NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
EU’s lovgivningssystem er nemlig udstyret med modhager. Når først et forslag til direktiv er blevet vedtaget, er det næsten umuligt at lave om igen. Ja, det kan endda være svært at få et ændringsforslag ført til afstemning.
EU-Kommissionen har fortsat initiativretten. Intet lovforslag kan komme til behandling, medmindre et flertal i Kommissionen ønsker det. På dette punkt gør EU-forfatningen ingen forskel.
Og så må man i øvrigt gøre sig klart, at mishandlingen af de dyr, der skal slagtes i fjerntliggende lande, kun er en lille del af de mishandlinger, som EU’s regler udsætter husdyr for.
Transporten af slagtedyrene er nok groft dyrplageri, men den vedrører dog kun dyrenes sidste timer. Endnu alvorligere er det, at burhøns, slagtekyllinger, svin og kalve lever under forhold, hvor hver eneste dag byder på lidelser.
Disse forhold kan de enkelte lande intet gøre ved. For takket være EU’s regler kan man reelt ikke tvinge landmændene til at give deres dyr ordentlige vilkår. Et sådant krav vil blot betyde, at de bliver udkonkurreret af landmænd fra andre EU-lande, som ikke har tilsvarende skrupler. Og denne indførsel kan man ikke forbyde. Det strider jo mod EU’s princip om, at der ikke må være nogen hindringer for den frie konkurrence. Over for dette princip må hensynet til dyrene vige.