Socialdemokraterne: Intet grundslovstridigt ved tilvalgsordningen

Hvorfor har analysearbejdet om retsforbeholdet, som ja-partierne har fået stillet til rådighed, været hemmeligt?

Det stod alle partier frit for at melde sig ind i det her arbejde. Og når man melder sig ind i arbejdet, så får man også adgang til de dokumenter, der ligger. Og når man omvendt beslutter, at man ikke ønsker at være en del af arbejdet, så har man heller ikke adgang til de samme dokumenter.

Jeg tænker mere på befolkningen. Hvorfor må befolkningen ikke vide, hvad der ligger bag?

Samtlige retsakter er jo lagt frem med fyldestgørende begrundelser, hvorfor de er taget med. Jeg kan ikke genkende, at man ikke kan få indsigt i hele det baggrundsmateriale, der ligger i forhold til det, der er besluttet. Men det er klart, at i det arbejdsrum, vi har været inde i med de partier, der har været en del af det her, der har vi valgt at have nogle dokumenter for os selv. Og det synes jeg sådan set er meget rimeligt.

Så er der nogen, der vil sige, at det her strider imod grundloven, fordi det man egentlig stemmer ja til, er, at al ny lovgivning fra EU, der er overnational, den skal Folketinget tage stilling til med et simpelt flertal. Hvad mener du om den kritik?

Jeg kan slet ikke genkende, at det skulle stride mod grundloven. Det er jo klart, at vi ikke sidder og vedtager noget i Folketinget og sender noget til folkeafstemning, der er grundlovsstridigt. Der er nogen, der er imod aftalen, som kritiserer den del, der handler om, at vi fremadrettet har et mandat til at tage stilling til retsakter, hvis der er behov for det. Men der er så også blevet lagt ind i aftalen, at bare ét parti, der er en del af aftalen, kan nedlægge veto mod en retsakt. Men grundlovsstridigt, det kan jeg ikke genkende, at det skulle være.

Hvorfor er akterne om asyl, integration og migration ikke umiddelbart en del af afstemningen?

Det har ikke været en del af det, partierne er blevet enige om. Den brændende platform i forhold til at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning, er, at vi ryger ud af Europol. Og der har partierne fra start været enige. Det handler ikke om udlændinge. Det kan vi godt diskutere i alle mulige andre sammenhænge. Men for os socialdemokrater, kan vi til enhver tid forsvare, at dansk udlændingepolitik skal føres i Danmark.

Hvad ville blive anderledes, hvis de akter var med?

Jamen de er ikke med. De er slet ikke en del af det her. Fra starten har de været holdt ude, fordi det handler om, at vi er ved at falde ud af et retsligt samarbejde. Så jeg diskuterer gerne asyl og EU's asyl og indvandringspolitik. Det er bare ikke en del af denne her aftale.

Men som borger, der skal stemme, vil man vel gerne vide, hvorfor det her umiddelbart er blevet valgt fra. Hvad skåner I os imod eller forhindrer os i at få viden om?

Det er blevet valgt fra, fordi vi ønsker, at asyl og udlændingepolitik bestemmes i Danmark.

Jeg tænker på helt konkret, hvad ville blive anderledes?

Det ville jo være, at man overlod ansvaret for at bestemme reglerne til EU, og det ønsker vi ikke. Det betyder ikke, at vi ikke kan samarbejde med EU. Det kan vi sagtens. Men det endelige ansvar for dansk asyl- og udlændingepolitik, det, ønsker vi, skal ligge i Danmark.

Hvordan ser det optimale asylsystem så ud?

Det er jo ikke en del af denne her aftale. Du har bedt mig om at kommentere på afstemingen om retsforbeholdet. Den anden del, der handler om det fælles europæiske udlændinge- og asylpolitik, er ikke en del af det, vi skal stemme om. Så derfor giver det ikke mening at blande den del ind i det. Du er velkommen til at ringe til vores udlændingeordfører, hvis du gerne vil diskutere udlændingepolitik. Men det er bare ikke en del af aftalen om retsforbeholdet. Der indgår retsakter, der handler om det politimæssige samarbejde og om at styrke borgernes retssikkerhed. Men asyl-, indvandring- og udlændingepolitik indgår ikke. Og det har jo været et oplyst valg, og det er der ikke nogen, der lægger skjul på.

