NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Til dig, der vil vide præcis, hvad vi stemmer om
Her kan du læse en kort beskrivelse af alle de retsakter, danskerne umiddelbart stemmer om den 3. december til valget om retsforbeholdet.
Af Tine Toft Jørgensen, Staffan Dahllöf og Lise Møller Schilder
12. november 2015
Ifølge ja-partierne (Venstre, Socialdemokraterne, Radikale Venstre, SF og Konservative) skal vi stemme om 22 retsakter i alt. Reelt stemmer vi dog om langt flere retsakter, da vi med et 'ja' ved afstemningen giver Folketingets flertal ret til at vælge alle retsakterne på EU's retsområde til og fra. Det gælder både nuværende og fremtidige retsakter. Og det gælder også de retsakter, som der lige nu ikke er flertal for at deltage i, men som der med tiden kunne blive flertal for at deltage i.
Derfor har NOTAT valgt både at fokusere på de 22 ”tilvalgte” og de 10 ”fravalgte” retsakter i denne oversigt. Asylområdet er et af de områder, som umiddelbart ikke er tilvalgt. Det bliver af ja-partierne betegnet som ét retsområde. Der er dog tale om flere retsakter, som vi vil give en kort beskrivelse af sidst i denne oversigt.
Disse retsakter træder i kraft ved et 'ja' til at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning:
Den europæiske efterforskningskendelse
Direktivet er et forsøg på at skabe et samlet system for indsamling og fremskaffelse af bevismateriale i straffesager på tværs af grænserne. Det blev vedtaget i 2014, og medlemsstaterne er først ved at indføre det nu. Der er derfor ikke mange praktiske erfaringer med kendelsen. Den bygger dog på princippet i EU om gensidig anerkendelse. Det betyder, at når en dommer har afsagt en dom ét sted i EU, skal den anerkendes i alle 28 medlemslande. Dansk politi skal eksempelvis gennemføre en fransk dommers kendelse om en ransagning af en adresse i Danmark, ligesom hvis den kom fra en dansk dommer. Efterforskningskendelsen skal dermed grundlæggende styrke den måde, man efterforsker kriminalitet på tværs af grænser. En medlemsstat kan også anmode om telefonaflytning, der som udgangspunkt bliver overført ”live” af den anden stats politifolk. Ifølge ja-partierne vil et tilvalg indebære en klar fordel for Danmark, der så kommer til at arbejde med det samme system og anerkende samme domme som de øvrige medlemsstater. Nej-partierne er ikke begejstrede for netop denne retsakt, som de frygter vil betyde et tab af retssikkerhed, da danske dommere ikke længere skal vurdere, om der er grund til at indsamle beviserne mod danskeren.
Forordningen har til formål at gøre det nemmere og hurtigere for domstolene at få fat i beviser fra andre medlemsstater i civilretlige og handelsretlige sager. Det kan dreje sig om erstatningssager, sager om aftalebrud, konkurser eller andet. Bevisoptagelsesforordningen dækker ikke strafferetlige sager. Med bevisoptagelsesforordningen kan en dommer eksempelvis bede om at få lov til at afhøre et vidne, der befinder sig i et andet EU-land. EU indførte forordningen i 2001, og Danmark har igennem to år forsøgt at forhandle en parallelaftale på plads med EU for at kunne blive en del af dette samarbejde. Den forhandling bliver overflødig, hvis vi stemmer ja til en tilvalgsordning i december. Et tilvalg må ifølge aftalepartierne forventes at indebære fordele.
Her handler det om at skabe en ensartet procedure for, hvordan en konkurs skal behandles, når den, der er gået konkurs, har værdier i flere lande. Danmark har tidligere anmodet om en parallelaftale på området, men ønsket blev afvist af Kommissionen. Forordningen vil være en fordel for danske borgere og virksomheder, fordi danske kuratorer eksempelvis vil få lettere adgang til alle virksomhedens værdier, også selvom nogle af værdierne befinder sig i et andet land. Det vil samtidig betyde, at udenlandske konkursadvokater og administratorer vil få lettere adgang til værdier her i landet. Det betyder eksempelvis, at en udenlandsk advokat kan bede om at få gennemført en tvangsauktion over en værdigenstand i Danmark. En dansk advokat kan gøre tilsvarende i udlandet. Der skal gennemføres en række ændringer i både den danske konkurslov og retsplejelov, hvis konkursforordningen tilvælges.
