Leder: Alternativ til blindgyden

TILLIDSKRISE. Over halvdelen af borgerne stoler ikke på EU. Sådan kunne overskriften fra Kommissionens pressemeddelelse have lydt ved lanceringen af det halvårlige Eurobarometer i december måned. Undersøgelsen viser, at tilliden til EU er faldet over de seneste otte år

Dette er i sig selv ikke så underligt, da forskning viser, at politisk tillid svinger med de økonomiske konjunkturer. Dog handler niveauet af tillid i høj grad også om den førte politik og dens alternativer. Mange europæere er utilfredse med EU’s håndtering af finans- og eurokrisen, og der har manglet en reel debat om alternativer til den førte politik. Dette har sandsynligvis været med til at øge mistilliden yderligere.

Befolkningens mistillid bliver desuden større, når de politiske institutioner fremstår lukkede eller ligefrem korrupte. Indsigt i Kommissionens arbejde viser, at man her så vidt muligt ønsker at holde overvejelser om fremtidige tiltag hemmelige for offentligheden. Argumentet lyder, at det er i befolkningens egen interesse ikke at vide for meget om, hvad der foregår. Det har været tydeligt i forhandlingerne om EU’s frihandelsaftale med USA. Ifølge Kommissionen vil det nemlig skade EU’s muligheder, hvis offentligheden får kendskab til indholdet af forhandlingerne under vejs.

Manglen på åbenhed er dog uheldig, da al erfaring viser, at det kræver, at man er med fra begyndelsen for at for at kunne få indflydelse på Kommissionens arbejde. Jo længere overvejelserne holdes hemmelige for offentligheden, desto sværere bliver det for almindelige borgere at ændre EU’s politik.

Det kunne umiddelbart virke som et skridt i den rigtige retning, da Kommissionen i 2012 oprettede Det Europæiske Borgerinitiativ. Det skulle gøre det muligt for folk på tværs af medlemslande at stille forslag til love, man ønskede at få behandlet i EU. Det viser sig dog efterhånden, at der var tale om en gratis omgang, da Kommissionen siden da har undladt at gå videre med et eneste lovforslag. Initiativer har nemlig ingen ret til at komme videre i systemet, uanset hvor stor opbakning de kan samle.

Mere åbenhed og demokrati er vejen frem for EU. Dette er ikke blevet mindre tydeligt i en tid, hvor EU-projektet er ved at falde fra hinanden. Her burde det ikke mindst være i EU’s egen interesse at sikre demokratisk legitimitet over for befolkningen. Opbakningen burde desuden kunne findes på tværs af politiske skel og langt ind i de etablerede partier, der i disse år går tilbage, mens befolkningen i protest stemmer på politikere, der ønsker at gøre tingene anderledes.

I takt med den dalende tillid stiger omfanget af demokratiske initiativer, der arbejder uden for det traditionelle, politiske system. Et voksende antal bevægelser kæmper for at flytte magt fra bureaukratiet til folkevalgte repræsentanter gennem ikke-voldelige aktiviteter på tværs af landegrænser. Dette er i sig selv godt for demokratiet i Europa, men kan næppe stå alene.

Spørgsmålet er, om EU skal reformeres ude- eller indefra. Her kan EU selv få indflydelse på udfaldet ved at tage et skridt i retning væk fra den blindgyde, man på nuværende tidspunkt er på vej ind i. Mere åbenhed og demokrati vil nemlig ikke kun være til gavn for den europæiske befolkning, men også for EU-institutionens egen fremtid.