Problemer uden pas

»Der er ret meget pres på lige nu«, siger Rasmus Nordqvist. Danmark står midt i en beslutning om, hvorvidt man skal deltage i EU’s forslag om at omfordele 160.000 flygtninge. Og selv om Alternativets politiske forum først stemmer endeligt om partiets EU-politik i slutningen af september, har partiet allerede foreslået, at Danmark skal være med i en fælles europæisk fordeling.

Rasmus Nordqvist er udenrigspolitisk ordfører for Alternativet. Sammen med otte andre kandidater blev han valgt ind ved folketingsvalget i maj, og for ham handler Danmarks deltagelse i en kvotefordeling om solidaritet med både flygtninge og de andre medlemslande.

»Det er netop her, EU skal bruges. Når man ser på, hvor mange der ankommer til Grækenland, Ungarn og Italien, så bliver vi nødt til at indgå i et forpligtende fællesskab i EU. De fleste partier på Christiansborg siger nu, at det også skal gælde på flygtninge- og asylområdet, men alligevel gemmer regeringen sig fortsat bag retsforbeholdet. Det er uambitiøst situationen taget i betragtning. Selvfølgelig skal Danmark tilslutte sig et forpligtende europæisk samarbejde og fx gå med i kvotesystemet, men har vi mulighed for at tage lidt flere, jamen så udviser vi god vilje og viser vejen over for nogle af de lande i EU, som måske skal skubbes lidt.«

Af samme årsag står Alternativet uden for gruppen af ja-partier op til folkeafstemningen om retsforbeholdet. De anbefaler et ”ja”, men tilføjer et ”men”, fordi partiet mener, at Danmark bør gå fuldt ind i den fælles asyl- og flygtningepolitik i stedet for at fastholde retsakterne på området, som forligspartierne har valgt at gøre.

Nærdemokrati vs. globalt udsyn

Alternativet laver politik med flest mulige deltagere og forskellige eksperter. Selve EU-politikken bliver eksempelvis løbende tjekket for fakta af Jens-Peter Bonde, der tidligere har siddet i EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.

»Vi kunne godt tænke os, at vi tog fat på en udvikling af vores repræsentative demokrati, og udvikle en version 2.0, der handler om involvering. Og det er jo ikke bare, hvordan man taler til hinanden. Det er også de processer, der ligger i demokratiet,« siger EU-ordføreren.

Samtidig med et åbent globalt udsyn vil Alternativet gerne gå EU’s beslutninger igennem med en tættekam, så kun det allermest nødvendige besluttes på EU-niveau. Han ser ingen modsætning mellem åbne globale arme og en styrkelse af det lokale nærdemokrati.

»Selv på dansk niveau skal vi jo understøtte den gode udvikling i hele Danmark. Det betyder ikke, at vi kan sidde i Folketinget og beslutte præcis, hvordan man skal gøre tingene på Lolland. Men vi kan sætte rammerne, så lokalsamfundene kan komme med de gode løsninger. Det er det samme med EU. Der skal ikke være detailstyring. EU skal sætte nogle gode rammer for, at lokale initiativer kan blomstre.«

En grøn tættekam

Alternativet ønsker et EU, der går foran på områder som klima og flygtninge. EU skal ifølge Rasmus Nordqvist gå langt større og hurtigere skridt foran, når det gælder klimadagsordenen.

»Grøn omstilling er kendetegnet for al vores politik. Vi har en altoverskyggende udfordring i forhold til miljø og klima. Vi arbejder med en tredelt bundlinje, som flere virksomheder støtter op om, både når vi snakker Danmark og EU. Det handler om bæredygtighed både miljømæssigt og socialt, og selvfølgelig skal der også være balance på den økonomiske bundlinje. Der skal bare ikke være et ensidigt fokus på økonomien.«

Som eksempler på, hvordan andre politikområder bør indrettes efter en grøn rettesnor, peger han igen på flygtningesituationen.

»Hvis ikke vi opgraderer vores arbejde på klimadagsordenen, så er de flygtninge, vi ser lige nu, en brøkdel af, hvad vi kommer til at se, for så kommer der klimaflygtninge i massevis. Det koster selvfølgelig penge, men giver også muligheder for at skabe nye arbejdspladser og nye måder at forbruge på,« siger Rasmus Nordqvist, der særligt på det økonomiske område ser et behov for at tænke anderledes. Ifølge ham er det fornuftigt med en finanspagt, der sætter rammer for, hvor store underskud, EU-landene må have. Budgetterne skal bare underordnes hensyn til klima og miljø.

Ingen frygt for EU

Når Alternativet taler om et globalt udsyn, hvor EU skal tage fra, når det gælder grøn omstilling og flygtninge, og samtidig understreger goderne ved fri bevægelighed og det indre marked, kan det umiddelbart være svært at se, hvor Alternativets EU-politik kommer til at adskille sig fra De Radikales. Rasmus Nordqvist kalder det ”uinteressant” at måle sig op imod andre partier.

»For os vil det vigtigste hele tiden være den grønne bundlinje. Og det synes jeg ikke, så mange andre partier sætter så stort et fokus på. De har ofte et økonomisk fokus,« siger han og tilføjer:

»Vi har ambitioner på vegne af det projekt som EU er. At sige ’et bedre EU’ er ikke bare en floskel. Hvis vi gør det rigtig godt, så har vi et super sted at skabe noget forandring i vores samfund i en større skala.«

Når I siger, at EU skal gå foran på klima-området og være mere proaktive, også når det gælder flygtninge, så lader I ikke til at være særlig bekymrede for, at EU tager over på nogle af områderne?

»Nej. For de her områder er problemer uden pas. I bogstaveligste forstand for dele af det. Og nu har vi altså et organiseret samarbejde med de andre lande i EU, så det er oplagt at bruge det samarbejde til det også. Og der sker en bevægelse lige nu. Vi ser befolkninger, der gerne vil gå foran og tage flere flygtninge, og flere statsledere, der før har været temmelig tilbageholdende, men som nu også går ud og siger, at vi bliver nødt til at være aktive og gå foran. Og der synes vi bare, Danmark skal melde sig ind i kampen.«

I august var NOTAT med til det første politiske værksted om Alternativets EU-politik. Du kan læse NOTAT’s reportage om det politiske værksted på hjemmesiden: ”Vi vil have et bedre EU”.

Artiklen blev bragt i NOTAT 1288 Den græske krise - hvad har vi lært? der udkom 1. oktober 2015.