NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Mads Bryde Andersen, Professor dr. jur. ved Københavns Universitet har i Berlingske Tidende for nylig sat sindene i kog med sin kritik af at menneskerettigheds-konventionerne er gået for vidt, så man mister respekten om dem.
Problemet er den manglende grænse mellem grundlæggende rettigheder og retspolitisk harmonisering, siger Mads Bryde Andersen, der skrev følgende i Berlingske Tidende 30.3.2005.
»Jeg er enig i, at det er uheldigt at bringe tvivl om beskyttelsen af grundlæggende menneskerettigheder, f.eks. mod tortur, overgreb og forfølgelse. Men jeg kan ikke påtage mig skylden for, at begrebet menneskeret er blevet devalueret, så det nu også f.eks. handler om navnespørgsmål i ægteskabsforhold.
Ansvarlig for denne devaluering er en menneskeretsdomstol, der ikke har evnet at sondre mellem grundlæggende rettigheder og retspolitisk harmonisering. Og et menneskeretsmiljø, der ukritisk har bakket op om denne domstolspraksis.
Men hvis den er gal med Menneskets-domstolen, hvad så med EU-forfatningen? Er her en klar grænse mellem grundlæggende rettigheder og retspolitisk harmonisering?
Den kritik er justitsministeren til dels enig i:
»Jeg er 150 procent tilhængere af menneskerettigheder, men domstolen i Strasbourg er begyndt at fortolke konventionen meget hårdt. Min kritik skal ikke ses som en kritik af den danske tilslutning til konventionen. Vi skal ikke melde os ud, men vi skal gøre os nogle overvejelser, når vi overlader kompetence til overnationale domstole,« sagde hun efter samrådet i Europaudvalget.
Men hun svarer blot:
»Spørgsmålet om forfatningstraktaten er ikke noget som jeg synes er væsentligt at diskutere i dag«, sagde ministeren efter mødet i fredags, og tilføjede:
»Nu står der at Charteret skal forstås sådan at det ikke udvider EU's kompetence, men det får vi lejlighed at vende tilbage til, når vi behandler lovforslaget om den danske tilslutning til forfatningstraktaten.«
Det ser Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti frem til:
»Jeg har rejst spørgsmålet om forfatningen, fordi Charteret vil medføre yderligere en båndlægning af den politik som danske vælgere har givet udtryk for. Der er en eller anden modsigelse i det ministeren siger,« siger han.
– Forfatningen indebærer noget nyt og vil give øget kompetence EU's domstol i Luxembourg eller eventuelt til Menneskeretsdomstolen i Strasbourg.
– Her er intet nyt under solen, charteret kan derfor hverken bruges som argument for eller imod forfatningen.
Professor Mads Bryde Andersen siger til NOTAT at han bevidst har begrænset sine artikler til at omhandle menneskeretskonventionen og domstolen i Strasbourg, og at han derfor helst ikke vil deltage i en debat om vurderingen af EU-forfatningen.
Hjalte Rasmussen, professor i EU-ret har tidligere beskrevet grundrettighederne i forfatningen som tomme, men farlige i hænderne på en aktivistisk domstol, men han har ikke været tilgængelig for en aktuel kommentar.
»Da charteret blev lavet, skulle det tydeliggøre at EU's grundrettigheder blandt andet er baseret på den Europæiske Menneskeretskonvention. Med forfatningstraktaten tydeliggør man det forhold at Danmark har accepteret EU-rettens forrang. Vi vil få tydeliggjort den ene af de to mest centrale indgange til internationale menneskerettigheder vi har i dansk ret.«
»I bedste fald vil det være ligegyldigt med charteret, i værste fald vil det kunne føre til at EU-domstolen fortolker menneskerettigheder ud fra EU's værdier om markedsløsninger som den fri bevægelighed.
Hvis det virkeligt er ligegyldigt og ikke indebærer noget nyt så kan man lige så godt lade være med at skrive charteret ind i forfatningen, for en sikkerheds skyld,« siger Enhedslistens EU-ordfører Rune Lund.
