LA: Vi risikerer at underminere Grundloven

NOTAT har lavet en række Q&A-interviews om retsforbeholdet med EU- og retsordførere fra de forskellige partier, der bliver bragt i disse dage. Dette interview med Liberal Alliances EU-ordfører, Christina Egelund, er det andet i serien.

Af Lise Møller Schilder
14. november 2015

Havde I helst set, at alle retsakterne var til afstemning hver for sig?

“Ja, det kan man godt sige. Vi foretrækker, at man gør brug af en begrænset brug af tilvalgsmodellen, sådan at man sikrer, at for hver gang Danmark ønsker at tilslutte sig en nyt retsakt, så skal det til folkeafstemning. I princippet mener vi, at hver gang Danmark afgiver suverænitet, så skal man have femsjettedele flertal for det, som det står i Grundloven, eller spørge befolkningen.”

Så det er forkert at sætte 22 retsakter til afstemning på samme tid?

“Jeg er mere bekymret for de resterende retsakter. Der er både dem, vi kender nu, men der er jo også kommende retsakter i EU. Det retspolitiske område er et af de områder, der udvikler sig mest inden for EU. Stemmer man ja den 3. december, så Ja-partierne får det, som de gerne vil have det, er vi i virkeligheden mest bekymrede for, at så overlader man faktisk spørgsmålet om, at afgive suverænitet på Danmarks vegne til Europaudvalget. Det er ikke lagt op til, at det skal igennem et flertal i Folketinget ved en almindelig lovbehandling i Folketinget.

Vi har forsøgt at spørge regeringen om det, og det svar, vi har fået via Folketingets EU-oplysning, er, at det tager man endelig stilling til efter afstemningen den 3. december. Men der lægges op til, at det skal følge almindelig lovbehandlingsprocedure for EU-lovgivning i Folketinget, og det vil sådan set sige i Europaudvalget. 

Der er jo en ret stor forskel på, om noget foregår enten ved et meget stort flertal i Folketinget og ved tre behandlinger i Folketinget med, hvad der hører med af åbenhed og høringer og så videre ved den proces eller ved en folkeafstemning til så nu at overgå til en udvalgsbehandling i Folketinget. Jeg synes, mange folkeafstemninger er at foretrække fremfor en underminering af demokratiet og Grundloven.”

Hvis det bliver et et nej den 3. december, vil I så støtte op om, at der bliver forhandlet om parallelaftaler?

“Ja, det vil vi helt sikkert. I virkeligheden synes vi jo, at de skiftende regeringer skulle have taget hul på de forhandlinger for længe siden. Jeg synes i den grad, at skiftende justitsministre har sovet i timen i forhold til at få noget klarhed over dansk retstilstand i forhold til Europol.

I tilfælde af at det bliver et nej, og det ikke er muligt at forhandle en given parallelaftale, hvad ser I så som et alternativ?

“Så kan man jo gøre brug af en begrænset brug af tilvalgsordningen, hvor man stemmer om de enkelte retsakter og dermed sikrer den demokratiske proces i forhold til at afgive suverænitet. Det er den ene ting, man kan gøre.“

Stemmes der for en tilvalgsordning, er vi bundet af retsakterne. Men kommer der større ændringer, kan man komme ud af det område. Er det ikke godt nok?

“Jo, i forhold til de retsakter som vi eventuelt tiltræder, og som vi tiltræder ved en folkeafstemning. Det har jeg sådan set ikke noget problem med. Vi i Liberal Alliance er heller ikke sort-hvide i forhold til det her spørgsmål. Jeg synes, der er nogle aspekter, som trækker i retning af, at en tilvalgsmodel på nogle områder er den rigtige løsning. Men det her forhold, at man efter et ja kan tiltræde kun ved en udvalgsbehandling trækker tilpas meget i den anden retning til, at vi anbefaler et nej. Det er ikke sådan, at vi synes alle aspekter fremadrettet ved en tilvalgsordning er helt forkert”

For at få det helt klart: I synes en aftale om en tilvalgsordning er en glimrende idé, I havde bare foretrukket at se det opdelt, fordi 22 retsakter er for meget at forholde sig til på en gang?

