Brexit kan skabe store forandringer i EU

AFSTEMNING. Hvis briterne stemmer sig ud af EU, vil det ikke kun få betydning på de britiske øer. Med et nej til aftalen er banen kridtet op for, at der kan ske store forandringer i Unionen. Det vurderer Rebecca Adler- Nissen, der er professor ved Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet.

»Storbritannien har været et af de lande, der har sagt, at vi ikke kan reformere noget, der vil skabe mere EU. De har ikke været alene, men de andre lande, der er skeptiske over for mere EU, er små. Så den britiske afstemning vil få stor betydning for, hvilken fremtid vi vil se for EU«.

Dermed kan de resterende store medlemsstater skrue op for kravene til øget europæisk integration, og det kan presse små medlemsstater som Danmark.

Flere faser ved nej
Hvis Storbritannien stemmer nej ved folkeafstemningen er det traktatens artikel 50, der bliver taget i brug. Den handler om frivillig udtrædelse af EU og har aldrig før været taget i brug.

Selve udtrædelsen vil ske i to stadier. Først en forhandlingsfase og dernæst en tilpasningsfase, hvor den nye aftale træder i kraft. Ifølge traktaten må EU maksimalt lade den første proces vare to år, med mindre parterne bliver enige om at forlænge forhandlingstiden.
Det er ikke afklaret, hvilken ordning briterne vil søge at opnå efter et eventuelt nej.

»Storbritannien vil fortsat være interesseret i at indgå i det indre marked og flere andre EU-samarbejder, men jeg tror ikke, at en EØS-model, som vi kender den fra Norge, vil komme på tale. Det er for tæt på et egentligt medlemskab,« lyder vurderingen fra Rebecca Adler-Nissen.

En besværlig proces
Netop Storbritanniens lange medlemskab bliver et af problemerne i forhold til en kommende løsrivelsesproces, vurderer Anders Mihle, der er jurist med speciale i de juridiske følger af Brexit. Der er igennem årene sket en europæisering af Storbritanniens politiske og juridiske system.

»Når man har været medlem i så mange år, så er EU-retten meget grundigt implementeret. Så meget EU-ret kan man ikke bare fjerne,« siger han.

En anden udfordring er den gældende retspraksis i Storbritannien, som bygger på såkaldt ”common law”. Det vil sige, at retssager overvejende baserer sig på tidligere afgørelser frem for indholdet af forfatningen. Det betyder, at EU-retten også fremover vil få stor betydning for den måde, man dømmer på i de britiske retssale.

Brexit vil heller ikke nødvendigvis øge Storbritanniens selvstændighed over for EU. Særligt hvis man også fremover vil have adgang til det indre marked og derfor fortsat skal leve op til EU’s produktstandarder. Den primære forskel her bliver derfor, at man ligesom i EØS- og EFTA-ordningerne, som vi kender fra blandt andet Norge og Schweiz, ikke længere deltager i lovgivningsprocessen.

Skuffede Brexit-tilhængere
Et af de store spørgsmål i forbindelse med Brexit handler om, hvad der kommer til at ske med borgere fra andre EU-lande, der opholder sig og arbejder i Storbritannien. Her kan Brexit-tilhængerne også meget vel gå hen og blive skuffede, hvis de forventer, at ikke-britiske statsborgere uden videre mister deres rettigheder efter en udtrædelse.

»Hvis folk har opholdt sig lovligt og gjort det som en konsekvens af EU-retten, så kan man ikke bare smide dem ud. For alle andre, der efterfølgende kommer ind, kan man til gengæld fastlægge en anden politik,« siger Anders Mihle.

Eventuelle sager vil blive afprøvet ved Menneskerettighedsdomstolen, forklarer han. 

Fakta:

• Storbritannien blev optaget i det daværende EF i 1973 og afholdt i 1975 en folkeafstemning, hvor 67% af vælgerne stemte for, at Storbritannien skulle forblive medlem efter forhandlinger af medlemsbetingelserne forestået af daværende premierminister Harold Wilson fra Labour.

• I takt med, at EF er blevet til et langt mere integreret EU med nu 28 medlemslande, er EU-skepsissen i Storbritannien vokset. I 2013 lovede den konservative premierminister David Cameron at genforhandle briternes EU-medlemskab. Efter sit genvalg i 2015 påbegyndte han derfor en langvarig forhandling med Ministerrådet, der den 21. februar i år kunne præsentere et forlig. Dagen efter udskrev Cameron folkeafstemningen, der afholdes den 23. juni.

• Aftalen lægger blandt andet op til, at Storbritannien med en såkaldt ”nødbremse” skal kunne begrænse adgangen til landet for borgere fra andre EU-lande.

• Storbritannien har ca. 64 mio. indbyggere, hvilket svarer til befolkningstallet i de 15 mindste EU-lande tilsammen.