”Charteret vil cementere at EU-domstolen også fortolker menneskerettighederne som de i øvrigt har gjort det i 30 år. Men rettighederne vil ikke ændre sig ved at vi tiltræder traktaten. Formelt set kan man argumentere for at det ikke ændrer noget,« siger Jonas Christoffersen.
Er det så rigtigt eller forkert at charteret ikke ændrer Unionens kompetencer og opgaver?
»Den del af forfatningstraktatens rettigheder, der stammer fra menneskeretskonventionen skal forstås på den samme måde som menneskeretskonventionen. Det mest interessante vil derfor nok være hvordan EU-domstolen vil fortolke de rettigheder der alene står i forfatningstraktaten.
Hvordan EU-domstolen præcist vil gøre det, ved vi ikke, da vi ikke har praksis fra EU-domstolen. Det svar kan man mene er utilfredsstillende ud fra et politisk synspunkt.
Men hvis alt var klart på forhånd, så ville der ikke være grund til at have dommere til at løse problemer. Det er nu en gang en del af systemet,« siger Jonas Christoffersen.
Det aspekt stiller så fokus på hvilken domstol som vil kunne få det sidste ord i fortolkningen af rettigheder, enten det er gamle eller nye; EU-domstolen i Luxembourg, eller Menneskeretsdomstolen i Strasbourg?
»Det er et ekstremt kompliceret spørgsmål. Problemet er at Menneskeretsdomstolen i Strasbourg ikke ved hvordan den skal forholde sig til EU's institutioner og EU-systemet, « svarer Jonas Christoffersen, og slår til lyd for endnu en problemstilling:
»Hvis EU tiltræder konventionen vil borgerne måske kunne klage direkte til Menneskeretsdomstolen. Det vil måske kunne ende med at man svækker hele systemet fordi at Menneskeretsdomstolen mangler ressourcer i forvejen.
Man kan tænke sig det som et bevidst træk fra en regering for at man i praksis kan få skabt større nationale fortolkningsmuligheder af menneskerettighederne uden at opsige love eller konventioner.«
Konventionen omfatter grundlæggende rettigheder fordelt på 18 artikler, herunder retten til liv, forbud mod tortur, ret til privatliv og familieliv m v.
Menneskeretskonventionen fortolkes af Den Europæiske Menneskeretsdomstol i Strasbourg. Tidligere fandtes også en Menneskeretskommission som en forberedende instans til domstolen i Strasbourg, men kommissionen blev afskaffet i 1998.
Charteret indeholder i alt 54 artikler. 17 af dem svarer til indholdet i Europarådets konvention. Derudover indeholder charteret en række sociale og økonomiske rettigheder som ”frihed for kunst og videnskabelig forskning”, ”ret til at gøre brug af en gratis arbejdsformidlingstjeneste” m.v.
Charteret skal fortolkes af EF-domstolen i Luxembourg.
– Charteret skaber ingen nye opgaver og ændrer ikke på EU's opgaver og kompetencer (artikel II-111.2).
– Rettigheder, som svarer til dem i Europarådets konvention, skal have samme betydning og omfang som i Strasbourgdomstolens fortolkning (artikel II-112.3)
– Charteret skal fortolkes med ”fuld hensyn til nationale love og national praksis” (artikel II-112.6) og der skal tages ”behørig hensyn” til nogle erklæringer som ikke er en del af forfatningen (artikel II-112.7).
Professor i EU-ret Hjalte Rasmussen har på den baggrund udtalt at charteret ikke er det papir værd det er skrevet på, og i bedste fald en informationspamflet.
Men, tilføjede han i en kronik i Berlingske Tidende sidste år: En vurdering må tage hensyn til at EU's domstol kan tænkes at indlede en rettighedsaktivisme som ser stort på det tomme indhold:
”Dilemmaet er at ingen kan forestille sig, hvad dommerne kan og vil benytte charterrettighederne til,” skrev han.