Der er et, der er to, der er tre alternativer

NYTÆNKNING. Morten Messerschmidt, medlem af EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti, er glad for den aftale om nye betingelser for Storbritanniens medlemskab af EU, som briterne skal stemme om den 23. juni. Han håber, at briterne stemmer ja.

»Det her er den første aftale i EU’s historie, hvor man giver indflydelse tilbage til medlemslandene. Jeg synes, den aftale skal blive liggende på bordet, selv om briterne skulle stemme nej. Det undrer mig, at Løkke ikke vil gøre det til et dansk krav. Han har jo givet fuld opbakning til indholdet i aftalen,« siger Messerschmidt.

Hvis nu briterne stemmer sig ud af EU alligevel, hvad siger du så? Mange af dine sympatisører ser ud til at mene, at Danmark skal følge efter?

»Vores holdning er, at Danmark skal blive i EU. Men vi bliver nødt til at tage bestik af situationen, for eksempel hvis briterne laver et EFTA+ med Norge, Island og Schweiz, og det viser sig at blive en succes, så må vi se. Jeg fører politik ud fra virkeligheden. Man skal være realpolitisk. Det bliver man nødt til.«

Jo før desto bedre
Søren Søndergaard, tidligere medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, nu EU-ordfører for Enhedslisten, håber til forskel fra Morten Messerschmidt på, at briterne stemmer nej til EU den 23. juni.

»Jo længere EU hænger sammen, jo værre bliver det. Jo før folk dropper illusionen om en grundlæggende forandring, desto bedre. Et Storbritannien, som melder sig ud, vil åbne diskussionen for alternativer til EU. Vi vil kunne se en regionalisering og nye alliancer. Den gamle diskussion om et EU i flere rum har EU-institutionerne jo aldrig accepteret.«

Søren Søndergaard er en af initiativtagerne til Plan B, et venstrefløjsinitiativ med størst forankring i Sydeuropa. Plan B hentyder til den plan, som den græske Syriza-regering ikke havde liggende i skuffen, da befolkningen havde stemt nej til EU’s nedskæringskrav, men EU-institutionerne insistererede på, at Grækenland skulle makke ret.

»Ingen har kunnet gå upåvirket af det græske nederlag. Plan B er en proces, hvor lande, som vil gøre op med nedskæringer og neoliberal politik, selv tager sine beslutninger, også hvis det indebærer en konfrontation med EU,« siger Søren Søndergaard.

Ingen omstødelse af domme
Rina Ronja Kari, Folkebevægelsens medlem af EU-Parlamentet, deltog i Plan B’s opstartskonference i Paris.

»Det er en god idé at kunne diskutere alternativer som en udtrædelse af euroen. Det skal alle kunne diskutere, ikke mindst på venstrefløjen. Men som tværpolitisk organisation skriver vi ikke under på nogen konklusioner. Vi bakker op om initiativet, men tager ikke stilling til de langsigtede mål, man måtte blive enig om,« siger hun.

Rina Ronja Kari mener, at briternes foreløbige aftale med EU har enkelte fordele, såsom den forstærkede mulighed for nationale parlamenter til at modsætte sig EU-love.

»Men samlet set er den direkte dårlig. Der er intet, som gør op med det demokratiske underskud.«

Dansk Folkeparti glæder sig over muligheden for at få lavet om på Metock-dommen om familiesammenføring efter den britiske aftale. Kunne I ikke bruge en tilsvarende mulighed til at omstøde Laval-dommen om konfliktretten?

»Det er der ikke noget, der tyder på. Laval-dommen er udtryk for en anden problematik end betaling af sociale ydelser. Jeg kan heller ikke se, at det er noget nyt, at man diskuterer og udtaler sig om domstolens afgørelser. Det er en helt normal praksis,« siger Rina Ronja Kari.

Ikke mere eller mindre, men…
Rasmus Nordqvist, EU-ordfører i Folketinget for Alternativet, er aktiv i arbejdet med DiEM25 (Democracy in Europe Movement 2025). Et initiativ skabt af den tidligere græske finansminister Yanis Varoufakis, som også deltog i Plan B's konference i Madrid i februar.

Rasmus Nordqvist siger, at han er dybt ked af udsigterne til Brexit (en britisk udmeldelse af EU) og de krav, som Came-ron har stillet for at blive i EU.

»Det er helt afgørende, at vi ikke kommer til at putte kapitalens frie bevægelighed over menneskers ret til at bevæge sig over grænserne,« siger han med henvisning til det britiske ønske om at begrænse ydelser til andre EU-borgere.
Det kunne opfattes som et venstrefløjsargument, men Rasmus Nordqvist understreger, at DiEM25 ikke er en ny venstrefløjsorganisation.

»Vi siger velkommen til liberale, grønne, andre alternativer og hvorfor ikke også konservative, som vil modvirke den europæiske disintegration. Det handler ikke om mere eller mindre EU, men om et bedre EU.«

”Respektløs populisme”
DiEM25 markerer, at man ikke er EU-modstandere, men vil ”europæisere” løsningerne på fem kriseområder: den offentlige gældsættelse, bankvæsenet, ufuldstændige investeringer, migration og voksende fattigdom. Det er en dagsorden, som Kommissionen i Bruxelles på mange måder vil kunne nikke genkendende til.

Samtidigt kræver DiEM25 fuld åbenhed i EU’s institutioner, alle dokumenter på bordet og video-streaming af alle møder; ikke ligefrem en af Kommissionens opskrifter.
Sven Giegold, førende medlem af EU-Parlamentet for de tyske Grønne, og SF’s Margrete Auken har kritiseret DiEM25 for at være uklare i mælet ved både at tale om ”europæisering” af politikområder og om at rulle beføjelser tilbage til de nationale parlamenter. Sven Giegold har i et åbent brev kaldt Yanis Varoufakis' angreb på EU-bureaukratiet for respektløs populisme.

»Vi er handlingsorienterede. Vi siger, at man konkret skal trykke på de og de knapper. Vi står i et nyt sted i Europa. Vi har aldrig set en sådan voldsom grad af disintegration som nu. Jeg synes, at den kritik handler mere om form end indhold,« kommenterer Rasmus Nordqvist.

Struktur og indhold
På den anden side er EU-modstanderen Søren Søndergaard tilbøjelig til at give de tyske Grønne ret i kritikken af Varoufakis og DiEM25
.
»Sven Giegold har en pointe i, at Varoufakis gør det hele til et spørgsmål om struktur. Men EU er ikke bare et organisatorisk system, det er et system med et politisk indhold,« siger han.

På sidelinjen i den diskussion noterer DF’s Morten Messerschmidt nogle sammenfald mellem sine egne og venstrefløjens synspunkter.

»Det illustrerer, at en fælles valuta ikke fungerer, når landene står så langt fra hinanden, som de gør. Man har enten demokrati eller euroen. Det er fuldstændig forudsigeligt, at venstrefløjen reagerer mod den nedskæringspolitik, som er ført.«

»Hvis vi ikke havde haft folkevandringen, hvis vi ikke havde haft Schengenkrisen, og hvis vi ikke havde haft Brexit, så var det eurokrisen, vi diskuterede nu. Euroen går mod sin opløsning,« siger Morten Messerschmidt.