Søren Pind vildleder vælgerne

Sheriffen skyder på det hele. Men han rammer et godt stykke ved siden af målskiven i et centralt spørgsmål om folkeafstemningen om retsforbeholdet. I går var Søren Pind (V) i ”Bag om Borgen” på DR i bedste sendetid. Her forklarede han, at han mener det er en myte, at retsforbeholdet afskaffes.

Det var ikke en svipser på live-tv. I en kronik i Politiken den 2. november skriver han: ”Første myte er, at vi 3. december skal stemme om en afskaffelse af retsforbeholdet. Det er simpelthen ikke rigtigt.”

Ordforklaring

Er det rigtigt, at retsforbeholdet slet ikke afskaffes, men i stedet ”omdannes” til en tilvalgsordning? Det er heldigvis ikke svært at opklare det spørgsmål. I loven, der definerer folkeafstemningens tema, står der:

”§4, nr. 14, litra a, ophæves.” (Lovforslag nr. L29)

Og hvad dækker ”§4, nr. 14, litra a” så over? ”Det retlige forbehold” såmænd (citeret direkte fra Lov nr. 321 af 30. april, 2008, Danmarks tiltrædelseslov).

Det lovforslag, vi stemmer om, vil altså ”ophæve” retsforbeholdet. Ser man i sin ordbog, betyder ophæve at ”lade noget ophøre med at være gældende”. Kigger man i synonymordbogen, foreslås synonymerne: Afskaffe, annullere, destruere og tilintetgøre.

Hvis vi skal have en seriøs og forståelig debat om folkeafstemningen, bør vi alle tale klart og tydeligt. Folkeafstemningen handler faktisk om, hvorvidt vi skal afskaffe retsforbeholdet.

Begrebsforvirring

”Retsforbeholdet består, men i en smartere udgave,” skriver ministeren i sin kronik. En pointe han gentog flere gange på tv.

Nej, kære sherif. Det gør det ikke. Ved et ja til folkeafstemningen bliver retsforbeholdet erstattet med en ny ordning. Det er en tilvalgsordning, der fungerer helt anderledes end det nuværende forbehold. I forvirrer vælgerne, når både du og Justitsministeriets og Udenrigministeriets fælles oplysningskampagne (www.3december.dk) hævder, at ”retsforbeholdet består”.

Retsforbeholdet blev lavet sådan, at Danmark kan deltage ”fuldt og helt” i EU’s retspolitik på mellemstatsligt plan, mens vi står uden for den del af EU’s retspolitik, der foregår på overstatslig plan. Formålet var at sikre, at Danmark ikke kan blive underlagt beslutninger, hvor vi ikke har haft vetoret. Det har Danmark nemlig ikke, når noget besluttes overstatsligt i EU.

Vores forbehold er blevet besværligt, fordi mere og mere af EU’s retspolitik i dag fungerer på overstatsligt plan. Derfor glider Danmark langsomt, men sikkert ud af retssamarbejdet.

Ved overstatslige beslutninger kan vi blive stemt ned af et flertal. Prisen for at få reel indflydelse og glæde (eller sorger) af de regler og love, der vedtages på retsområdet i EU, er, at vi opgiver vetoretten. Vi skal afgive suverænitet.

Det er derfor, vi skal til folkeafstemning.

Der er masser af gode argumenter for og imod at afskaffe retsforbeholdet. Lad os få dem på banen i stedet for at forvirre vælgerne.

Artiklen er blevet sendt som et åbent brev til Justitsminister Søren Pind (V). NOTAT forpligter sig hermed på at bringe et eventuelt svar.