“Vi anbefaler et nej til, at man afskaffer hele retsforbeholdet og dermed overlader det til Folketinget at tiltræde nye retsakter. Der vil vi hellere holde fast i, at man har en folkeafstemning om de retsakter, man gerne vil tiltræde og efterfølgende, hvis man gerne vil tiltræde flere, så skal man altså spørge befolkningen igen. Det er Folketinget jo ikke forpligtet til, hvis det bliver et ja den 3. december.

Hvordan vil et optimalt asylsystem se ud i jeres øjne? Mette Bock har tidligere sagt, at Dublinforordningen (forordning, der bestemmer, i hvilket land en asylansøger skal registreres m.v., red.) skal ændres.

“Dublinforordningen står jo til at blive ændret, og præcis hvordan den falder ud, er der jo ingen, der ved. Det er helt tydeligt, at de sidste måneder har vist, at der er nogle elementer både i forhold til Schengensamarbejdet og også i forhold til Dublin, som ikke fungerer i praksis. Europa-Kommissionen har spillet ud med et forslag til en ændring af Dublinforordningen, som man forhandler om i øjeblikket. Når vi kender udmøntningen af den, vil vi tage stilling til den. Det er vigtigt for os at blive i Dublinforordningen, fordi i udgangspunktet er vi tilhængere af at have en fælles håndtering af hjemsendelse og sådan set også af at modtage, og at man kan sende asylmodtageren tilbage til det første land”

Hvis Danmark står uden for samarbejdet om Konkursforordningen, som Danmark tidligere har bedt om en parallelaftale om, men ikke fået, hvordan vil I så beskytte virksomheder, der samarbejder med udenlandske virksomheder, som går konkurs?

“Det kunne sagtens være et af de områder, hvor man kunne gøre begrænset brug af tilvalgsmodellen. Den retsakt, synes vi, er fornuftig nok, og at Danmark også bør tiltræde.”

Så det skulle være en ekstra afstemning eller hvordan?

“Ja, sammen med andre retsakter. Jeg forestiller mig ikke, at vi skal have 22 forskellige folkeafstemninger om alle retsakterne, men lige præcis den, synes vi sådan set er fornuftigt, og det er så den ene ud af to parallelaftaleforhandlinger, hvor Danmark har fået et nej, hvor den vej er afprøvet.”

Er det i forhold til de handelsretsmæssige akter, at I synes, det kunne være en god idé at have en afstemning, hvor vi så kunne gå med i dem, fordi der kan være fordele for danske virksomheder?

“Ja, det er det. De direktiver på det retspolitiske område, som vedrører erhvervslivet, er vi sådan set tilhængere af, at Danmark tiltræder Og det er også en naturlig konsekvens af, at vi er stærke tilhængere af det indre marked, og at det skal være nemt og frit at kunne handle på tværs af grænser.”

Schengen er ikke til afstemning den 3. december. Hvordan ser det mest optimale Schengensamarbejde ud, hvis det står til Liberal Alliance?

“Jeg synes, at set i lyset af flygtningekrisen og EU’s håndtering af den, er der rigtig mange aspekter ved Schengen og Dublinforordningen, der skal ses efter, som skal fungere mere optimalt. Vi synes, at den fri bevægelighed er vigtig, og Schengen skal håndteres på en måde sådan, så den aktuelle flygtningekatastrofe ikke på den lange bane ødelægger hverken Schengen eller Dublinforordningen eller den fri bevægelighed i det hele taget.”

Så åbne grænser, men bedre lukkede ydre grænser?

