NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Klimakommissæren har leveret varen
EU-kommisæren for klima og energi er den kommissær med de tætteste bånd
til den del af erhvervslivet, han er sat til at lave regler for. I den forstand har hans
aktiviteter i hans første år på posten levet op til forventningerne.
Af Kenneth Haar
1. januar 2016
LOBBYKLUMMEN. I november 2015 var det et år siden, at den nye EU-Kommission trådte til, og det fik lobbyvagthunden Corporate Europe Observatory (CEO) til at kigge på et par af sine ”favoritter.” Har de leveret varen, har de overrasket positivt?
”Favoritterne” er udvalgt efter, hvem der havde flest bånd til stærke økonomiske interessegrupper, da de blev valgt som kommissærer, og øverst på listen finder vi klima- og energikommissær Miguel Arias Cañete fra Spanien. Han var ubetinget den nye kommissær med de største interessekonflikter, for med sig i bagagen på hans vej til Bruxelles havde han aktier i olieselskaber for en formue, en fortid som chef for to forskellige olieselskaber, familiemedlemmer på ledende poster i den fossile branche og sågar et spor af skandaler. Borgmestre fra hans parti, konservative Partido Popular, har i manges øjne været lidt for venlige med kontrakter til netop Cañetes virksomheder.
Mange møder med Big Oil
På den baggrund har Cañete levet op til alle forventninger. I det år, der er gået, holdt kommissæren 78 møder med repræsentanter for virksomheder i energi-sektoren – herunder var hele 66 med olieselskaber. Af de 669 gange, han og hans topembedsmænd har været i dialog med grupper uden for EU-systemet, var 383 med virksomheder i energisektoren, herunder olieselskaber.
Blandt topscorerne med 12-15 møder, finder vi BP, E.On, Statoil, og Shell. Derimod skal man lede længe efter fysiske møder mellem Kommissionen og selskaber, der kun arbejder med vedvarende energi. Ikke et eneste er det blevet til. Og kun seks gange har Kommissionen haft møder med foreninger for vedvarende energi – ud af 669.
De store emner og det lille
Tallene fremgår af rapporten ’Cooking the planet’, hvor både klimakommissæren og viceformand for Kommissionen, Maroš Sefcovic, kigges nøje efter i kortene. For begges vedkommende gælder, at de har haft et travlt år på energiområdet, og at klimatopmødet egentlig ikke har været erhvervslivets topprioritet.
Det har derimod emner som Energiunion – ifølge CEO et projekt, som vil låse os fast på en energiinfrastruktur, der bygger på fossile brændstoffer. Tæller man antal ”træf” som summen af både møder, konferencer og skriftlige udvekslinger, giver optællinger på fire forskellige områder et indtryk af den private sektors prioriteringer: Energiunion (229), handel med emissionsrettigheder (59), biler (40) og COP21 (34).
Klimakommissærens aktiviteter op til COP21 adskiller sig markant fra resten af hans kalender, idet han har holdt otte møder med NGO’er, men kun fire møder med erhvervslivet om samme emne. Hvorfor sidstnævnte ikke har haft så travlt med at rende ham på døren op til, hvad der var udråbt som et afgørende topmøde om klodens fremtid, melder historien ikke noget om.