»Et levende civilsamfund er vigtigere end nogensinde«

AKTIVISME. Hele to nye tværeuropæiske demokratibevægelser har set dagens lys. Plan B og Democracy in Europe Movement 2025 (DiEM25) er navnene på to initiativer, der vil demokratisere EU og øge befolkningens indflydelse på den førte politik i Europa.

Forskellen på Plan B og DiEM25 er dog ikke krystalklar. For eksempel optræder den tidligere græske finansminister, Yanis Varoufakis, som initiativtager og ikon for begge bevægelser. Umiddelbart kunne det se ud til, at de henvender sig til forskellige aktører.

Hvor Plan B fremstår som et rendyrket venstrefløjsinitiativ med en åbenlys EU-kritisk tilgang, lægger DiEM25 i højere grad op til at operere inden for rammen af EU i et bredere samarbejde på tværs af politiske aktører.

Fra Danmark har Enhedslisten og Alternativet da netop også valgt at slutte op om hvert deres initiativ.

Ny interesse for alternativer
Plan B og DiEM25 er en del af en fremvoksende ikke-voldelig, demokratisk aktivitet, der arbejder uden om det traditionelle, politiske system. Niveauet er ikke set lige siden 1960’erne og 70’erne, viser et forskningsprojekt fra Roskilde Universitet, der har analyseret tallene fra European Social Survey på tværs af 20 EU-lande.

Det er blandt andet den faldende politiske tillid, der er med til at skabe en interesse for alternative former for politisk organisering, forklarer Anders Ejrnæs, der er en af forskerne bag undersøgelsen. Han ser det som et nødvendigt svar på udviklingen i EU.

»Det levende civilsamfund er vigtigere end nogensinde før i et Europa, hvor de demokratiske institutioner bevæger sig stadigt længere væk fra borgerne,« siger han.

Risiko for apati og vold
Undersøgelsen viser en klar geografisk forskel på omfanget af politisk aktivitet i Europa.
I Østeuropa er aktivitetsniveauet markant lavere end i resten af EU. Det skyldes ikke, at østeuropæerne generelt er mindre utilfredse. Men hvor utilfredsheden i andre dele af Europa fører til en stigning i ikke-voldelig politisk aktivitet, forholder det sig lige omvendt i Østeuropa.

Det skyldes en forskel i de politiske institutioner og demokratiske traditioner, forklarer Anders Ejrnæs.

»I Østeuropa er korruptionsniveauet højere, civilsamfundet svagere og tilliden til de politiske institutioner meget lav. Når borgerne ikke ser de politiske institutioner som lydhøre over for de krav, de har, stiger risikoen for politisk vold eller en generel apati over for det politiske system«.

Aktiviteten stiger i Sydeuropa
Undersøgelsen viser, at der særligt er tale om en bestemt gruppe i samfundet, der deltager i aktiviteterne. Unge med høj uddannelse er stærkt overrepræsenterede, og det er i tråd med anden forskning på området, der viser, at uddannelsesniveau spiller en rolle i forhold til politisk deltagelse.

Undersøgelsen viser også en forskel i typen af protestaktiviteter på tværs af Europa. De sydeuropæiske lande er mere tilbøjelige til at lave demonstrationer og andre kollektive protestformer, hvor det i højere grad er underskriftsindsamlinger og vareboykot, der udgør protesterne i Nordeuropa.

Sydeuropa har desuden skruet op for aktivitetsniveauet siden finans- og eurokrisen, forklarer Anders Ejrnæs. Udover proteststøtte til partier som Podemos og SYRIZA har de sydeuropæiske befolkninger blandt andet lavet massedemonstrationer mod Trojkaen og EU’s sparepolitik.

Forskningsformidling:

Silas Harrebye & Anders Ejrnæs står bag forskningsprojektet “European Patterns of Participation” fra 2015. Første del af undersøgelsen bygger på tal fra 2008, men forskerne arbejder nu på tallene fra 2015. Du kan finde en uddybende artikel hos Altinget med titlen ”Den utilfredse borger er en demokratisk perle”.