Her handler det om at inddrive gæld på tværs af grænserne. Det gælder for eksempel bøder til udenlandske virksomheder eller krav fra fagforeninger, hvis overenskomster er blevet brudt, og derfor fremhæver nogle partier det som et led i bekæmpelse af social dumping. For eksempel jagter 3F ifølge Altinget retskrav på 16 millioner kroner fra udenlandske virksomheder, og fagforbundet skønner selv at have 30-40 millioner kroner til gode i bod og manglende løn. Det er en valgfri procedure, der eksisterer parallelt med nationale procedurer om inkassobehandling. Et tilvalg af forordningen vil ifølge aftalepartierne indebære fordele for borgere og virksomheder i Danmark, fordi de vil kunne anlægge en sag efter den forenklede europæiske betalingspåkravsprocedure, uanset om der i den anden medlemsstats nationale lovgivning findes en betalingspåkravsprocedure. Med retsforbeholdet, som det er nu, må danske borgere og virksomheder anvende den noget dyrere og mere besværlige procedure, hvor man skal føre sagen dér, hvor skyldneren er, og først derefter kan få hjælp fra den lokale foged, der skal ud og inkassere pengene.
Den europæiske og den civilretlige beskyttelsesordre
En dansk kvinde vil gerne holde sommerferie sammen med sin veninde i Sydfrankrig. Hun har et polititilhold mod sin tidligere danske kæreste, og er derfor nervøs for at rejse ud. Gælder polititilholdet også i Frankrig?
Tilvalget handler blandt andet om den beskyttelse, man kan få brug for over for en voldelig ægtefælle. Beskyttelsesordren giver mulighed for, at en afgørelse om et polititilhold, der er truffet i én medlemsstat, anerkendes af en anden medlemsstat, hvis personen er flyttet eller befinder sig der midlertidigt. Det bygger altså også på princippet om gensidig anerkendelse. På den måde skal den danske kvinde ikke til at indsamle beviser om chikane på ny for at fastholde polititilholdet i Frankrig. Et tilvalg skal alt i alt gøre det lettere for personer, som bliver forfulgt, at rejse til andre EU-lande for at arbejde eller holde ferie. Da de to beskyttelsesordre først trådte i kraft i 2015, er det for tidligt at vurdere den reelle effekt af dem, men ifølge ja-partierne vil et tilvalg indebære en klar fordel for danske borgeres beskyttelse i udlandet. Det vil samtidig medføre, at det danske politi skal anerkende og opretholde et polititilhold fra eksempelvis en rumænsk retsinstans for rumænske arbejdere eller besøgende i Danmark.
Forordningen har til formål at forenkle og effektivisere behandlingen af grænseoverskridende tvister i sager om forældreansvar (forældremyndighed, samvær og børnebortførelse) og om separation og skilsmisse. Danmark har tidligere anmodet om en parallelaftale vedrørende retsakten, men ønsket blev afvist af Kommissionen. Forordningens regler svarer i vidt omfang til gældende dansk ret, men et tilvalg vil dog i et vist omfang kunne lette tilbagegivelse af børn, der er bortført fra Danmark til en anden medlemsstat. Det vil lette fuldbyrdelse af danske samværsafgørelser i andre medlemsstater, oplyser aftalepartierne. Kritikere påpeger, at de nuværende regler er bedre, fordi de efterlader en mulighed for, at landet, hvor et barn er bortført fra, kan skønne, om barnet vil lide psykisk skade, hvis det sendes tilbage – en mulighed, der ikke i samme grad er tilstede i Bruxelles IIa-forordningen. Eftersom forordningen medfører, at udenlandske myndigheder forpligtes til at anerkende danske afgørelser, kan Danmark ikke bare selv indføre lovgivningen i dansk ret, men skal altså godkende selve forordningen. Det betyder også, at danske myndigheder så skal anerkende udenlandske afgørelser.
