NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Hvis nogen synes at EU’s Domstol har for meget at skulle have sagt, så er den dårlige nyhed at mere er i vente. I hvert fald hvis Lissabon-traktaten bliver vedtaget. Lissabon-traktaten vil nemlig føre til en markant udvidelse af Domstolens rolle.
Den vigtigste grund er at hele det retspolitiske område nu bliver gjort til ”normalt” EU-samarbejde. Hidtil har de mest følsomme områder – det politimæssige og strafferetslige samarbejde – haft en mellemstatslig karakter. Beslutninger skal træffes i enighed og er ikke underlagt EU-retten. EU’s Domstol har derfor ingen kompetence til at tolke eller omstøde beslutningerne.
Traktaten går endda endnu videre. Den giver for første gang EU mulighed for at fastsætte minimumsstraffe for menneskehandel, narkosmugling, overgreb mod børn og andre grænseoverskridende forbrydelser, herunder ”organiseret kriminalitet”. Uenigheder om fortolkningen og efterlevelse af sådanne forbrydelser og straffe er altså på vej til at være en sag for EU’s Domstol. En opgave for Domstolen kunne for eksempel blive at definere nærmere hvad det diffuse begreb ”organiseret kriminalitet” dækker over.
Men den folkeafstemning som regeringen har bebudet, kan ændre dette. Et flertal af de politiske partier argumenterer netop for at afskaffe den retlige undtagelse fordi den – med Lissabon-traktaten – stiller Danmark udenfor det politimæssige og strafferetlige samarbejde.
Domstolen får heller ikke kompetence til at blande sig i politiets arbejde i de enkelte lande, eller hvordan man opretholder lov og orden og beskytter den indre sikkerhed.
Det Europæiske Råd er populært sagt EU’s topmøder som normalt afholdes fire gange årligt. Det består af EU-medlemsstaternes stats- og regeringschefer samt formanden for Kommissionen. Det Europæiske Råd har til opgave at ”tilføre Unionen den fremdrift der er nødvendig for dens udvikling, og fastlægge de overordnede politiske retningslinjer herfor.”
Hvad Domstolens nye kompetence i praksis vil betyde, har EU-ekspert Marlene Wind svært ved at forestille sig.
»Domstolen vil aldrig blande sig i udenrigspolitik eller spørgsmål om traktatændringer og optagelse af nye medlemslande. Måske kunne man forestille sig, hvis et land overskrider nogle grundlæggende rettigheder og skal lægges på is, at Domstolen kunne prøve gyldigheden af en sådan beslutning,« siger hun med henvisning til den gang Østrig blev udsat for en diplomatisk boykot i 2000, efter at det højrepopulistiske Frihedsparti kom med i regeringen.
I forhold til den gældende traktat tilføjer Lissabon-traktaten desuden at retsakter vedtaget af EU’s organer, kontorer og agenturer vil kunne prøves af Domstolen.
Som reglerne er nu, skal Kommissionen sende en ”begrundet udtalelse” hvis man mener at et medlemsland ikke overholder reglerne. Den skal præcisere hvordan et medlemsland ikke har levet op til kravene og give landet en frist til at svare. Dette udgår, samtidig med at Kommissionen i en ny paragraf får mulighed for, så snart den indklager et medlemsland, at foreslå en ”passende bøde”.
Det vil formentlig lægge større pres på medlemslandene til at efterleve direktiverne. U
I den forbindelse har det været flittigt diskuteret om Domstolen vil begynde at dømme til fordel for retten til liv, arbejde, uddannelse, sociale rettigheder og alle de andre individuelle rettigheder som er indskrevet i Charteret.
Formelt udvider Charteret ikke Unionens eller Domstolens magt.
»Dette charter skaber ingen nye kompetencer eller nye opgaver for Fællesskabet og Unionen og ændrer ikke de kompetencer og opgaver, der er fastlagt i traktaterne,« står der sort på hvidt paragraf 51.
Alligevel har Polen og Storbritannien insisteret på at få en særlig protokol om Charteret. Her slås det fast at Charteret ”på ingen måde skaber rettigheder, der kan håndhæves juridisk i Polen eller i det Forende Kongerige”, med mindre disse lande har sådanne rettigheder i deres nationale lovgivning.
EU-ekspert Marlene Wind er ikke i tvivl om at Domstolen i sine afgørelser vil tage højde for de vidtgående rettigheder som er fastlagt i Charteret.
»Det kan ikke undgås, at Charteret vil udvide Domstolens rolle, selv om politikerne giver det modsatte billede. Allerede nu refererer Domstolen til det i sine afgørelser. Det vil forstærkes når det bliver retligt bindende,« siger hun.
Hun understreger at Domstolen kun kan dømme med henvisning til Charteret på de områder hvor EU i forvejen har kompetence.
Men samtidig peger hun på at EU-retten allerede i dag angår næsten al lovgivning.
»Det kommer an på hvordan EU-retten udvikler sig. Lovgivning om ligebehandling kan få en bredere anvendelse. Historien viser at der når det handler om grundlæggende rettigheder, så er domstolen meget ekspansiv i forsøget på at beskytte borgernes rettigheder.«
2. Charteret for Rettigheder bliver retsligt bindende og får dermed større betydning for Domstolens afgørelser
3. Domstolens virkefelt udvides til Det Europæiske Råd (topmøderne) og alle EU’s kontorer og agenturer
4. Hurtigere adgang til at idømme bøder til medlemslande