NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Det kan borgerlige franske politikere godt klare sig foruden, mens charteret har været et tysk hjertebarn, i hvert fald for den tidligere socialdemokratiske/grønne regering.
Hvad den nye brede tyske regering forestiller sig, er stadig uklart. Ifølge nyhedstjenesten EUobserver.com agter den tyske udenrigsminister Steinmeier at fremlægge en strategisk plan for EU’s fremtid – men først i slutningen af det kommende tyske EU-formandskab, hvilket vil sige i starten af næste sommer, og efter det franske præsidentvalg.
Nogle af de forandringer, som forfatningen lægger op til, er allerede godt på vej.
Et område er det retlige samarbejde. Her ser domstolens afgørelse, om at EU allerede i dag kan tage flertalsbeslutninger om strafferet, ud til at komme forfatningen i forkøbet, eller gøre den unødvendig.
Et andet område er sikkerheds- og militærsamarbejdet. Et centralt punkt i forfatningen om at landene skal komme hinanden til hjælp ved terrorangreb (»solidaritetsklausulen«, forfatningens artikel 1-43) blev vedtaget i foråret 2004 efter togbomberne i Madrid.
Og betingelserne for de lande som vil danne fortrop i et udvidet forsvarssamarbejde (deltagelse i det fælles våbenagentur + evne til hurtigt at melde kampenheder til rådighed) behøver ikke en forfatning for fungere. Det gør de allerede i dag.
(Foreslået af: den franske præsidentkandidat Nicolas Sarkozy (ifølge European Voice med tavs tysk støtte), Anders Fogh Rasmussen).
• Fast EU-formand (præsident)
(Foreslået af: Jacques Chirac (præsident Frankrig), Nicolas Sarkozy, Anders Fogh Rasmussen)
• Flertalsafgørelser på ny måde med større vægt til store lande
(Foreslået af: Anders Fogh Rasmussen, og var et tysk kernekrav i konventet og regeringskonferencen som førte frem til forfatningen).
• Skrabet forfatning, eventuelt med ny forklarende introduktion.
I nævnte rækkefølge er det følgende lande:
Godkendt: Belgien, Cypern, Grækenland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg (folkeafstemning), Malta, Slovakiet, Slovenien, Spanien (folkeafstemning), Tyskland, Ungarn, Østrig.
Ventes at sige ja (ved parlamentsbeslutning): Estland, Finland
Har sagt nej: Frankrig, Holland.
Folkeafstemning udskudt: Storbritannien, Irland, Danmark, Portugal-.
Beslutningsmåde usikker: Polen, Tjekkiet.
Lurepasser: Sverige.