Her handler det om fire måder at begå grænseoverskridende IT-kriminalitet på. Direktivet har til formål at sikre, at medlemsstaternes lovgivning nærmer sig hinanden og indeholder samtidig minimumsregler for, hvilke handlinger vedrørende cybercrime der skal være strafbare, og hvordan det skal straffes. Det kan eksempelvis være traditionel hacking, ødelæggelse af IT-systemer, at data i et system ændres ulovligt, eller at data opfanges ulovligt ved at kommunikation mellem en computer og internettet aflyttes. Danmark er allerede med i de eksisterende rammeafgørelser, og det medfører derfor ikke væsentlige ændringer i forhold til, hvad Danmark (på trods af retsforbeholdet) allerede er med i. Rent praktisk skal straffen for groft hærværk ændres fra tre til fem år, og straffen for identitetstyveri skal skærpes, hvis vi tilvælger det. Det sker som en del af den harmonisering af lovgivning, der vil ske på området, hvis vi tilvælger direktivet.
I mange sager bruger man i dag en mægler for at undgå lange, dyre retssager. Det kan eksempelvis være mellem forældre om samvær med børnene efter en skilsmisse. Det er endnu dyrere at føre retssager på tværs af landegrænser, og derfor indførte EU i 2008 en mulighed for, at der også i disse sager kan mægles. Selvom Danmark står udenfor, har vi allerede lignende lovgivning, og vi kan sådan set vælge det til, uanset om vi har retsforbeholdet eller ej. Selve direktivet indeholder minimumsstandarder for de enkelte medlemsstaters regulering af mægling, og det pålægger medlemsstaterne at fremme mægling på forskellig vis, herunder f.eks. at formidle oplysninger om mægling til borgerne, så man ved, at det er en mulighed. Et tilvalg vil også sikre større fortrolighed om mæglingen i grænseoverskridende tvister, idet mægleren som udgangspunkt ikke er tvunget til at afgive vidneforklaring i en eventuel senere retssag.
Det europæiske tvangsfuldbyrdelsesdokument
Tvangsfuldbyrdelse handler om, at en dommer kan pålægge en part at betale penge til en anden part i en sag. På europæisk plan handler det ligesom alle de andre retsakter om, at kunne det gøre det på tværs af grænserne, så man ikke skal anlægge en ny sag for at få de penge, der tilkommer en. Uden et samarbejde kan det være besværligt og dyrt, og man risikerer at tabe sagen i et andet land efter andre regler. Derfor har EU oprettet et ’tvangsfuldbyrdelsesdokument’, der gælder i alle EU-lande.
Rom I-forordningen om lovvalg inden for kontrakt
Når to parter indgår en kontakt, kan de skrive, hvilket lands love der skal bruges, hvis der opstår uoverensstemmelser. Men nogle gange skriver man det ikke ind, og det kan give problemer. For hvilke regler gælder så? Forordningen har til formål at harmonisere medlemsstaternes regler om lovvalg i netop de sager om kontraktlige forpligtelser. Den sikrer derved, at lovvalget bliver det samme, uanset hvor sagen anlægges. Rom I-forordningen indeholder mere præcise kriterier for, hvilket lands lovgivning der skal anvendes til at afgøre en uoverensstemmelse end de nuværende regler i dansk ret. Et tilvalg af forordningen vil ifølge ja-partierne sikre en mere klar og forudsigelig retstilstand for danske borgere og virksomheder, der handler på tværs af grænserne. Danmark er egentlig allerede med i en konvention fra 1984, men fordi EU omdannede konventionen til en forordning i 2008, står Danmark indtil videre udenfor på grund af retsforbeholdet. Dog har man i Danmark fået lov til at følge den gamle konvention, så et tilvalg har ikke den store praktiske betydning, da de to er stort set magen til hinanden.
