NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Alt for længe er det gået alt for langsomt med godkendelse af tilsætningsstoffer.
Beslutningsproceduren er indviklet, der er for mange led i processen, og det tager alt for lang tid før produkter med nye stoffer kan sendes på markedet. Det mener i hvert fald EU-kommissionen der har fremsat et omfattende reformforslag af EU-reglerne for både enzymer, aroma- og tilsætningsstoffer. Forslaget skal sikre, at processen er »fælles, centraliseret, effektiv, hurtig og gennemsigtig«.
I dag godkendes brugen af nye tilsætningsstoffer gennem »den fælles beslutningsprocedure«, som betyder at der skal være kvalificeret flertal i Ministerrådet og flertal i Europa-Parlamentet for et forslag før det er vedtaget. Denne fremgangsmåde giver folkevalgte visse muligheder for at øve indflydelse på beslutningen, dels i de nationale parlamenter som skal give mandat til deres regeringer, dels i Europa-Parlamentet. Da de to instanser, Rådet og Parlamentet, skal være enige om et forslag, indebærer denne proces en mulighed for at en sag om godkendelse af nye stoffer trækker ud.
»Komitéproceduren er mere lukket og mere uigennemskuelig. Det er svært at få adgang til dokumenter, svært at finde ud af, hvad der bliver besluttet hvornår, og svært at vide hvem der sidder og tager beslutningerne i komitéerne. Så vi foretrækker den fælles beslutningsprocedure,« siger Camilla Udsen, der er fødevarepolitisk medarbejder i Forbrugerrådet.
Hun vurderer bl.a. at det vil blive betydeligt sværere for forbrugerorganisationer at bidrage med materiale i beslutningsprocessen hvis Kommissionen får sit forslag vedtaget. Det bliver ikke bedre af at Europa-Parlamentet ikke spiller nogen rolle i komitéproceduren. Parlamentet har kun mulighed for at gøre indsigelse hvis et forslag er i strid med vedtagne regler. Men i modsætning til den nuværende fremgangsmåde er Parlamentet uden reel indflydelse på indholdet af et forslag, og det er Forbrugerrådet ikke tilfreds med.
»Der er en helt anden åbenhed, når forslagene også diskuteres i Parlamentet. Europa-Parlamentet er jo det folkevalgte organ,« siger Camilla Udsen.
Kommissionen får med andre ord øget sin magt over maden betragteligt med sit eget forslag.
Såvel det danske som det europæiske erhvervsliv er da også mere end almindeligt tilfredse med forslaget fra Kommissionen. En fælles, effektiv, hurtig, og centraliseret godkendelsesprocedure har længe stået på erhvervslivets ønskeseddel over reformer, som kan fremme konkurrencedygtigheden. Fødevareindustriens europæiske brancheorganisation, CIAA, støtter forslaget varmt da brugen af komitéproceduren vil »sikre en hurtig godkendelse af nye stoffer, og af ændringer af eksisterende betingelser for brug«. I Danmark er brancheorganisationen, Fødevare Industrien og virksomheden Novozymes godt tilfredse, selvom de gerne havde set en endnu hurtigere forretningsgang for en godkendelse end de 9 måneder, Kommissionen foreslår.
Notat spurgte Knud Østergaard fra Fødevarestyrelsens internationale kontor, hvordan ministeriet kan komme med sådan en udmelding før den politiske beslutningsproces i medlemslandene, herunder i Danmark, er kommet rigtigt i gang.
»Det er ikke en politisk holdning, men en faktuel oplysning. Det er den almindelige holdning, at det nu skal til at gå hurtigere. Det er trenden på Fællesskabsplan«, siger han.