NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
»Vi har ikke lyst til at opføre os som forurettede børn. Vi vil have en afklaring af EU's terrorlovgivning, og i den forbindelse vil vi kunne bruge byrettens kendelse,« siger John Jakobsen, en af Foreningen Oprørs talspersoner.
I kendelsen står blandt andet at "der ikke er fremkommet nærmere oplysninger om proceduren og grundlaget for optagelse af organisationer på EU's terrorliste".
»Det er lige præcis den kritik vi kommer med; at man ikke kan få noget at vide om terrorlisterne og deres begrundelse,« siger John Jakobsen.
"Det forhold, at en organisation optages på de nævnte EU-lister, er derfor ikke i sig selv ensbetydende med, at det under en eventuel straffesag her i landet vil kunne anses for bevist, at der er tale om en terrororganisation."
Landsretten ventes at behandle sagen indenfor en til tre måneder. Imens har andre organisationer valgt at publicere den appel som Oprør ikke må, blandt dem Tidskriftscenteret.dk, Foreningen Demos, Dagbladet Arbejderen og organisationen Stop Terrorkrigen.
Listen er siden hen revideret ni gange, senest i marts 2005.
Den omfatter nu 45 enkeltpersoner og 47 organisationer, hvoraf 25 har base udenfor EU-landene.
Det har ingen direkte retlig betydning for europæiske grupper og individer som optages på listen, da EU som sådan ikke har strafferetlige beføjelser i de enkelte medlemslande.
For personer og grupper udenfor EU indebærer listen at medlemslandene skal forhindre dem i at modtage økonomisk støtte.
Den formelle beslutning træffes af Ministerrådet med enstemmighed. Ofte bruges en skriftlig procedure ved at rundsende faxer eller e-mails uden at ministrene rent faktisk mødes.
Hverken EU-parlamentet eller de nationale parlamenter som Folketinget har nogen indflydelse over terrorlisten. Den fastlægges udelukkende af regeringernes repræsentanter.
Palæstinensiske Hamas kom forholdsvis hurtigt på listen, men først kun dets militære gren. I dag omfatter listen også den politiske og sociale Hamas-bevægelse i Gaza og på Vestbredden.
Tilsvarende har EU strammet holdningen til det kurdiske PKK som ikke var med fra start. Det kom PKK senere, ligesom efterfølgerne KADEK og KONGRAGEL.
Derved siger EU nu at den tyrkiske regering skal forhandle med en kurdisk organisation som EU selv har sat på sin terroristliste.