Rom II-forordningen om lovvalg uden for kontrakt
Forordningen har til formål at harmonisere medlemsstaternes regler om lovvalg i sager uden for kontrakt og dermed sikre, at lovvalget bliver det samme, uanset i hvilken medlemsstat en sag (typisk en erstatningssag) anlægges. Dermed letter reglerne den fri bevægelighed for virksomheder og borgere, der har aktiviteter i flere medlemsstater. Et tilvalg vil ifølge aftalepartierne betyde en væsentlig mere klar og forudsigelig retstilstand for danske borgere og virksomheder, der handler på tværs af grænserne, idet området på nuværende tidspunkt ikke er lovreguleret i dansk ret.
Forordningen har til formål at forenkle behandlingen af arvesager med et grænseoverskridende element. Ellers kan det ske, at flere landes skifteretter behandler den samme sag, eller at nogle af afdødes værdier slet ikke kan inddrages. Et tilvalg af forordningen vil blandt andet medføre, at en dansk arving i en arvesag, der efter forordningen skal behandles i Danmark, ikke vil blive stillet over for krav fra andre medlemsstater om, at arvesagen helt eller delvist skal behandles dér. Arvesagen skal behandles ved skifteretten og via reglerne i det land, hvor afdøde levede. Et tilvalg af forordningen vil desuden give den fordel, at danske arvinger kan vælge at få udstedt et europæisk arvebevis ved en skifteret. Arvebeviset viser arvingens status og rettigheder i arvesagen. Det kan anvendes direkte over for eksempelvis banker i andre medlemsstater, som skal udbetale eller udlevere aktiver til arvingen. Et tilvalg vil ikke kræve substantielle ændringer af dansk arvelovgivning.
Direktivet har til formål at forbedre forebyggelsen og bekæmpelsen af menneskehandel og beskytte ofre for menneskehandel. Direktivet indeholder minimumsregler for, hvilke handlinger vedrørende menneskehandel der skal være strafbare, og hvor lange straffe der skal være på området. Danmark valgte i 2012 at ændre straffeloven frivilligt, så det passer til direktivets krav til, hvordan menneskehandel skal straffes og ofre skal hjælpes, og det er derfor reelt uden betydning, om Danmark tilvælger direktivet eller ej.
Direktivet om seksuelt misbrug af børn
Ligesom EU længe har forsøgt at bekæmpe menneskehandel, har EU også længe forsøgt at bekæmpe seksuelt misbrug af børn. Direktivet indeholder minimumsregler for, hvilke handlinger der skal være strafbare og straffene herfor, og allerede i 2013 gennemførte Danmark de nødvendige ændringer af straffeloven. Det er altså igen reelt uden betydning, om Danmark tilvælger eller fravælger direktivet.
Det er altafgørende, at borgere kan have tillid til de penge, vi benytter hver eneste dag, og EU blev særligt interesseret i dette efter euroens indførelse. Direktivet har til formål at beskytte euroen og andre valutaer mod falskmøntneri med henblik på netop at sikre borgere og virksomheders tillid til ægtheden af mønter og sedler, der er i omløb i EU. Direktivet indeholder minimumsregler om, hvilke handlinger vedrørende falskmøntneri der skal være strafbare og straffene herfor. Dansk lov giver mulighed for at idømme fængsel i op til 12 år for falskmøntneri, og det overskrider allerede langt det, der kræves efter direktivet. Alt i alt er det altså allerede en del af dansk ret, og det vil ikke have den umiddelbare betydning om retsforbeholdet erstattes med en fritvalgsmodel.
Direktivet har til formål at styrke integriteten af de finansielle markeder i EU samt forbedre investorbeskyttelsen og tilliden til markederne. Direktivet indeholder minimumsregler for, hvilke handlinger vedrørende markedsmisbrug, der skal være strafbare og straffene herfor. Direktivet skal ses i sammenhæng med markedsmisbrugsforordningen, der blandt andet fastsætter administrative sanktioner for mindre grove tilfælde af markedsmisbrug. Markedsmisbrugsforordningen er ikke omfattet af retsforbeholdet og finder anvendelse i Danmark fra 3. juli 2016.
