Polens historie

Polen blev dannet i 900-tallet, og landet var i lang tid et svagt fyrstendømme. Men i 1386 blev Polen forenet med Litauen under den stærke konge Jagiello, hvis rige gik fra Østersøen til Sortehavet.

I 1410 besejrede Polen Den tyske Orden i slaget ved Tannenberg. Men i 1600-tallet blev landet svækket af kampe mod Sverige og af, at kongerne var svage og ikke kunne opkræve den nødvendige skat.

Helt galt gik det i 1772-1795, hvor Polen blev delt hele tre gange, og polakkerne kom under russisk, preussisk og østrigsk styre. Kun den katolske kirke var fælles for dem. Derfor står den stadig så stærkt.

Efter 1. Verdenskrig blev Polen igen selvstændigt, men landet fik samtidig store områder fra Tyskland og især Sovjetunionen. Det førte til, at Tyskland og Sovjetunionen delte landet i 1939.

Krigen og besættelsen kostede seks millioner mennesker livet, heraf halvdelen jøder. Den ødelagde også mange byer, deriblandt Warszawa. Men polakkerne genopførte bykernerne med stor omhu. 

Efter 2. Verdenskrig fik Polen store områder i det østlige Tyskland, hvorfra 9 millioner blev fordrevet. Heldigvis skabte den tyske kansler Willy Brandt forsoning mellem de to folk.
Polen fik i lighed med andre lande i Østeuropa et kommunistisk styre, men havde en noget friere stilling. I juni 1989 blev der efter ungarsk eksempel holdt frie valg, der førte til et ikke-kommunistisk styre.