NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Problemerne med at få naturgas fra Rusland har ikke fået EU-Kommissionen til at gå imod den planlagte russiske gasledning der skal gå under Østersøen til Tyskland.
I et interview som den lettiske energikommissær Andris Piebalgs gav til Anna Libak i Ugebrevet Europa den 19. februar, sagde han at EU har en klar interesse i at modtage gas der kommer direkte fra Rusland og derfor ikke giver problemer som dem man har oplevet med Ukraine.
Gasledningen skal stå klar allerede i 2011 og vil kunne transportere 55 milliarder kubikmeter gas eller cirka 40 procent af de 137 milliarder som EU i øjeblikket indfører fra Rusland.
Kommissionen støtter også et sydligere ledningsprojekt – South Stream. Det skal føre 30 milliarder kubikmeter naturgas fra Rusland under Sortehavet til Bulgarien, hvorfra det skal gå videre til Østrig og Italien.
Derimod er der begrænset interesse for projektet Nabucco der skal føre gas fra Centralasien gennem Tyrkiet og derefter gennem Bulgarien, Rumænien og Ungarn til Østrig.
Den manglende interesse skyldes at der er uklarhed om hvor gassen skal komme fra, og hvordan projektet skal finansieres