Når der er uenighed om, hvorvidt en borger eller virksomhed skylder en anden penge, må der anlægges en retssag. Forordningen her har til formål gennem indførelsen af en europæisk småkravsprocedure at forenkle og fremskynde behandlingen af grænseoverskridende tvister om mindre krav med en værdi på højst 2.000 euro (omkring 15.000 kroner) og nedbringe omkostningerne, så man ikke skal igennem en større retssag for mindre beløb. Proceduren står til rådighed parallelt med nationale procedurer som et valgfrit alternativ for parterne. Et tilvalg af forordningen vil indebære fordele for borgere og virksomheder i Danmark, fordi de vil kunne anlægge en sag efter den forenklede europæiske småkravsprocedure, uanset om der i den anden medlemsstats nationale lovgivning findes en småsagsproces. Det vil ifølge aftalepartierne være omkostningsbesparende. Den reelle forskel mellem EU-ordningen, som den er nu, og den danske ordning består i, at EU-ordningen kun kan bruges ved krav på op til 2.000 euro, men med et nyt forslag fra 2013 vil Kommissionen gerne hæve det til 10.000 euro (75.000 kroner), samt indføre nogle lettelser for elektronisk kommunikation.
Forordningen om bilaterale aftaler om lovvalgsregler
Hvis du er i Thailand eller et andet land uden for EU og pådrager dig et erstatningsansvar, kan der opstå problemer i forhold til, hvilke regler der gælder. Som udgangspunkt har medlemslandene overladt arbejdet med at indgå aftaler med lande uden for EU til EU, sådan at aftaler gælder for alle medlemslande. Men forordningen her giver medlemsstaterne mulighed for at indgå bilaterale aftaler med de såkaldte tredjelande på områder, der er omfattet af Rom I-forordningen og Rom II-forordningen (som handler om, hvilket lands love en retssag skal følge). Forordningen indeholder en procedure, som giver EU mulighed for at vurdere, om man har interesse i at indgå den pågældende aftale med eksempelvis et land som Thailand eller Indonesien. Hvis EU ikke har interesse i at indgå aftalen, har Kommissionen mulighed for at bemyndige medlemsstaten til at indgå aftalen om lovvalg med Thailand alligevel. Et tilvalg vil ifølge aftalepartierne give den fordel, at Danmark har mulighed for at benytte den særlige procedure, hvis det skulle blive aktuelt.
Underholdspligt er en forpligtigelse til at sørge for en anden persons underhold, eksempelvis børnebidrag eller ægtefællebidrag efter en skilsmisse. Forordningen har til formål at forenkle og effektivisere behandlingen af grænseoverskridende sager om den slags underhold. Forordningen indeholder fælles regler om kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og offentligt bekræftede dokumenter, fri proces og administrativt samarbejde. Danmark har gennem sin parallelaftale om Bruxelles I-forordningen tilsluttet sig underholdspligtforordningens regler om kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og offentligt bekræftede dokumenter samt fri proces. Et tilvalg af forordningen vil derfor alene omfatte det administrative samarbejde.
Forordningen om bilaterale familieretlige aftaler
Her handler det igen om underholdningspligten, men i relation til et land uden for EU. Forordningen giver medlemsstaterne mulighed for at indgå bilaterale aftaler med tredjelande på sagsområder, der er omfattet af Bruxelles IIa-forordningen og underholdspligtforordningen, selv om indgåelse af den type aftaler er omfattet af EU’s eksterne enekompetence for medlemsstater, som er bundet af disse to forordninger. Tilvalg af forordningen er samtidig en betingelse for, at Danmark kan deltage i eventuelle ændringer af Den Nordiske Ægteskabskonvention (skilsmisse og forældreansvar) og Den Nordiske Inddrivelseskonvention (underholdspligt), hvis Danmark tilvælger Bruxelles IIa-forordningen og underholdspligtforordningen.