“Ja, helt sikkert. At man får bedre styr på bevogtning af EU’s ydre grænser, at man får nogle bedre hjemsendelsesaftaler med afviste asylansøgere, at man får bedre registrering ved EU’s ydre grænser. Man kunne også forestille sig nogle EU-modtagecentre, hvor man søger asyl. De kunne ligge tæt på EU’s ydre grænser. Man kunne også forestille sig, at EU oprettede nogle fælles modtagecentre i nærområderne til Syrien og foretog registrering der. Der er jo mange ting, som kunne gøres bedre.”

De fleste nej-partier siger, at det er helt urealistisk, at der er nogen, der skulle have en interesse i, at Danmark ikke skulle være medlem af Europol. Vil I forsøge at handle en parallelaftale igennem, hvis det bliver et nej den 3. december?

“Ja, det mener jeg absolut, man bør i første omgang. Man skulle have taget hul for længe siden. Det har man så ikke gjort, men det forsøg skal da absolut gøres i første omgang. Jeg er også optimistisk i forhold til, at det skal kunne lykkes. Så er der mange, der siger, at så får dansk politi ikke samme muligheder og samme adgang til at søge i arkiver, hvis det for eksempel skulle lykkes os at få samme ordning som Norge. Der er bare det at sige til det, at Danmarks forhandlingsposition og Danmarks udgangspunkt er markant bedre og anderledes end Norges. 

For det første fordi Danmark er medlem af EU, det er Norge ikke. For det andet fordi Danmark i forvejen er fuldgyldigt medlem af Europol og er fuldt operativ. Det vil sige, at skulle vi sættes tilbage til en ordning a la det, Norge har, så skulle der være nogle, som ønsker at begrænse dansk bidrag til Europol i forhold til det, vi yder i dag. Jeg kan simpelhen ikke se, hvor den vilje skal komme fra.”

Hvad bør Europol fokusere på?

“Det vigtigt, at dansk politi er fuldt operationelt, ligesom det er det i dag. Vi synes, at kernen ved det europæiske samarbejde er at løse grænseoverskridende problemer og værne om fred og frihandel og frihed. Og bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet er jo absolut en af kerneopgaverne for EU-samarbejdet.”

Er der nogle af de fravalgte retsakter, I gerne så inkluderet i afstemningen?

”Jeg synes egentlig, at denne her opdeling af retsakter i forskellige afstemninger er lidt underlig. Hvis der kommer et politisk flertal i Danmark for at tiltræde yderligere retsakter, så vil vi holde fast på, at de skal til folkeafstemning. Det er også det, at Lars Løkke Rasmussen har givet en form for garanti for, at man vil gøre i forhold til asylområdet. Den garanti synes vi, man også skal udbrede til de andre retsakter.”

Hvad vil I gøre senere hen, hvis der ikke kommer til afstemning? Hvis man siger, at nu har der været flertal for, at man afskaffer retsforbeholdet og omdanner det til en tilvalgsordning, og derfor vil man nu have lov til at tiltræde de andre retsakter?

”Hvis man har afskaffet retsforbeholdet, så har vi ikke anden mulighed end at agere internt i Folketinget. Med de mandater vi har her, vil vi så tage stilling fra retsakt til retsakt. Så vil vi jo selvfølgelig gøre opmærksom på, hvis det ender med vores største frygt, nemlig at man skal sidde og behandle tiltrædelse af retsakter, som afgiver dansk suverænitet i Europaudvalget, så vi får så stor offentlig debat omkring det som overhovedet muligt”

Hvordan ønsker I, at EU’s retspolitik skal se ud fremover? Der kommer fremtidig lovgivning om eksempelvis intelligente grænser og en revision af rammeafgørelsen af terrorismebekæmpelse.

”EU’s retspolitik bør helt overordnet set koncentrere sig om at løse grænseoverskridende problemer. Der er ikke nogen grund til vidtgående ensretning af de enkelte landes retssystemer. Også fordi retssystemer i høj grad afspejler et lands historie, og hvordan man indretter landet. Og der er jo ret stor forskel på retstraditionen i lande som Rumænien og Danmark. Så EU’s retspolitik bør håndtere grænseoverskridende problemer og ikke interne, nationale anliggender”.