NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Det er en af flere konklusioner i en analyse af hvordan de ukendte beslutningstagere i EU samarbejder med hinanden.
Analysen viser at nogle lande er meget mere populære end andre, og at de nu 27medlemslande har delt sig selv op i et hold fra nord, et fra syd og to fra øst.
Selv om EU-landene vil kunne opdeles efter regeringernes politiske farve, eller efter de-res grundholdning til hele EU-samarbejdet, så har det geografiske tilhørsforhold en afgørende betydning.
En nordgruppe – Storbritannien, Holland, Sverige og Danmark – har tætte kontakter til hinanden.
På lignende måde holder en sydgruppe – Frankrig, Italien, Spanien og Portugal – tæt indbyrdes kontakt. Mellem nord og syd fungerer Tyskland som bindeled til Frankrig. Andre lande befinder sig lidt på sidelinjen. Det er Finland, Østrig, Grækenland, Irland – samt Bel-gien-Luxembourg som til gengæld har tættekontakter med hinanden.
Sådan så mønsteret ud i 2003.
Det ene består af de baltiske lande: Estland, Letland, Litauen. Det andet er Visegradlandene Polen, Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet, opkaldt efter deres fælles samarbejde som blev indledt på det ungarske slot Visegrad i 1991. Slovenien, den tidligere delrepublik i Jugoslavien, er ikke med i nogen af de to »østblokke«.
Vi er ikke 100 procent sikre på hvorfor disse grupperinger opstår. Man kan pege på at landene i nord er nettobetalere, mindre forurenende og mere markedsorienterede end dem i syd. Der findes altså interessefaktorer som forener de to grupper. Men det er bare ikke nok som forklaring,« siger Daniel Naurin og peger på to andre faktorer:
»Der findes anden forskning som har peget på at tillid mellem mennesker har spin-off effekter. Man udvider kontakten til dem man har tillid til. Det skal ikke forstås sådan at embedsmænd fra nogle lande har højere moral end andre, men de har måske tydeligere instrukser fra sine regeringer hjemmefra,« siger han med henvisning til de lande som ligger øverst på listen.
Til gengæld er der ikke meget grundlag for at se Benelux-landene som en gruppe, ligesom det nordiske samarbejde mellem Danmark, Sverige og Finland heller ikke rigtigt fungerer. Her deltager Finland mindre aktivt end de to andre nordiske lande.
»Danmark og Irland kom begge med i EU i1973 og har det samme antal stemmer i Ministerrådet, men Danmark ligger meget højere som foretrukken samarbejdspartner end Irland. Tilsvarende er det påfaldende hvor forskelligt Sverige og Østrig bliver placeret selvom de blev medlemmer samtidigt og er lande på omtrent samme størrelse.«
Rapporten kan hentes på www.pol.gu.se/Person.asp?PersonId= 119&PageContent=1
Se under »Work in progress«.
Rutger Lindahl og Daniel Naurin spurgte EU-embedsmændene om det har betydning at Sverige, Danmark og Storbritannien ikke har indført euroen, og altså ikke deltager fuldt ud i den økonomiske og monetære union:
Ja, det har en stor, en lille, eller en begrænset betydning mente 21 procent af de adspurgte.
Nej, det har ingen betydning, svarede 79 procent. Udelukker man svar fra de embedsmænd som arbejder med euro-sager og økonomisk politik, mente 91 procent af de adspurgte at euro-forbeholdet ikke har nogen betydning for samarbejdet på deres områder.
Hvis man tror at EU-samarbejdet er domineret af tre store, Tyskland, Storbritannien og Frankrig, så tror man helt ret.
EU's tre sværvægtere samarbejder tæt med hinanden, og det er også dem de andre gerne vil lege med.
Forskerne Daniel Naurins og Rutger Lindahl spurgte i 2003 et par hundrede topembedsmænd hvem der var deres foretrukne samarbejdspartner. I 2006 gentog de undersøgelsen.
De nye resultater viser at samarbejdsmønsteret stort set ikke har forandret sig efter udvidelsen med 10 nye lande.
Måske mere forbavsende er at de tre små lande, Sverige, Holland og Danmark, rager så højt op i tabellen.
Undersøgelsen bygger på telefon interviews med embedsmænd (131 i 2003, og 231i 2006) i de arbejdsgrupper som forbereder Ministerrådsmøderne i EU. Medlemmer i de i alt cirka 300 arbejdsgrupper kommer fra landenes EU-repræsentationer i Bruxelles og/eller fra ministerier eller myndigheder i medlemslandene.
Undersøgelsen omfatter ikke Bulgarien og Rumænien som blev medlemmer i 2007.
Høje placeringer markerer at landet er en foretrukken samarbejdspartner for de andre lande.
Spørgsmålet lød: »Hvilket andet medlemsland samarbejder du oftest med i din arbejdsgruppe med henblik på at udvikle en fælles holdning?«
Det land, som blev nævnt først, fik 10 points, nr. to fik 9 points, osv.