NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Sabine Nafziger er godt tilfreds med EU-kommissionen.
»Det er en meget liberal Kommission. Det kan man også se af den politiske sammensætning«, siger hun til Notat.
Hun er direktør for sundheds- og forbrugeranliggender i fødevareindustriens europæiske brancheorganisation, CIAA, og ved hvad hun snakker om. CIAA tæller omkring 280.000 virksomheder, herunder de europæiske fødevaregiganter Danone, Nestlé, Unilever og en myriade af små og mellemstore virksomheder, og det er hendes og hendes kollegers opgaver fra hovedkvarteret i Bruxelles at varetage industriens interesser i beslutningsprocessen i EU. Og det går slet ikke så dårligt endda.
Et andet vigtigt område som CIAA har satset på, er at sikre en hurtig godkendelse af produkter i EU, og på dét punkt går alt i erhvervslivets retning. Der er massevis af små og store ændringer på vej hvis ene formål er at sikre en hurtig behandling af erhvervslivets ansøgninger om godkendelser. De strækker sig fra lempelse af kravene til kontrol af hygiejne på små fiskefartøjer til Kommissionens store forslag om en fælles hurtig godkendelsesprocedure for enzymer, aroma- og tilsætningsstoffer. Et forslag, hvor CIAA efter eget udsagn har fået sine ønsker opfyldt.
»De arbejder efter en overgribende målsætning om bedre regulering og et mere konkurrencedygtigt Europa! Glem ikke det!«
Mange af Kommissionens initiativer på fødevareområdet er nemlig taget med begrundelse i Lissabon-strategien, som er EU's langsigtede økonomiske strategi, som blev fastlagt på et topmøde i den portugisiske hovedstad i marts 2000. Strategien er ganske vist næsten tavs om fødevareområdet, men den generelle målsætning er at gøre EU til den mest konkurrencedygtige økonomi i verden, og den målsætning har afgørende betydning for Kommissionens arbejde på en lang række områder, herunder fødevareområdet.
»Bedre regulering kan både betyde regulering af højere kvalitet, og mindre regulering«, siger Sabine Nafziger.
En af den type regler, CIAA lægger stor vægt på at få ændret og formindsket er reglerne om mærkning hvor CIAA har en vidtgående dagsorden på f.eks. spørgsmålet om beskrivelse af en vares ernæringsværdi. Grundlæggende ønsker CIAA ikke forpligtende nationale regler, og på mange områder heller ikke forpligtende EU-regler om mærkning. F.eks. hører angivelse af en vares energi-indhold (i kalorier eller joule) til blandt de krav til mærkning som CIAA finder overflødige, og som organisationen arbejder for at få fjernet.
I januar 2005 sagde Kommissæren for Sundhed og Forbru€gerspørgsmål Markos Kyprianou derfor, at hvis ikke erhvervslivet forbedrede sig, ved at stoppe reklamer for junkfood rettet mod børn, og ved at forbedre mærkningen, ville han tage initiativ til lovgivning.
Bl.a. på den baggrund har CIAA valgt at udvikle sin egen frivillige ordning der ifølge Sabine Nafziger har langt større mulighed for at vinde gehør blandt CIAA's mange medlemmer end en obligatorisk ordning. Ordningen går ud på at anbefale daglige doser, fremfor f.eks. at indlade sig på at angive en vares kvalitet eller sundhedsværdi.
»Det er folks spisevaner, der er noget galt med. Ikke fødevarerne«, siger Sabine Nafziger.
Generelt er CIAA tilbageholdende og kritisk over for indgreb over for hvad mange ville kalde fødevarer af ringe kvalitet. »Kvalitet«, skriver CIAA i en henvendelse til EU-formandskabet, »skal overlades til markedet, og må ikke underlægges obligatoriske regler.«
I det hele taget er CIAA en organisation som søger at udvikle svar på industriens vegne på alle relevante områder. I et »memorandum« til det tyske formandskab som CIAA sendte i december 2006, markeres fødevareindustriens interesser derfor på en lang række områder. Det er f.eks. handelspolitik, hvor CIAA forventer, at EU kan levere større markedsadgang i lande som Rusland, Kina, Brasilien og Indien, det er landbrugs€poli€tik€ken, hvor CIAA håber på, at reformer af landbrugspolitikken vil sikre adgang til billige råvarer, og det er selvfølgelig også en lang række traditionelle emner, herunder indpakning, og godkendelse af nye fødevaretyper.
Om ønskesedlen til Angela Merkel er for ambitiøs kan kun tiden vise. Men Sabine Nafziger er i hvert fald ikke pessimist.
CIAA's »memorandum« til det tyske formandskab kan ses på www.ciaa.eu/documents/brochures/Memorandum _Germany_ENG_FINAL.pdf