NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Med ny formand for Det Europæiske Råd og en ny Kommission sker der ændringer på mange områder i EU. Så hvor stiller det EU’s klima- og energipolitik i de kommende år? Det har vi sat os for at undersøge i dette tema af NOTAT. Vi tager afsæt i den energiunion, der er på tegnebrættet netop nu.
Energiområdet er rykket højt op på den europæiske dagsorden. Dels fordi forholdet til Rusland, der er storeksportør af gas til de europæiske lande, er blevet væsentligt forværret af krisen i Ukraine. Men det skyldes også, at der er stærke kræfter, der presser på for at få skabt et fælles marked for energi.
En forbedret infrastruktur for energi udgør en vigtig del af ambitionen med den nye energiunion. Men det gode spørgsmål er, hvilke energikilder, der får fordel af en fælles infrastruktur. For selvom både miljøorganisationer og grønne energiproducenter ser gode takter i forslaget om en energiunion, så mangler der stadig konkrete beslutninger om, på hvilke vilkår et fælles marked for energi skal fungere.
Læs også månedens interview hvor Connie Hedegaard giver sit bud på hvor EU skal hen fremover, på klimaområdet.
Udenfor nummerets tema har vi fokus på EU's nyeste medlem, Kroatien.
God læselyst!
Leder: Kan EU levere en grøn energiunion?
Indfør EU-imperialisme på energiområdet!
Junckers energiunion: Grøn politik på et sort marked
Et fælles europæisk energinet
Ekspert anbefaler lokale løsninger før store netforbindelser
Elmarkedet er liberaliseret, men børserne har stadig monopol
5 skarpe til Morten Helveg Petersen
5 skarpe til Soledad Cabezón Ruiz
Månedens interview: Connie Hedegaard
Lobbyklummen: Den velsmurte svingdør til Kommissionens gemakker
Kulturklummen: Nag og nationalisme i Kroatien
Landeforkus: Kroatien
Skovmands notater
Hvad gemmer der sig bag succesen, Farage?