Tvetydig aftale skal afdramatisere afstemningen

Ja til at afskaffe retsforbeholdet = Nej til dansk deltagelse i EU’s asyl- og indvandringspolitik. Aftalen mellem de fem ja-partier bryder normal logik ved folkeafstemninger. Overraskende at de tør, siger ekspert i politiske forlig. En kattelem i aftalen står muligvis på klem for deltagelse alligevel.

Af STAFFAN DAHLLÖF OG LISE MØLLER SCHILDER
1. november 2015

ASYLSAMARBEJDE. Et ja til afstemningen den 3. december vil kunne bane vej for, at Danmark deltager fuldt ud i den fælles asyl- og indvandringspolitik.

Der er dog to grunde til, at det alligevel ikke vil ske:

•    Et massivt flertal i Folketinget går ind for at holde Danmark udenfor EU’s flygtninge- og indvandringspolitik.

•    De to partier, som ønsker fuld tilslutning – SF og Radikale Venstre – har lovet ikke at stemme efter deres egen overbevisning.

Et nyt forslag fra Kommissionen komplicerer dog billedet: Kommissionen ønsker nemlig at indføre en ”permanent omfordelingsmekanisme” af asylsøgere i en ny version af Dublin-forordningen – som Danmark ikke ønsker at blive omfattet af.

Men, konstaterer Justitsministeriet: Hvis Danmark ikke gennemfører forordningsændringen betragtes parallelaftalerne om deltagelse i Dublin-forordningen (om behandling af asyl i første modtagerland) og Eurodac-forordningen (om flygtningenes fingeraftryk) som opsagt. Det vil betyde, at alle, der søger asyl i Danmark, skal have deres sag behandlet i Danmark.

Løftet om at holde Danmark udenfor den fælles asyl- og indvandringspolitik er nedfældet i ja-partiernes to aftaler: ”Aftale om Danmark i Europol” fra den 17. marts i år og ”Aftale om tilvalg af retsakter” fra den 21. august i år. De er indgået mellem V, S, K, RV og SF. I augustaftalen står skrevet, at Danmark ikke skal være en del af den lovgivning på asyl- og indvandringsområdet, som vi i dag står udenfor og ”Sådan vil det også være i fremtiden.”

De påstande blev nedfældet, inden Kommissionens forslag til en ny Dublin-forordning var kendt. Aftalen kan derfor risikere at blokere for, at Danmark kan fortsætte sin deltagelse i Dublin og Eurodac, hvis forordningen ender med at blive ændret. I skrivende stund, er det stadig uklart, hvad der er aftalepartiernes fælles holdning til den problemstilling.

Politikkens infrastruktur

Ja-partiernes aftale er ikke retsligt bindende. Der er ingen lov, som forhindrer nogen politiker i at stemme efter sin egen overbevisning. Er aftalen så et slag i luften, eller er den et forsøg på at begrænse betydningen af kommende valg? Flemming Juul Christiansen, lektor ved Roskilde Universitet med speciale i politiske forlig, svarer ved at pege på, at demokratiet i Danmark håndteres på tre niveauer:    

»Det første niveau er, at Folketingets 179 medlemmer stemmer helt frit. Det andet niveau er, at politikerne også er medlemmer af partier, og derfor stemmer som partierne har lagt fast. Og så er der det tredje niveau med forligssystemet som et fast instrument indenfor dansk politik. Man kan se det som en slags politisk infrastruktur,« siger han.

Til solen brænder ud... om fire år

Forligssystemet indebærer, at partier, som indgår en aftale, står ved, hvad man er blevet enige om, også efter et valg, hvis man ikke udtrykkeligt har sagt fra inden valget. Statsminister Lars Løkke Rasmussen sagde ved Folketingets åbning, at Venstres nej til EU’s asyl og indvandringspolitik vil holde, indtil solen brænder ud. Hans partifælle, justitsminister Søren Pind, har et lidt kortere perspektiv.

»Der er ingen tidsgrænse i aftalen, men evig tid i Folketingets tolkning er vel fire år. Praksis er, at hvis man ønsker at bryde en aftale, skal man sige det i god tid op til et Folketingsvalg, og så må man stå på mål for det til valget,« sagde Pind et par dage før Løkkes udmelding som svar på NOTATs spørgsmål om hans forståelse af aftalen.

På den anden side afviser de to ”flygtningevenlige” ja-partier, at de har til hensigt at opsige aftalen ved førstkommende lejlighed.

