ARTIKLER


Medierne har et medansvar for at opbygge tillid

Medierne har et særligt ansvar for at modarbejde sensationsjournalistik og overfladisk behandling af politiske emner, mener chefredaktør. EU-journalister kan desuden lære af lokalmedierne, som dog også har et ansvar for EU-formidlingen.


Af Ditte Juul Reder
19. april 2016

PRESSEN. Hvor i systemet af politikere, medier og borgere er kæden hoppet af og
mistilliden opstået? Det har NOTAT forhørt sig om hos Troels Mylenberg, som er ansvarshavende chefredaktør på Fyns Amts Avis. Ifølge ham er det ikke helt så enkelt
at svare på. Der er nemlig flere aktører i spillet, og ansvaret kan ikke placeres ét sted.

»Jeg tror, at det er et flersidet ansvar. Både medier og politikere har et ansvar for det,« siger han. Det er ikke kun politikerne, der har et blakket ry. Spørger man danskerne, er journalister næsten lige så slemme. Men det er muligvis ikke helt tilfældigt.

»Medieudviklingen, brugen af sociale medier og kommunikationsformen, som er meget tabloidiseret, betyder, at politikere og journalister opfattes, som om de har gang i en form for lukket fest,« siger chefredaktøren.

Eftertanke og omtanke
Troels Mylenberg mener, at medierne har et ansvar for at modarbejde tendensen til sensationshistorier og overfladisk behandling af politiske emner.

»Vi skal forbedre eftertanken, omtanken og skabe plads til, at politikerne kan udtale sig nuanceret. Vi skal sikre, at debatter ikke bare handler om at finde dem, der er mest uenige. At man ikke bare skal mene noget, man skal også vide noget – det gælder også politikere.«

Han tilføjer, at der såmænd findes god journalistik. Det kræver blot, at man er villig til at betale for det. På nuværende tidspunkt er der mange, der foretrækker gratis nyheder på internettet.

Flere følelser, tak
Det skorter ikke på journalister på Christiansborg. I hvert fald ikke hvis man sammenligner med journaliststanden i Bruxelles. Antallet af journalister
i Bruxelles er rekordlavt: Kun omkring 10 danske journalister arbejder fast
i den europæiske hovedstad, mens omtrent 180 journalister har deres daglige gang på Christiansborg. Men det er ikke kun antallet, der betyder noget. Det afgørende er, ifølge Mylenberg, måden stoffet behandles på i medierne.

»Der mangler kød og blod i EU-dækningen. Der mangler begejstring i EU-politikken, og der mangler følelser. Ikke nødvendigvis som på Christiansborg, hvor følelser har overtaget al fornuft, men en smule mere ville være gavnligt for mediernes vilje til at dække det.«

Ser man det fra mediernes perspektiv, er EU langt væk fra den danske offentlighed, forklarer Troels Mylenberg.

»Det er vanskeligt at dække, fordi der ikke er en fælles, europæisk offentlighed. Politikerne og systemet er så langt fra offentligheden, at det ikke opfattes som åbent og tillidsvækkende.«

EU-journalistikkens fravær og nærvær
Som ansvarshavende redaktør for Fyens Amts Avis har Troels Mylenberg erfaring med lokaljournalistikken i Danmark. Den har også et ansvar for EU-formidlingen, mener han. EU-journalistikken kan dog også med fordel benytte sig af nogle af lokaljournalistikkens træk.

»EU-stof gøres kun relevant ved at gøre det nærværende. Derfor kan man have en historie med udgangspunkt i Frankrig, som er vigtig for folk på Langeland«, siger han og fortsætter.

»De strukturer er vi måske ikke gode nok til at indse. Især fordi vi tror, at det skal være nationalt relevant. Det behøver det ikke at være for at være interessevækkende for den enkelte borger.«