NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Listerne med de 120 333 underskrifter blev kort før påske overrakt til regeringen fra det tværpolitiske netværk ”Folkomröstning nu.”
Ifølge en meningsmåling som den svenske Junilistan har fået lavet, bakker 58 procent af 1000 adspurgte svenskere op om kravet.
Kun 12 procent støtter ja-partiernes linje om at sige nej til folkeafstemning og at lade forfatningssagen præge det kommende valg i efteråret 2006.
Ja-partierne vil lade Riksdagen godkende forfatningen inden det næste valg.
Parallelt med navneindsamlingen har også enkelte ja-politiker udtalt sig til fordel for en folkeafstemning, blandt dem de liberale tidligere EU-parlamentariker Olle Schmidt.
En livlig debat om EU-forfatningen hvor både ja- og nej-sigere er repræsenterede, foregår nu på nettet, om end ikke i de traditionelle medier.
Web-siden www.europaportalen.se, som er oprettet af fagbevægelsen, giver et godt indblik i den svenske debat.