MAGASINER


Kan EU blive et socialt Europa?

November 2012

Den europæiske fagbevægelse er under et stigende pres fra nye EU-regler om løn, pension og sikkerhed, mens den fri bevægelighed trumfer. Læs mere i novembernummeret af magasinet NOTAT, der stiller spørgsmålet: Kan EU blive et socialt Europa?

Det er nyt, at er EU begyndt at blande sig i arbejdsforhold i større stil, skriver Staffan Dahllöf i en gennemgang af nye domme. Resultatet er, at princippet om fri bevægelighed gang på gang vinder over arbejdsretten.

Generelt svinder europæiske arbejdstageres indflydelse ind i takt med, at deres forhold forringes. Det afspejler sig blandt andet i, at EFS (det europæiske svar på LO) i øjeblikket har blot 150 ansatte i Bruxelles, mens arbejdsgiverorganisationen Business Europe råder over ca. 800. Læs Kenneth Haars analyse af magtforholdet.

Som et element i forringelserne er lønningerne af især tyske arbejdere faldet drastisk. Det har ledt til fænomenet "working poor", som vi - ifølge SF's næstformand Mattias Tesfaye - lige så godt kan vænne os til herhjemme. Før eller siden skal det nok nå de danske grænser.

Et lys i mørket kan være, at Kommissionen har trukket forordningen om strejkeret tilbage. Men alt i alt mener forkvinde for FTF Bente Sorgenfrey, at »... krisepolitikken i Europa er slået fejl. Man forsøger med forskellige tiltag, men de analyser, Verdensbanken har lavet, siger tydeligt, at det ikke har virket.«

Flemming Dreesen fra DA ser helt anderledes på EU's tiltag. »Der er ikke en særlig have, hvor arbejdsretten er fredet«, siger han.

Læs mere og bliv klogere på strømningerne indenfor det europæiske social- og arbejdsmarkedsområde.

 


Leder: Kan EU blive et Socialt Europa?

Erhvervslivet er trumf i Bruxelles

Bokseregler i en svømmehal?

Working Poor / Tesfaye

Med ryggen mod muren / Bente Sorgenfrey

Nej til EU-lov om strejkeret

En social pagt for Europa

Arbejdsgiversiden

Et svar på krisen

Arbejdsløsheden i Danmark skyldes bedre forhold i bl.a. Polen

Søren Søndergaard, MEP

Skovmands Notater

Ole Christensen, MEP

Dansk giver job

Hvem vandt EU-afstemningerne?