Det værste og det bedste

DATA. I Finland er den lille forskel ikke særligt stor. I hvert fald ikke, hvis man måler på mænd og kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, uddannelse, sundhed og politiske gennemslagskraft.

Det viser tal, som Verdens Økonomiske Forum (WEF) har samlet i sin årlige rapport Global Gender Gap for 2014. Her rangerer Finland højest blandt EU-landene, og er på verdensplan kun overgået af Island.

Også The Economist regner sig på baggrund af tal fra blandt andre OECD og EU-Kommissionen frem til, at kvinder har det bedst på det finske arbejdsmarked.

Ifølge WEF er det især på parametre som ministerposter, deltagelse på arbejdsmarkedet og indskrivning på uddannelser, at finske kvinder klarer sig godt. Mange husker måske også, at Finland var blandt de første EU-lande til at få et kvindeligt statsoverhoved i skikkelse af Anneli Jäätteenmäki i 2003.

I WEF’s opgørelse figurerer Danmark som nummer fire i EU og fem i verden, mens vi dog kun indtager en syvendeplads på The Economists liste over de bedste lande at være arbejdende kvinde i.

Værst i Malta

Omvendt er Malta ifølge WEF det værste EU-land at være kvinde i. Den sydeuropæiske østat indtager som nummer 99 en ringere placering end u-lande som Indonesien, Swaziland og Uganda.

Det er især deltagelsen på arbejdsmarkedet, der trækker ned i Maltas samlede opgørelse. Ifølge Eurostat er Malta tilmed det EU-land, der har færrest kvinder i bestyrelser.

Paradoksalt nok scorer Malta topkarakterer, når det kommer til læsefærdigheder og indskrivning på uddannelser, så hvor går det galt for de tilsyneladende velkvalificerede kvinder? NOTAT har spurgt Dr. Anna Borg, som leder centret for arbejdsmarkedsstudier på University of Malta.

»Malta har ikke noget problem, når det kommer til uddannelse. Vi er faktisk også et af de lande med lavest lønforskel i EU. Men når det kommer til kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, så er det tydeligt, at kvinder over 45 trækker ned i statistikkerne. De tilhører en generation, som stoppede med at arbejde, da de fik børn«, forklarer Anna Borg.

Moderskabet

Noget lignende gør sig gældende i Spanien og Italien, mener Anna Borg. Hun forklarer det med en fælles kultur for de tre lande, som har været fastholdt både ideologisk og strukturelt:

»I de ældre generationer var der meget fokus på moderskabet, og det skabte enormt store forventninger til kvinderne. Samtidig var systemet indrettet på en måde, så der var ringe muligheder for børnepasning og korte åbningstider på skolerne. Det gjorde det svært for begge forældre at arbejde fuldtid, og derfor har det traditionelt været moren, som blev hjemme. Hun tjente jo mindre.«

Nye vinde

Meget tyder dog på, at vinden begynder at blæse i en anden retning:

»Hvis du ser på data for de yngre genrationer, så kan du faktisk se, at der er betydeligt flere kvinder på arbejdsmarkedet. Tingene ændrer sig. Malta har i øvrigt en meget lav fødselsrate, lavere end EU-gennemsnittet, fordi maltesiske kvinder finder en løsning i at føde færre børn. Og så har der været nogle politiske tiltag, som at regeringen i 2014 indførte gratis børnepasning for familier, hvor begge forældre arbejder«, siger Anna Borg.

Også Tjekkiet, Cypern og Ungarn er blandt de lavt rangerende EU-lande på WEF’s Global Gender Gap.

Var lønforskel mellem kønnene den eneste målestok, ville Estland dog være absolut taber. I 2013 fik kvinderne ifølge Eurostat næsten en tredjedel (29,9 pct.) mindre i løn end deres mandlige kollegaer. 

Artiklen blev først bragt i NOTAT 1284 'Kvindernes Europa?', der udkom 1. juni 2015

Obs: EU skal i 2015 vedtage nye mål for ligestilling for de kommende fem år. Hvis man vil have indflydelse på, hvad der skal øverst på dagsordenen, har EU-Kommissionen startet en online-høring, som både organisationer og individer kan deltage i på Kommissionens hjemmeside frem til juli.

Du kan finde høringen her: "Offentlig høring om lighed mellem mænd og kvinder".