»SF og de Radikale vil af med hele forbeholdet, men vi bøjer os for flertallet. Vi vil sige vores mening, men vi vil også være loyale,« siger SF’s medlem af EU-Parlamentet Margrete Auken.

»Vi står ved det forlig, vi har lavet. Det kan kun ophæves ved enighed eller efter et valg. Men det tror jeg ingen af os vil sige, at vi ønsker. Det er klassisk dansk forligskultur, som SF ikke har i sinde at lave om på, for så ville ingen indgå forlig med os i fremtiden,« tilføjer Margrete Auken.

Radikale Venstres retsordfører Sofie Carsten Nielsen tilføjer:

»Danmark skal være med i så meget som muligt, og det kommer vi til at arbejde for. Men vi mener også, at det ville have været ærgerligt slet ikke at få en afstemning om noget som helst. Derfor opfordrer vi også til en vejledende folkeafstemning om den fælles asylpolitik.«

”Overrasket over at man tør”

Flemming Juul Christiansen ved RUC forklarer, at fempartiaftalen læner sig op ad en lang tradition for politiske forlig, men at den også indebærer noget nyt.

»Jeg er overrasket over, at man tør koble et forlig på en folkeafstemning. Det tror jeg, mange vælgere, som ikke kender arbejdsformerne på Christiansborg, vil have vanskeligt ved at forstå.«

Den vanskelighed blev illustreret af statsminister Lars Løkke Rasmussen, som i sin åbningstale til Folketinget kom med en tilføjelse til den tekst, der var uddelt til pressen.

»For at mane enhver tvivl i jorden, vil jeg i dag understrege: Hvis et flertal i Folketinget på noget tidspunkt måtte ønske, at Danmark skal deltage i den fælles europæiske asylpolitik, så er min holdning helt klar. Vi hæver ikke vores veto uden at spørge danskerne ved en ny folkeafstemning. Det vil jeg gerne garantere her i dag,« sagde statsministeren i et tillæg til den uddelte tale.

En lille time senere kom samme melding fra formanden for Socialdemokraterne Mette Frederiksen.

Som syv dårlige afsnit af Borgen

To dage inden Løkkes åbningstale havde justitsminister Søren Pind talt sig varm for en fælles europæisk løsning i polemik mod Dansk Folkeparti.

»Ved en fuldt udbygget grænsekontrol, vil asyltallet i Danmark stige. Det vil være kontraproduktivt. Det er et fatamorgana at tro på, at løsningen kan være et andet sted end på europæisk plan. Grænsekontrol, maskingevær, og bombninger hjælper ikke,« sagde han på et debatmøde hos Tænketanken Europa.

Søren Pinds budskab var ikke at undsige fempartiaftalen, men at beskrive politikkens foranderlige vilkår.                          

»Da folkeafstemningen blev udskrevet, havde vi ikke ventet at se dansk politi eskortere folk på motorvejen. Nu har ja-partierne valgt en model, som stiller garantier for, at asyl og indvandring ikke skal være en del af afstemningen. Nogen gange føles det som om, jeg er en del af syv dårlige afsnit af Borgen,« sagde han.

Fakta: Det er Danmark med i uanset et ja eller nej til afstemningen:

* Schengen-reglerne om grænsekontrol og alle EU-love, som henviser til Schengen-reglerne.

* Dublin-forordningen om at første modtagende EU-land skal behandle ansøgninger om asyl.

* Eurodac-forordningen om kontrol med asylansøgeres fingeraftryk.

MEN: Et forslag til ny Dublin-forordning indeholder krav om permanent omfordeling af asylansøgere. Det vil regeringen ikke gå med til. Samtidig siger de fem partier, at Danmark skal forblive en del af Dublinsystemet.

Skulle Danmark afvise en kvoteordning, som en ny forordning lægger op til, ophører de danske parallelaftaler om Dublin og Eurodac.

På notat.dk kan du se, hvilken lovgivning på asyl- og migrationsområdet, som Danmark ikke er med i i dag.

Opdatering: Ifølge udenrigsminister Kristian Jensen (V) vil regeringen komme med et ændringsforslag til den lov, man selv har fremsendt, og som folkeafstemningen drejer sig om. Ændringen skal understrege, at EU's asyl- og indvandringspolitik kun kan laves om efter en ny folkeafstemning. Teksten til ændringen var ikke kendt, da NOTAT gik i trykken. For opdatering så læs med her.