Magten mest hos mænd

EU’s institut for ligestilling i Vilnius, Litauen, (EIGE) har sat tal og grafik på, hvordan det står til i medlemslandene på seks nøgleområder – arbejde, penge, viden, tid, magt og sundhed.

Det overordnede budskab er: Der er plads til forbedring.

Hvis 0 står for total ulighed mellem kønnene og 100 for fuld ligestilling, får EU samlet et indeks på 54.

Luxembourg i bund

Et område stikker særligt ud, og det er fordelingen af tunge politiske og økonomiske poster. Her er der mindst ligestilling mellem kønnene, og EU får et samlet indeks på 38.

»EU er ikke engang halvvejs mod ligestilling, når det kommer til hvem, der træffer beslutningerne,« konstaterede institutlederen Virginija Langbakk, da de tal blev præsenteret sidste år.

De politiske magtposter dækker over ministerstillinger og pladser i de nationale og regionale parlamenter, mens de økonomiske dækker over medlemskab af direktioner og bestyrelser i landenes største virksomheder og i centralbankerne (i Danmark Nationalbanken).

Inden for økonomisk magt indtager Luxembourg den laveste placering i hele instituttets sammenstilling med et indeks på 5 ud af 100, hvilket ikke er langt fra fuldstændig mandsdominans.

Traditioner ikke i vejen

Instituttets opgave er, at forsyne medlemslandene og deres regeringer med fakta og analyser – ikke at henvende sig direkte til befolkningerne.

»Vi sammenstiller og fremlægger tal, vi kommer ikke med vurderinger af, hvordan tallene skal fortolkes,« siger Jesper Schou Hansen, kommunikationsmedarbejder på EIGE i Vilnius.

Det udgangspunkt forhindrer ikke instituttet i at påpege, at lige det med kvinder i virksomheders bestyrelser er noget, som EU-Kommissionen direkte har opfordret erhvervslivet til at gøre noget ved.

Det fremgår af tallene, at det står relativt bedre til med ligestillingen på områder, som kan forbindes med seje strukturer som traditioner og levemønstre. Ligestillingen er højere inden for sundhed, job, viden, tid og adgang til penge, end inden for politisk og økonomisk magt, som ellers hurtigt kunne forbedres gennem politiske beslutninger om for eksempel kønskvotering.

Usikre undergrupper

To øvrige områder beskrives af instituttet som meget relevante for ligestilling, men tæller alligevel ikke med i deres indeks.

Det ene er, hvordan kønsligestilling kan krydse med undergrupper som enlige forsørgere, indvandrere og ældre, der i forvejen er ramt af ulighed. Den krydsning findes der tal på, men fordi undergrupperne ser forskellige ud fra land til land, tæller de ikke med i det samlede indeks.

Et andet stort og endnu mere usikkert område er vold mod kvinder, der er beskrevet som ”en af de mest gennemgribende forbrydelser mod grundlæggende rettigheder i vores tid.”

Ni ud af ti ofre for partnervold i EU er kvinder, men så har instituttet heller ikke flere tal på det område. Der mangler sammenlignelige data og fælles definitioner.

Ligestilling og vold

Agenturet for Grundlæggende Rettigheder i Wien, et andet EU-institut, kom sidste år med en opsigtsvækkende rapport om vold mod kvinder, hvor danske kvinder blev beskrevet som de værst ramte i Europa.

Rapporten fra Wien var nærmest et spejlbillede af ligestillingsindekset fra Vilnius: Jo højere tal for ligestilling, jo mere kønsbaseret vold. En konstatering, som hurtigt blev kritiseret og afvist i de danske medier.

Resultaterne blev forklaret med, at danske – og i det hele taget nordiske – kvinder befinder sig mere udenfor hjemmet end kvinder i andre EU-lande, at de skulle have mindre tolerance overfor vold end andre, og med en mulig sammenhæng med en aggressiv nordisk alkoholkultur.

Den diskussion kan komme til at genopstå senere i år. Ved næste opdatering af ligestillingsindekset i juni kommer instituttet for første gang til at indarbejde tilgængelige data om kvindevold, oplyser Jesper Schou Hansen.

Artiklen blev først bragt i NOTAT 1284 'Kvindernes Europa?', der udkom 1. juni 2015