NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Den kulturelle forklaring
BAGSIDEN. Verden bliver mere og mere kompleks, men det behøver vores forklaringer heldigvis ikke at blive. I dag kan alt nemlig koges ned til et spørgsmål om kultur.
Af Staffan Dahllöf
23. marts 2016
KULTUR. For nogle år siden fik jeg ofte spørgsmålet: »Sig mig, er danskerne racister?«
Spørgeren kunne være en svensk politiker, en embedsmand eller bare en bekendt. Svenskerne ville gerne forstå, hvad der skete i det danske, og forklaringen måtte findes i danskernes natur; hvordan de er inderst inde.
Men spørgsmålene går også den anden vej. Et spørgsmål, jeg alt for ofte får i dag lyder noget i retning af: »Sig mig, hvordan kan svenskerne acceptere at leve under DDR-lignende forhold?«
Fælles for de to spørgsmål er forestillingen om, at noget er ravruskende galt på den modsatte side af Øresund, og at det bedst kan forklares ved henholdsvis danskernes og svenskernes iboende egenskaber – deres natur.
Problemet er så, at det ikke er helt ligetil at se forskel på en dansker og en svenskers ydre, og derfor giver ordene etnicitet eller ”race” ikke rigtigt nogen mening, ligesom at religion i denne sammenhæng også har udspillet sin rolle.
Derfor må naturbegrebet vige til fordel for et ord, der stort set forklarer alt – kulturen.
Det begreb er i den grad blevet omsiggribende og populært til at forklare hvad som helst, for eksempel overgrebene på kvinderne ved banegården i Køln nytårsaften.
Den kulturelle forklaring siger, at gerningsmændene gjorde, hvad de gjorde, fordi de var mænd, på en eller anden måde muslimer, asylansøgere eller migranter, – vist nok nordafrikanere – i hvert fald en form for kriminelle udlændinge, som agerede på en organiseret eller spontan måde (og i øvrigt berusede).
Det er en forklaring, der er bred nok til at sige alt og dermed ikke noget som helst. Nu kan man i den her sammenhæng ikke være tydelig nok. Eksemplet er ikke valgt for at undskylde eller at relativere overgrebene. De kan helt sikkert forklares blandt andet med gerningsmændenes opvækst, indlærte kønsroller, og religiøst prægede forestillinger. (Alkoholforbruget og diverse sociale forhold helt og aldeles udeladt.) Overgrebene kan
bare ikke forklares med tågebegrebet kultur.
Og dog. Hvis det nu faktisk er sådan, at svenskerne inderst inde er opdyrkede racister og danskerne DDR-programmerede undersåtter (eller var det omvendt?) så har et-ords-forklaringen en funktion. Tilværelsen bliver så meget enklere at overskue, når man ikke komplicerer tingene. Det er en klar styrke ved den kulturelle forklaring.