Flygtningene som kom – og som blev

ERFARINGER. Tallene er ikke helt sammenlignelige, men størrelsesordenen minder om noget, vi har oplevet før:

»Situationen kan sammenlignes, fordi der sidste år blev givet asyl til 10.885 ansøgere plus 12.133 familiesammenføringer. I årene 1992-1993 gav Danmark asyl til godt 20.000 ansøgere fra Bosnien,« siger Anette Christoffersen, integrationschef i Dansk Flygtningehjælp.

»Det, som er anderledes fra Balkan-krigene er, at man dengang flygtede fra et sted og én konflikt. Hovedparten af dem, der kom til Danmark, var bosniere. I dag flygter folk fra krigen i Syrien og Afghanistan, men også fra Iran, Irak, Eritrea og andre steder. I den forstand er det et paradigmeskift,« tilføjer hun.

Facit i dag er, at hver tiende bosnier senere vendte tilbage, og et par tusinde rejste videre til andre lande. Tilbage i Danmark blev 17.829 bosniere.

Sortering i Zagreb
Birte Weiss var socialdemokratisk indenrigsminister, og dermed flygtningeansvarlig fra 1993 til 1997. Hun har siden dokumenteret Balkankrigene, senest i bogen ”Og Balkan kom til Danmark” fra sidste år. Dengang fik Danmark oprettet et myndighedskontor i Kroatiens hovedstad, Zagreb, hvor dansk personale tog stilling til, om flygtende bosniere kunne få beskyttelse i Danmark:

»Det er ikke en ordning, man kan kopiere i dag, men selve tankesættet kan godt bruges. Af de 6141 personer, som passerede kontoret i Zagreb, fik godt 5000 efterfølgende asyl i Danmark. En fordel var, at indkvarteringen i Danmark kunne forberedes bedre, og ”asyl-rejse-arrangørerne” blev sat skakmat. Flygtninge fra Bosnien var ikke længere en økonomisk malkeko,« siger Birte Weiss.

De bosniere, der ankom som børn, eller som er født i Danmark, blev godt integrerede. Bosniske kvinder mellem 18 og 24 år er i højere grad i gang med en videregående uddannelse end deres danske jævnaldrende.

Derimod fik mange mænd over 50 år aldrig en fod ind på arbejdsmarkedet, eller også faldt de hurtigt ud af beskæftigelse. Danmark havde dengang 350.000 arbejdsløse – i december sidste år var det tal 119.000.

Misforståede landsbyer
»En erfaring fra 90’erne er, at lang ventetid på asylcentre får negative konsekvenser. Man mister grebet om sig selv og kommer til at leve i en afsondret boble,« siger integrationschef i Dansk Flygtningehjælp Anette Christoffersen.

»En positiv erfaring er dog, at det midlertidige system, som blev bygget op, var karakteriseret af en høj grad af selvorganisering. Det bidrog til at bryde passiviteten, og det kan vi lære af. Forslagene om at få asylansøgere og flygtninge hurtigt ud på arbejdsmarkedet ligger i den retning.«

Til gengæld advarer Anette Christoffersen imod forestillingen om, at dem, der kommer nu, hurtigt vender tilbage.

»Forestillingen om, at folk vil bo i flygtningelandsbyer i en begrænset periode, er helt at misforstå erfaringerne fra 1990’erne‚« siger Anette Christoffersen.