Fremtidens retspolitik – hvad mener nej-partierne?

SUVERÆNITET: Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU har dannet fælles front for at overtale danskerne til at stemme nej til afstemningen om retsforbeholdet. Selvom de fire partier er glade for, at danske borgere bliver hørt, er der stor utilfredshed med, hvordan afstemningen er blevet præsenteret af ja-partierne, samt hvordan retsakterne i retsforbeholdet er blevet udvalgt.

Partierne er enige om at kritisere det faktum, at et ‘ja’ ved afstemningen den 3. december vil betyde, at Folketinget, uden at spørge borgerne, fremover kan bestemme, hvorvidt Danmark skal deltage i ny overstatslig lovgivning fra EU’s side, ligesom at de 10 fravalgte retsakter også vil kunne tilvælges.

»Vi synes, at det er en ret unfair måde, at man har lavet folkeafstemningen på, fordi man på den ene side siger til befolkningen, at det handler om nogle bestemte direktiver og forordninger, men på den anden side ikke har tænkt sig at spørge befolkningen igen, når det kommer til nogle andre direktiver. Det er måske ikke at narre befolkningen, men det giver et skævvredet billede af, hvad vi egentlig skal stemme om«, siger EU-parlamentariker for Folkebevægelsen mod EU, Rina Ronja Kari.

Ja-partier kan lægge EU-linje


I aftaleteksten mellem ja-partierne står der, at aftalepartierne er enige om, at de resterende retsakter, som vi ikke stemmer om den 3. december, kun kan vedtages efter næste folketingsvalg ved, at alle ja-partierne skal være enige om at tilvælge de resterende retsakter, og at et eventuelt tilvalg skal annonceres forud for et folketingsvalg af hensyn til vælgerne.

Men flere af nej-partierne har ikke tiltro til, at ja-partierne vil overholde aftalen. Især DF er skeptisk:

»Ja-partierne er på ingen måde bundet op af det, der står i den politiske aftale, fordi den ikke er juridisk. De kan gøre fuldkommen, som det passer dem, hvis de får et ja igennem, og jeg har ikke tillid til, at de overholder den aftale«, siger EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth (DF). Han har heller ikke noget til overs for statsminister Lars Løkke Rasmussens udmelding om at afholde en ny folkeafstemning, hvis den fælles asylpolitik skal ændres.

Hos Liberal Alliance hæfter man sig især ved, at man ikke kender de kommende retsakter, som Danmark efterfølgende kan tilgå, hvis vi går med i samarbejdet:

»Jeg er bekymret for de resterende retsakter. Der er både dem, vi kender nu, men der er jo også kommende retsakter i EU. Det er et af de politiske områder, der udvikler sig mest inden for EU«, siger EU-ordfører Christina Egelund (LA).

Debatten om Europol

Et af de helt varme emner i debatten om afstemningen har indtil videre været Danmarks fortsatte deltagelse i Europol, da Europol sandsynligvis går fra at være et mellemstatsligt til et overstatsligt samarbejde i løbet af 2016. Hvorvidt Danmark får lov til at være en del af samarbejdet i tilfælde af et nej er ikke sikkert, men hos nej-partierne er der ingen nervøsitet at spore. Selv hvis Danmark skulle risikere at ryge ud af Europol, vil det være muligt efterfølgende at forhandle en aftale igennem, mener de.

Christina Egelund (LA) ser Danmarks nuværende relation til Europol som en afgørende faktor for, at Danmark ikke vil få problemer med at få en aftale igennem:

»Danmarks forhandlingposition og Danmarks udgangspunkt er markant bedre og anderledes end Norges. Danmark er både medlem af EU og er i forvejen et fuldgyldigt medlem af Europol. Så det vil sige, at skulle vi sættes tilbage til en ordning, à la den Norge har, så skulle der være nogle, som ønsker at begrænse dansk bidrag til Europol i forhold til det, vi yder i dag. Jeg kan simpelthen ikke se, hvor den vilje skal komme fra«, slår hun fast.

EU-ordfører Søren Søndergaard (EL) tvivler også på, at der er noget land i EU, der kunne være imod en fortsat dansk deltagelse i Europol:

»Hvem skulle have interesse i, at Danmark bliver et kriminelt helle? Jeg kan godt se, at det skræmmebillede er blevet opbygget meget systematisk, men jeg må indrømme, at jeg virkelig har svært ved at se logikken i det.«

Uenighed om EU’s rolle i retspolitikken

Spurgt ind til, hvad et grænseoverskridende retsligt samarbejde i EU skal fokusere på, kommer uenighederne frem mellem partierne.

Selv om nej-partierne er enige om, at Dublin-forordningen har fejlet, ligger de langt fra hinanden, når det kommer til asyl- og flygtningepolitikken. Liberal Alliance forklarer, at de er tilhængere af Dublin-samarbejdet, men i et andet format. Partiet afventer Kommissionens udspil for en ny Dublin-aftale, før de vil tage stilling til en fremtidig asylpolitik.

»I udgangspunktet er vi jo tilhængere af, at vi har en fælles håndtering af hjemsendelse og sådan set også modtagelse, og at vi kan sende asylansøgere tilbage til det første land, som de betrådte i EU,« siger Christina Egelund (LA).

For Dansk Folkeparti er EU’s primære rolle at bevare EU’s ydre grænser:

»Et optimalt asylsystem er et system, hvor det er de nationale lande, der selv bestemmer, hvem man tager imod og selvfølgelig laver nogle forhold, der gør, at det bliver mindre attraktivt at komme til det pågældende land. EU skal sørge for at opretholde de ydre grænser«, siger Kenneth Kristensen Berth (DF).

Enhedslisten foretrækker en løsning, hvor FN og Flygtningekonventionen er afgørende, og hvor EU ikke spiller nogen stor rolle, forklarer Søren Søndergaard.

»Et flygtningesystem gennem FN er vores ideelle model bygget på mellemstatslig aftale med bindende regler. Så længe EU eksisterer, synes vi, at EU dels skal arbejde for, at FN løser denne her opgave, og dels skal lave bindende aftaler om fordeling af flygtninge i EU, som landene tilslutter sig.«

Folkebevægelsen mod EU støtter også op om en løsning i FN, da de mener, at EU har bevist, at man ikke kan håndtere udfordringen:

»Vi synes ikke, EU er en særlig god løsning på hele asylspørgsmålet,« siger Rina Ronja Kari.