Hvor mange af de fravalgte retsakter kunne være relevante senere hen at stemme igennem?

De retsakter, som er lagt på bordet, er dem, der er enighed om. Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi socialdemokrater gerne så en bedre retssikkerhed for ofre. Det må man så i stedet forsøge at få igennem i dansk lovgivning. Det er ikke en retsakt, vi har en forventning om bliver en del af vores tilvalgsordning. Men det er noget, vi kan fremsætte i det danske Folketing og forsøge at få igennem den vej. Derfor har jeg ikke nogen forventning om, at der er nogen af de retsakter, der er valgt fra, som lige pludselig bliver valgt til.

Er der noget kommende retslovgivning fra EU's side, som du tænker, at det kan være relevant at stemme igennem siden hen?

Hvis jeg kendte til det nu, så havde jeg jo taget det med. Så der er ikke noget, jeg kan pege på nu, som jeg ved kommer i fremtiden. Og som dermed stemmes igennem. Man kan også sagtens forestille sig, at der skulle komme noget, som giver mening. Men så er vi ude i tænkte fremtidsscenarier, og så skal Folketinget selvfølgelig forholde sig til det.

Hvad så med den fælles europæiske arrestordre (EU-lov, Danmark har tilsluttet sig, der sikrer, at EU-landene udleverer sine borgere til andre EU-lande, hvis borgeren er mistænkt for at have begået en forbrydelse i det land red.) Det er jo et mellemstatsligt samarbejde, men det kan ligesom Europol risikere at overgå til et overstatsligt samarbejde. Har I taget stilling til, om I eventuelt vil være en del af forhandlingerne om en fornyet lov?

Det, vi stemmer om – og som vi vil have, at folk tager stilling til – det er det, der står i aftalen, som ligger helt åben, så man kender de fulde detaljer i det. Og der ligger også, at samarbejdet pludselig kan ændre karakter til et overstatsligt samarbejde.

Vi vil også gerne fokusere på, hvad I mener om EU's retspolitik i det hele taget. Kan du fortælle lidt om, hvordan Socialdemokraterne ønsker, at EU's retspolitik skal se ud fremover?

Udgangspunktet er at have et samarbejde. Nu er vi enige om, at det er en tilvalgsordning, vi går til afstemning om. Og udgangspunktet for den tilvalgsordning er, at vi kan udveksle oplysninger og lave ensrettede regler. Og at vi dermed styrker kampen mod de kriminelle, men at vi også gør det mere sikkert at være borger og lettere at være dansk virksomhed. Og det er de tre pinde, der har været udgangspunktet for alt det, vi har sagt ja til, og det er også det, vi går til afstemning om. Det er socialdemokraternes tilgang til europæisk retspolitik også.

Hvorfor I har fravalgt ’Forordningen om oprettelse af et instrument for finansiel støtte til politisamarbejde’, når I samtidig taler om, hvor vigtigt det er, at vi samarbejder på tværs af grænser gennem Europol?

Det var en vurdering, at det ikke skulle med i pakken. Og hvad der er foregået inde ved forhandlingsbordet, hvilke overvejelser der ligger bag, det bliver ved forhandlingsbordet.

Ville Socialdemokraterne gerne have haft den med?

Det har fra start af ikke været vurderingen, at den ville styrke de tre pinde, som har været udgangspunktet for os: Kampen mod de kriminelle, at styrke borgernes retssikkerhed og styrke virksomhederne. Og det har ikke været vurderringen, at den i yderligere grad ville opfylde det kriterium.

Danske Advokater, Landsforeningen for Forsvarsadvokater og Institut for Menneskerettigheder har alle sammen brokket sig over, at der har været for kort høringsfrist. Og man kan også se på nogen af akterne, at man ikke har kunne finde ud af, om det vil være godt eller dårligt for Danmark at tilslutte sig. Burde de ikke have fået bedre tid til at give et ordentligt svar?

Man kan altid diskutere høringsfrister. Jeg noterer mig, at der er rigtig mange organisationer, der har indleveret høringssvar, og som har vurderet, at de havde god nok tid. Jeg synes, at det, der er afgørende, er, at vi får sendt det her til afstemning, og at vi får en rigtig solid og god debat omkring det. Så kan man altid have en teoretisk diskussion om høringsfristerne kunne være længere eller ej, men jeg noterer mig, at rigtig mange organisationer har nået at indlevere et høringssvar.