ARTIKLER


Thomas Adelskov (S) er borgmester i Odsherred kommune og kritisk overfor EU's indblanding i kommunerne.

Flere artikler
Gå til forside

Kategorier:

EU-krav påvirker 47 procent af kommunernes dagsordener

EU blander sig for meget i kommunernes dagsordener, mener S-borgmester. Han bakkes op af professor i forvaltning.


Af Sven Skovmand
25. juni 2014

SKOVMANDS NOTATER. Ifølge Jyllands-Posten er næsten halvdelen af punkterne på dagsordenen i kommunalbestyrelsernes møder påvirket af EU. Det kan man læse i artiklen »EU breder sig meget i byrådet«.

Det drejer sig om 66 procent af miljøsagerne, 23 procent om udsættelse for konkurrence og 7 procent om revision. Kun 53 procent af dagsordenerne er ikke påvirket af EU.

Oplysningerne bygger på 1000 dagsordener i 10 kommuner og er offentliggjort i nyhedsbrevet »Momentum«.

Thomas Adelskov, der er borgmester i Odsherred Kommune og formand for det internationale udvalg i Kommunernes Landsforening, siger til Jyllands-Posten, at EU i alt for høj grad blander sig i detaljer, som sagtens kan håndteres ude i kommunerne.

»EU-reglernes store indflydelse er tankevækkende, når man ved, at EU stort set intet fylder i den kommunale valgkamp,« siger professor Dorte Sindbjerg Martinsen fra Københavns Universitet.

Hun siger også, at EU's krav tit er så indviklede, at forvaltningerne har svært ved at gennemskue dem og finde ud af, hvilket råderum kommunerne har.

Den garvede journalist og EU-modstander Sven Skovmand udvælger hver måned nyheder fra EU.