Fra tarm til jord og fra jord til bord

Johanna Fink-Gremmels, professor i veterinærmedicin ved universitetet i Utrecht, forsker i en hidtil overset konsekvens af antibiotikaresistens. Selve jorden kan blive smittet, og derfra vender resistensen tilbage til mennesket.

»Vi har lært at håndtere kød, som kan være inficeret med for eksempel salmonella, ved at have en god køkkenhygiejne. Men vi ved ikke, hvordan vi skal håndtere grøntsager. Skal vi for eksempel skylle salatblade i varmt vand?« siger hun.

Professoren forsker helt konkret i ESBL, som er bestemte tarmbakterier i mennesker og dyr, der har udviklet en evne til at nedbryde antibiotika. ESBL (Extended Spectrum Beta-Laktamase) er et enzym, der udløser eller øger hastigheden på kemiske reaktioner.

»ESBL-bakterier tager lang tid at komme af med, og de kan spredes i fødevarekæden til forskel fra MRSA, som er en mutation af en bakterie, der kun smitter ved tæt kontakt,« forklarer hun.

ESBL-bakterier i tarmen hos mennesker og dyr fører ikke nødvendigvis til sygdomme, men kan give blodforgiftning, og kan forhindre behandling af for eksempel urinvejsbetændelse.
ESBL er opstået ved forbrug af såkaldt bredspektret antibiotika, cefalosporiner, brugt i opdræt af kyllinger og svin.

Der er stadig ESBL i danske kyllinger, selvom de ikke har fået cefalosporiner i mange år. Årsagen er, at ESBL nedarves, og at skotske avlere, som har forsynet de danske opdrættere med kyllinger, først ophørte med at bruge medicinen i 2012.

Danske svineproducenter indførte et frivilligt stop for cefalosporiner 2010, men de bliver stadig brugt.

Professor Fink-Gremmels siger, at spredningen af ESBL fra gødning til naturen er nem at forstå, og enkel at konstatere:

»Men vi mangler viden om, hvilke typer af jord, som er mest modtagelig, og hvordan vi skal håndtere det, som vokser fra jorden,« siger hun.