Ja-partier fravælger flere rettigheder til EU-borgere

FRAVALG. Ja-partierne har fundet 10 retsakter, som umiddelbart ikke kommer ind i dansk lovgivning, hvis danskerne stemmer ja til at afskaffe retsforbeholdet. Der er blandt andet tale om tolkebistand, asylpolitik, advokathjælp og retten til at vælge, hvilket lands love der skal gælde i en skilsmisse. De to hovedårsager til fravalgene er, at de koster penge, og at de ikke giver danske borgere og virksomheder væsentlige fordele.

Fravalget af direktivet om retshjælp skyldes dog, at det ikke var muligt for ja-partierne at få et overblik over konsekvenserne af et eventuelt ja, inden tidsfristen for analysearbejdet udløb. Høringsfristen løb fra december 2014 til marts 2015, og flere organisationer mener, at den var for kort.

»Den korte høringsfrist hen over jul og nytår er efter Danske Advokaters opfattelse problematisk i forhold til hensynet til at sikre en nærmere stillingtagen til det betydelige materiale, der er omfattet af høringen,« skrev Danske Advokater i et høringssvar.
Den samme holdning deles af Rets-politisk Forening, Institut for Menneskerettigheder og Landsforeningen af Forsvarsadvokater.

Rosinerne ud af kagen

Alt i alt er det en tilvalgsordning, hvor vi med EU-professor Marlene Winds ord ’piller rosinerne ud af kagen’ og lader resten stå til de andre.

Rom III direktivet er en af de fravalgte akter. Det handler om, hvorvidt et ægtepar under skilsmisse selv kan vælge, hvilket lands love skilsmissen skal behandles efter. Har du giftet dig i Danmark med en tysker, kan du altså ikke vælge at få din skilsmissesag behandlet efter tysk ret, selvom du accepterer, at sagsbehandlingen i så fald vil vare længere.

Derudover er det ifølge Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen, adjunkt ved det juridiske fakultet på Syddansk Universitet, særligt kritisk, at man fravælger de dele, der handler om at sikre sigtede og ofres rettigheder. Det betyder eksempelvis, at der kun gives en mundtlig og ikke skriftlig oversættelse af en dom, så en spansk indbrudstyv ikke selv kan læse, hvad han er dømt for, når han sidder tilbage i cellen. 

Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen er ikke overbevist om, at det kun er økonomi, som har haft indflydelse på de 10 fravalgte retsakter.

»Det drejer sig om relativt få penge. Hele straffesystemet koster milliarder at holde kørende, så i forhold til det ville omkostningen ved at tilvælge de her dele være peanuts,« siger han og fortsætter:

»Når omkostningerne er så lave, kan man spørge sig selv, om flere af de fravalgte retsakter alene er fravalgt af den årsag, at man blev nødt til at fravælge noget. Man kunne jo af pædagogiske årsager ikke kalde det en tilvalgsordning, hvis 30 retsakter blev tilvalgt og kun 2 fravalgt.«

Institut for Menneskerettigheder opfordrer i deres høringssvar til at inkludere akterne om tolkebistand, advokatbistand og ret til information, da de vil medføre en ”generel forbedring af rettigheder, herunder retten til oversættelse af alle væsentlige dokumenter”.

»Det er jo ikke fordi man krænker menneskerettighederne, men man undlader at fremme dem i Danmark. EU er ved at tage en række skridt i forhold til, hvordan menneskerettighedsbeskyttelsen i det øvrige EU ser ud, og her undlader Danmark så at følge trop,« siger Martin Ryding Rosenkilde, specialkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder.  

Vil du se en beskrivelse over alle de fravalgte akter, kan du gå ind på www.notat.dk.