Denne forordning kommer i spil, hvis en borger eller virksomheder forsøger at skjule værdier, hun eller han er blevet dømt til at betale. Eksempelvis ved at skjule dem på konti i udlandet. Forordningen skal lette grænseoverskridende gældsinddrivelse ved at indføre en europæisk kendelse til sikring af bankindeståender. Den indfører en selvstændig europæisk procedure, som vil sætte en kreditor (person/virksomhed der har penge til gode hos en anden person/virksomhed) i stand til at opnå en europæisk kendelse til sikring af bankindeståender. Det gælder dog kun, hvis der er reel risiko for, at den efterfølgende fuldbyrdelse af kreditors krav mod debitor (en person/virksomhed som skylder penge) vil blive umulig eller væsentligt vanskeligere. Kendelsen forhindrer, at en debitor flytter eller hæver penge på en bankkonto i en anden medlemsstat. Et tilvalg vil ifølge aftalepartierne bidrage til at sikre, at danske borgere og virksomheder i forhold til grænseoverskridende tvister har mindst lige så gode vilkår som alle andre i Europa.
Disse retsakter træder ikke i kraft, hvis vi stemmer 'ja' til en tilvalgsordning, men de kan gøre det, hvis der senere er flertal i Folketinget herfor
Rom III-forordningen
Forordningen sikrer, at en skilsmisse kan behandles efter andre regler end danske for en dansk statsborger, som bor i Danmark, men er gift med en borger fra et andet EU-land. Et tilvalg af forordningen kan føre til, at en skilsmissesag, der behandles i Danmark, skal afgøres efter udenlandsk ret. Dermed risikerer en ægtefælle bosat i Danmark at have betydelig vanskeligere ved at blive skilt, end hvis sagen var blevet afgjort efter dansk ret. Et eksempel kan være et tysk ægteskab, hvor manden bor i Østrig, mens kvinden bor i Danmark. Kvinden anlægger skilsmissesag i Danmark. Efter forordningen skal betingelserne for at meddele skilsmisse vurderes efter loven i Tyskland, også selvom disse betingelser måtte være sværere at opfylde end betingelserne i dansk ret. På den anden side vil ægtefæller på forhånd kunne aftale, hvilken stats lov der skal anvendes på en eventuel anmodning om separation eller skilsmisse.
Offerdirektivet
Handler om et offers rettigheder, heriblandt vejledning og støtte under sagen samt oversættelse af væsentlige dokumenter som f.eks. anklageskriftet og mulighed for at få besked, hvis den formodede gerningsmand løslades eller flygter fra fængslet. Hoveddelen har dog allerede været en del af dansk ret i mange år, men det tager tid og koster penge at skrive det direkte ind i den formelle lovgivning. At indføre direktivet vil koste mellem ni og 16 millioner kroner om året. Direktivet går på visse punkter videre, end gældende dansk lovgivning hidtil har gjort af retssikkerhedsmæssige grunde.
Retshjælpsdirektivet
Direktivet sikrer økonomisk støtte til borgere, der ikke selv har midler til at betale sagsomkostninger, hvis sagen føres i en anden medlemsstat. En stor del er allerede en del af dansk ret, men særligt dele, der handler om en person med bopæl i Danmark, som ender i en udenlandsk retssag, er endnu ikke en del af dansk ret. Derudover sikrer direktivet også, at udlændinge, der er blevet anklaget og dømt i Danmark, har ret til at få sagsomkostningerne betalt, hvis personen anker sagen. Den ret har udlændinge, som bliver anklaget ikke i dag. Omkostninger ved at skrive direktivet ind i dansk ret er fem millioner kroner om året. Det har ikke inden for tidsfristerne været muligt at få afklaret en række spørgsmål i forhold til konsekvenserne af tilvalg. Fravalget af direktivet om retshjælp skyldes, at det ikke var muligt for ja-partierne at få et overblik over konsekvenserne af et eventuelt ja, inden tidsfristen for analysearbejdet udløb.
Direktivet om ret til tolke- og oversættelsesbistand i straffesager
Dele er allerede indskrevet i dansk ret. Der er dog afgørende områder, hvor direktivet går videre end dansk ret. I dag skrives en dom i en retssag kun på dansk og ikke på andre sprog. Hvis den dømte ikke taler dansk, får den dømte en mundtlig gennemgang af dommens præmisser på sit eget sprog, men den dømte kan ikke få dommens præmisser udskrevet på sit eget sprog, hvilket direktivet ellers sikrer. Derudover giver direktivet den anklagede ret til tolkebistand ved samtaler med sin forsvarer. Det er vurderet, at det vil koste omkring 20 millioner kroner om året at oversætte alle relevante domme.
