NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Den mest tilgængelige rettighed er retten til at få en behandling i udlandet der ikke kræver hospitalsindlæggelse. Det kan være f.eks. være kiropraktik eller tandbehandling.
Hvad dette angår, er der ingen grænser. Borgerne har ret til at vælge privat eller offentlig behandling i udlandet, og ret til at få penge fra det offentlige til det.
Denne ubegrænsede ret gælder også ved hospitalsindlæggelse i Èn bestemt situation, nemlig hvis en patient må vente så længe på at blive behandlet hjemme at det ikke er sundhedsmæssigt forsvarligt. I så fald er der adgang til betalt behandling i andre EU-lande uden at bede myndighederne om tilladelse.
Myndighederne er heller ikke forpligtet til at give tilskud til transport og andre ekstraudgifter. Det maksimale støttebeløb som kan kræves af myndighederne, er det behandlingen koster. Skulle behandlingen i udlandet være billigere end hjemme, kan patienten altså ikke score gevinsten på forskellen.
I forslaget pålægges medlemslandene at informere borgerne om retten til behandling i udlandet. Det skal ske gennem oprettelse af informationscentre, hvor borgerne kan hente oplysninger om adgang til og priser på en bestemt form for behandling.
Den første gælder behandlinger der kræver hospitalsindlæggelse. Hvis der er tale om en behandling der kræver indlæggelse, kan myndighederne kræve forhåndstilladelse, og kan afslå at støtte behandling et andet sted i EU, hvis udstrømningen af patienter er så stor at det bringer den nationale sundhedssektor i fare. Det kan være hvis det koster det offentlige for mange penge at lade borgerne blive behandlet i andre EU-lande, eller hvis udstrømningen bliver så stor at det umuliggør planlægning og opretholdelse af det nationale beredskab. Det skal dokumenteres over for Kommissionen og de øvrige medlemslande at udstrømningen giver problemer.
Den anden undtagelse er at der skal være tale om en form for behandling der er omfattet af den nationale sundhedsordning. F.eks. skal kosmetisk plastikkirurgi derfor ikke udløse tilskud fra den danske stat til behandling i udlandet. Det ville det offentlige nemlig ikke dække herhjemme.
Mens der altså er nogle grænser for hvilke behandlinger i udlandet det offentlige skal støtte, så er der ikke grænser for hvor mange tilrejsende patienter de nationale sundhedssystemer skal tage imod. Alle EU-borgere skal behandles på lige fod med landets egne borgere.
(Forslaget om patientrettigheder kan hentes på www.eu-oplysningen.dk.
Ved søgning på «patientrettigheder« er der henvisning til mange andre relevante dokumenter.
Den officielle titel er «Forslag til Europa-parlamentets og Rådets direktiv om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser«. Referencenummeret er KOM (2008) 0414.)