Afstemning om flygtninge kan afgøre EU’s fremtid

Ungarn er et solidarisk land, mener Viktor Orbán. Landet er nemlig en stor, betydningsfuld bidrager til EU’s grænsekontrol, lyder vurderingen. Den ungarske premierminister hævder, at Ungarn tager medansvar for at løse flygtningesituationen i Europa i form af effektiv kontrol af migranter uden gyldig visum og bekæmpelse af menneskesmugling.

Er Ungarns pigtrådshegn, brutale behandling af asylansøgere og lukkede grænser et udtryk for solidaritet? Der råder en anden forståelse af begrebet solidaritet blandt flertallet af EU’s medlemslande, og udfordringerne skaber splittelse i EU. Luxembourgs udenrigsminister mener, at Ungarn bør smides ud af EU på baggrund af deres fjendtlighed over for flygtninge.

Omfordeling af 160.000 asylansøgere
I september 2015 vedtog et flertal af medlemslandene en omfordeling af asylansøgere internt i EU. Det skulle fordele ansvaret for at modtage asylansøgere, der i højeste grad først ankommer til Italien eller Grækenland, når Europas ydergrænse krydses.

Dublin-systemet, der lægger alt ansvar på første modtagerland, er under pres, og flygtningekvoter blev i EU nøglen til en solidarisk løsning med de lande, som er under pres. Flygtningekvoterne indebærer, at 160.000 asylansøgere skal omfordeles. Som udgangspunkt foreslog EU-Kommissionen at omfordele flygtninge fra Italien, Grækenland og Ungarn til andre medlemslande, men den ungarske regering afviste denne plan. De mener, at kontrol over migration er et internt anliggende.

I de gældende flygtningekvoter skal asylansøgere kun omfordeles fra Italien og Grækenland, og her skal Ungarn til gengæld modtage 1294 asylansøgere. Ungarn, Slovakiet, Tjekkiet og Rumænien stemte imod forslaget sidste år, men blev nedstemt af et kvalificeret flertal i EU.

Folkeafstemning i Ungarn om flygtningekvoterne
Flertallet i det samlede EU støtter altså flygtningekvoterne, men Ungarn søger et politisk mandat fra sin egen befolkning til at kunne afvise denne beslutning. Søndag den 2. oktober stemmer det ungarske folk om, hvorvidt EU’s flygtningekvoter skal accepteres eller forkastes.

Forud for afstemningen har regeringen i månedsvis investeret i en massiv kampagne for at sikre et nej og uddelt vildledende information til sine borgere. København, og andre europæiske storbyer, er blevet fremstillet som ’no-go-zoner’, hvor myndighederne ikke længere har kontrol over situationen på grund af den store mængde flygtninge. Regeringen har ført en intens antiflygtninge-kampagne med fremmedfjendtlige udspil, som føjer sig ind i en længere række af autoritære og udemokratiske træk i Ungarn.

Viktor Orbán repræsenterer en hård linje mod flygtninge og bruger en retorik, der også er kendt i flygtningedebatten i flere andre europæiske lande med stærke højreekstreme kræfter. Den hårde diskurs mod indvandrere er ikke ny. Det, som gør denne folkeafstemning anderledes, er, at et medlemsland principielt går ind for at obstruere og hindre en EU-beslutning ved at udskrive folkeafstemning om en afgørelse, som allerede er vedtaget.

Jean-Claude Juncker insisterer på kompromis
EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, klamrer sig til en appel om solidaritet og forsoning. I sin årlige State of the Union-tale i EU-parlamentet for to uger siden udtrykte han stor kompromisvilje.

Med budskaber, som at “EU skal lære at lytte, og at “solidaritet kommer fra hjertet og ikke kan påtvinges”, vil EU-Kommissionen få et stort problem, hvis søndagens afstemning ender med et nej. Juncker har også gentaget at flygtningekvoterne stadig er på bordet, og at ”vi må samle Øst- og Vesteuropa i dette tema”.

Misforhold mellem demokratiske beslutninger
Alt tyder på, at Viktor Orbáns kampagne, der opfordrer folket til at stemme nej til flygtningekvoterne, vil lykkes. Orbán ønsker at vinde et politisk mandat, som legitimerer, at EU-flertallet kan afvises af Ungarn, og dermed repræsenterer folkeafstemningen i Ungarn meget mere end spørgsmålet om flygtningekvoterne i sig selv.

Flygtningedagsordenen har vækket grundlæggende spørgsmål om EU-samarbejdet til live Det rejser spørgsmål som for eksempel hvilket flertal, der skal være gældende, når to demokratiske afgørelser på forskelligt niveau går imod hinanden. 

Misforholdet mellem folket på en side og flertallet af folkevalgte politikere på den anden side signalerer mangel på sammenhold i EU og udfordrer grundlæggende træk ved idéen om demokrati i sig selv.

Langsom implementering af flygtningekvoter
Nøglen til at håndtere flygtningesituationen gennem flygtningekvoter viser sig i praksis kun at være en døråbning for en brøkdel af de asylansøgere, som venter at få deres sager behandlet. Et år efter vedtagelsen af EU’s omfordelingsplan er kun 5651 mennesker omfordelt fra Grækenland eller Italien til et andet land. Med et EU, som i praksis ikke lykkes med at håndtere flygtningesituationen, bliver betydningen af selve folkeafstemningen i Ungarn reduceret.

Folkeafstemningen drejer sig om en politisk beslutning, som er vanskelig at implementere i praksis, og omfordelingen af asylansøgere kan vise sig at gå i stå uanset resultatet på søndag. Ungarns position til flygtningepolitik er dermed et udtryk for mere fundamentale spørgsmål om EU og organisationens legitimitetskrise. Hvor går grænsen mellem politiske sager, der er EU’s anliggende og de nationale regeringers anliggende, og hvem har definitionsmagt over denne grænse?

Viktor Orbán kæmper for at dreje EU i retning af mere magt til de nationale regeringer, og selv hvis det lykkes med et nej på søndag, er det fortsat uvist, hvor langt han lykkes med at sætte den overordnede styring af EU’s fremtid. Hvilken juridisk indflydelse, folkeafstemningen vil have, er også usikkert, for når et flertal af EU-lande vedtager en beslutning, har de andre lande ikke ret til at afvise fællesbeslutninger.