv i artiklen »Erhvervskæmper spilder millioner på energisyn«, der stod i Jyllands-Posten 9. marts 2016.
Ifølge klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt, skyldes det, at EU kræver, at alle virksomheder med flere end 250 ansatte hvert fjerde år skal udfærdige en energirapport, der gør status over, hvordan virksomhedernes energi bliver brugt.
Fire ud af fem virksomheder mener, at kravet er overflødigt. For de danske afgifter er så høje, at virksomhederne automatisk sparer mest muligt på energien.
Fristen for at gennemføre det krævede energisyn udløb officielt den 1. marts 2016. Foreløbig har knap 200 af Danmarks største virksomheder betalt for et energisyn, siger bladet.