Direktivet om ret til information i straffesager
Direktivet indeholder minimumsregler om blandt andet ret til generel mundtlig information om rettigheder indenfor strafferetsplejen, ret til skriftlig information om rettigheder i forbindelse med anholdelse og ret til information om adgang til aktindsigt. Det meste er skrevet ind i dansk ret, men i dag videregives information om retten til at blive tilset af en læge kun mundtligt, mens det efter direktivet skal gives skriftligt.
Direktivet om ret til advokatbistand
Ï Danmark har man ret til advokatbistand, men direktivet her sikrer den samme rettighed i hele EU. Et tilvalg vil reelt ikke forbedre rettighederne for danskere, som mistænkes i danske straffesager. Direktivet indeholder minimumsregler om, hvornår mistænkte og tiltalte i straffesager har ret til en advokat, og hvad retten til advokatbistand indebærer.
Konfiskationsdirektivet
Handler om muligheden for konfiskation af ting, der har været anvendt i en forbrydelse – en mulighed, der skal udvides i dansk ret, hvis direktivet tilvælges. Direktivet indeholder minimumsregler om indefrysning og konfiskation af redskaber og udbytte fra visse former for grovere kriminalitet. Et tilvalg ville i visse henseender bryde med grundlæggende retssikkerhedsmæssige garantier i dansk ret.
Forordningen om finansiel støtte til politisamarbejde
Instrumentet stiller midler til rådighed for medlemsstaterne med henblik på gennemførelse af nationale flerårige programmer inden for politisamarbejde, kriminalitetsforebyggelse og retligt samarbejde i straffesager.
Forordningen om et program for retlige anliggender
EU ønsker at styrke borgernes rettigheder med fokus på forskelsbehandling, racisme, handicapbeskyttelse, ligestillling, børns rettigheder samt privatlivets fred, og derfor vil EU frem til 2020 lave analyser, uddannelse, erfaringsudveksling med mere. Der er oprettet et særligt støtteprogram, som i perioden råder over cirka 3,3 milliarder kroner, men det er vurderet, at Danmark vil blive påtvunget betydelige udgifter, hvis det skulle tilvælges. Programmet støtter f.eks. uddannelse af dommere og anklagere, retligt samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af narkotikakriminalitet og beskyttelse af ofre for kriminalitet. Programmet kan også støtte initiativer, som skal sikre en effektiv anvendelse af EU-regler i medlemsstaterne eller udbrede viden om medlemsstaternes civil- og strafferet.
Retsakter på asyl og migrationsområdet, som vi indtil videre står udenfor, hvis vi stemmer ja til at afskaffe retsforbeholdet og indføre en tilvalgsordning
|
FAKTABOKS:
|
Familiesammenføringsdirektivet
Der er væsentlige forskelle mellem direktivet og dansk ret – både hvad angår betingelserne for ægtefællesammenføring og for familiesammenføring med børn. Ægtefæller og samlevere skal i Danmark være ældre end 24 år for at en dansk statsborger kan få sin ægtefælde/samlever til landet. EU-direktivet tillader kun et krav på højst 21 år. Der er desuden hårdere krav om tilknytning til Danmark for ægtefæller og børn i dansk ret, end der er i direktivet. Tilknytningskravet i Danmark indebærer blandt andet, at hvis den herboende tredjelandsstatsborger ikke har haft dansk indfødsret i mindst 26 år, kan ægtefællesammenføring kun meddeles, hvis ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til Danmark er større end deres samlede tilknytning til et andet land.
Kvalifikationsdirektivet
Direktivet indfører fælles standarder for medlemsstaternes anerkendelse af personer med behov for international beskyttelse. Direktivet gør det klart, at man ikke må forskelsbehandle flygtninge og statsborgere, når det kommer til sociale ydelser. Det sker dog i Danmark for visse sociale ydelser, herunder førtidspension, folkepension og børnetilskud. Her gælder der særlige optjeningsprincipper for personer med international beskyttelse i Danmark, som ikke gælder for danske statsborgere.
