Ligestilling ligger lavt på EU's dagsorden

Ligestilling mellem kønnene halter bagud på en lang række områder, så hvad gør EU for at sikre den? NOTAT giver her et overblik over, hvad der er på dagsordenen i de kommende år.

Af Tine Toft Jørgensen
2. juni 2015

STATUS. Der er tilsyneladende masser at tage fat på, hvis man vil skabe fuld ligestilling mellem kønnene. Kvinderne mangler i bestyrelserne, lønforskellen mellem mænd og kvinder er markant, og 25 procent af kvinder i EU har været udsat for fysisk vold.

Alligevel har ligestillingsdagsordenen fået trange kår. Det vurderer Anette Borchorst, der er professor i kønsforskning ved Aalborg Universitet.

»Det er blevet sværere at sætte ligestilling på dagsordenen, særligt i Parlamentet. Det skyldes både de østeuropæiske landes integration i EU, hvor der er stærke katolske spillere, og parlamentsvalget i maj, hvor vi så en højredrejning med flere EU-skeptiske partier. Mange af de konservative og EU-skeptiske partier er direkte imod tiltag eller regulering på ligestillingsområdet,« siger hun til NOTAT.

Junckers dødsliste

Men hvad så med Kommissionen, der jo har mulighed for at tage initiativ til mere ligestilling?

Flere eksperter og interesseorganisationer bemærker, at ligestilling har sneget sig ind på den nye kommissions berygtede dødsliste. Formand Jean-Claude Junckers politik er, at EU kun skal blande sig i det allervigtigste.

»På listen står gravide arbejdstagere side om side med forurening og luftfartssikkerhed. Det er jo en fornærmelse mod kvinders rettigheder, at de bliver taget til gidsler i den her strategi,« lyder det fra Serap Altinisik, der er politisk rådgiver og talsperson for Den Europæiske Kvindelobby EWL.

Det samme påpeger Anette Borchhorst: »Det er en del af diskussionen om, at EU skal lade være med at blande sig i alting. Her vil Kommissionen rulle en del tilbage, og der bliver ligestilling nævnt på denne her dødsliste.«

Barsel fryses ude

Helt konkret ser barselsdirektivet ud til at få dødsstødet af Kommissionen, hvis ikke der kommer gang i forhandlingerne i løbet af de første seks måneder af 2015.

Direktivet har været blokeret i Rådet siden 2010, hvor det altså er landenes ministre, der sætter hælene i. Herunder Danmark. Forslaget, der bygger på en tidligere EU-lov, går ud på at udvide kvinders ret til barsel fra 14 til 18 uger og sikre dem en ydelse, der minimum er på sygedagpengeniveau.

EU-Parlamentet har skubbet på for at hæve det til 20 uger, men er ifølge flere talspersoner fra Parlamentets kvindeudvalg, som NOTAT har talt med, klar til at slække meget på sine krav for at få forhandlingerne løsnet op. Det er endnu uvist, om medlemslandene vil forhandle.

(Grafik fra Debating Europe 2013)

Kvinder i bestyrelser

Selvom ligestilling er på dødslisten, har både Parlamentet og kvindeorganisationen EWL store forventninger til den nye kommissær på området, tjekkiske Věra Jourová. Det er nemlig første gang, at der står ligestilling i en kommissærs stillingsbetegnelse.

Věra Jourová har store planer om et direktiv, der skal sikre flere kvinder i virksomhedernes tilsynsførende bestyrelser. Direktivet, der ikke gælder den udøvende ledelse, omfatter kun de store, børsnoterede selskaber. De får sat et mål om at inkludere 40 procent kvinder.

Forslaget har været diskuteret længe, og nu skal det ske, mener Věra Jourová.

»I november 2013 stemte EU-Parlamentet for med et stort flertal. Nu arbejder jeg hårdt på at overbevise medlemslandene. De er stadig tilbageholdende over for direktivet,« skriver Věra Jourová til NOTAT i en mailudveksling, hvor hun afviser, at direktivet har noget med kvoter at gøre, da direktivet ikke kun handler om kvinder, men om ”det underrepræsenterede køn”, og i øvrigt ikke indeholder sanktionsmuligheder. 

Mens landene forsøger at bremse direktivet, trækker kvindelobbyen i den anden retning:

»Direktivet nævner ikke kvoter en eneste gang. Der er ingen sanktioner, og det er op til medlemslandene at implementere det. Og så gælder det kun indtil 2027. Det er alt for svagt. Særligt Tyskland prøver at udvande direktivet, og Tjekkiet

og Ungarn er også meget imod. Det betyder meget for de små lande, hvad Tyskland ender med,« mener Serap Altinisik fra EWL, der samtidig understreger, at direktivet er bedre end ingenting. Serap Altinisik vurderer, at eftersom direktivet er den eneste egentlige lov, som kommissæren har på dagsordenen for ligestilling, bliver hun nødt til at få det igennem for ikke at tabe ansigt.

Skal EU blande sig i ligestilling?

Selvom det ikke historisk har været EU’s rolle at blande sig i kønskampen, har bekæmpelsen af diskrimination på arbejdsmarkedet stået højt på listen og indirekte været med til at sikre visse rettigheder for kvinder.

Befolkningen bakker da også op om EU-handling på ligestillingsområdet, hvis man skal stole på en rundspørge, som Eurobarometeret foretog i 2014. Her sagde 76 procent af de adspurgte EU-borgere, at det børe være en prioritet for EU at tackle ulighed mellem mænd og kvinder. Over en tredjedel angav, at det ’absolut’ bør være en prioritet. Flere kvinder end mænd svarede, at de ønsker det på dagsordenen.

Kvinderne sidder på kvindepolitikken

EU-Parlamentets kvinde- og ligestillingsudvalg arbejder for at sætte køn mere på dagsordenen. Det består af 40 kvinder og to mænd, hvilket svarer til 95 procent kvinder, hvor Parlamentet som sådan består af 64 procent mænd.

Kritikere mener, at man burde droppe kvindeudvalget og i stedet tænke ligestilling ind i samtlige politikområder. Men flere udvalgsmedlemmer på tværs af grupper fastholder selv, at det er nødvendigt med et særligt kvindefokus, så spørgsmålet ikke forsvinder ud i æteren. 

Forkvinden for udvalget er spanske Iratxe García Pérez fra den socialdemokratiske gruppe S&D. Hun vurderer, at udvalgets vigtigste opgave i de kommende år er at sætte nye målsætninger for 2016-2020 om ligeløn, ligestilling i beslutningsprocesserne, værdighed og en ordentlig håndtering af kønsbaseret vold. Hun prioriterer selv det sidste højt:

»Vold mod kvinder er den mest vidtgående overtrædelse af menneskerettighederne, og det påvirker alle på tværs af alder, uddannelse, indkomst, land og social position. Det er en af de største udfordringer for ligestillingen mellem mænd og kvinder«, siger Iratxe García Pérez til NOTAT.

EU skal i 2015 vedtage nye mål for ligestilling for de kommende fem år. Hvis man vil have indflydelse på, hvad der skal øverst på dagsordenen, har EU-Kommissionen startet en online-høring, som både organisationer og individer kan deltage i på Kommissionens hjemmeside frem til juli.

Du kan finde høringen her: "Offentlig høring om lighed mellem mænd og kvinder". 

Artiklen blev først bragt i NOTAT 1284 'Kvindernes Europa?', der udkom 1. juni 2015