Asylproceduredirektivet
Asylansøgere har en noget svagere retsstilling i dansk lov end i EU-direktivet. Direktivet fastlægger standarder for medlemsstaternes asylsagsbehandling. Direktivet fastlægger en frist på tre arbejdsdage til registrering af en asylansøger og en frist på seks måneder for myndighedernes afgørelse om en ansøgning om asyl. I den danske udlændingelov er der i modsætning til i direktivet ikke fastsat nærmere frister for, hvornår en asylansøger senest skal registreres. Der er heller ikke en frist for, hvornår der senest skal være truffet afgørelse i forhold til en ansøgning om asyl. Direktivet stiller også krav om, at medlemsstaterne skal indføre særlige proceduremæssige garantier for alle særligt sårbare asylansøgere, herunder uledsagede mindreårige, så det sikres, at de får passende støtte til at udnytte direktivets rettigheder og opfylde dets forpligtelser. Udlændingeloven indeholder særlige garantier for uledsagede mindreårige asylansøgere, men ikke for andre særligt sårbare asylansøgere.
Modtagelsesdirektivet
I modsætning til hvad der gælder efter direktivet, er der ikke efter dansk ret mulighed for at klage over Udlændingestyrelsens afgørelse om, hvor en asylansøger skal indkvarteres. Ellers er dansk ret i overenstemmelse med direktivet, der sikrer minimumsstandarder for indkvartering, ret til lægehjælp, kontantydelser og adgang til arbejdsmarkedet efter ni måneder i landet som asylansøger. I Danmark har asylansøgere adgang til arbejdsmarkedet efter seks måneder.
Direktivet om midlertidig beskyttelse
Direktivet indfører en forpligtelse for medlemsstaterne til at etablere en særlig midlertidig beskyttelse, som Rådet kan beslutte at aktivere, hvis der opstår en situation med massetilstrømning af fordrevne personer fra et specifikt land eller geografisk område. Rådet har endnu ikke truffet en sådan beslutning. Danmark er som følge af retsforbeholdet ikke omfattet af direktivet og vil dermed heller ikke være bundet af en eventuel rådsbeslutning om at aktivere den midlertidige beskyttelse.
Asylstøttekontoret EASO
Kontoret ligger i Malta og finansieres over EU’s budget. Danmark deltager som observatør, men får ikke dækket omkostninger som rejseudgifter og kan ikke modtage støtte fra EASO.
Her kan du læse mere om retsakterne
Justitsministeriets hjemmeside: Her kan du se de høringssvar, som organisationer som Offerrådgivningen, Dansk Industri, Forbrugerrådet Tænk, HK, Danske Advokater, Institut for Menneskerettigheder og mange andre har afgivet i forbindelse med analysearbejdet.
Du kan også læse rapporten: Samarbejdet om retlige og indre anliggender via dette link: http://um.dk/da/~/media/UM/Danish-site/Documents/Udenrigspolitik/Nyheder_udenrigspolitik/2015/analyserapport_retsforbehold.pdf
Ja-partierne har besluttet, at den bagvedliggende analyse ikke skal være offentlig. Hvis du vil læse andre tekster, som ikke er officielle dokumenter, kan du læse den oplysende bog ”Retsforbeholdet – hvad, hvorfor og hvordan” af Ph.d ved Syddansk Universitet Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen.
http://Retsavisen.dk – DEO’s retsavis, der uddeles til 800.000 danske husstande
Du kan også kontakte EU-oplysningen eller besøge deres glimrende sider https://givmigsvar.nu/ og http://retsforbehold.eu.dk
Thinkeuropa.dk, Tænketanken Europa har lavet en del gode notater om retsforbeholdet og retsakterne.
Justitsministeriet og Udenrigsministeriet giver information på siden http://3december.dk
Tidligere MEP for Folkebevægelsen mod EF og Junibevægelsen, Jens Peter Bonde, har skrevet to gratis bøger om retsforbeholdet, hvor han når frem til, at der i alt er 872 love (680) og lovforslag (192), vi kan vælge at tilslutte os. De to bøger kan downloades her: http://da.euabc.com/