NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
NOTAT har bedt Andreas Marckmann Andreassen – journalist og forfatter til "Håndbog i EU for journalister" om at skrive en opfordring til fremtidens journalister:
Dette er skrevet til dig, der vil bruge din journalistik til at beskrive og afdække magten i Danmark. Uanset om du drømmer om at dække politik, kultur, finans eller miljø, så påvirker EU hverdagen for dine læsere, lyttere og seere. Hvis du vil forstå, hvem der har magten i Danmark, skal du også forstå EU.
Betyder det så, at du skal kunne alle EU-kommissærer på fingrene? Nej, det kan jeg faktisk heller ikke. Du kan nøjes med at vide det samme om EU, som du bør vide om den danske beslutningsproces. Hvem kan foreslå love, hvordan bliver de vedtaget, og hvor står de vigtigste slag undervejs. Hvad er Europa-Parlamentet, hvad er Europa-Kommissionen, hvad er Ministerrådet, og hvem kan du ringe til hvornår?
Svarene står (forhåbentlig!) i Håndbog i EU for journalister, som udkom i 2014. I foråret 2015 udkom et tillæg, der sætter særligt fokus på den nye Europa-Kommission.
Men hvad sker der så, hvis du ikke orker at sætte dig ind i, hvordan EU fungerer? Jo, vi så et aktuelt eksempel for nylig. BT bragte artiklen ”Pas på: Du kan risikere bøder for dine feriebilleder”. Kort sagt beskriver artiklen, at det kan blive ulovligt at dele fotos af arkitektoniske kunstværker som Eiffel-tårnet på sociale medier.
”Lyder det absurd? Det er den uhyggelige sandhed - og den kan blive en realitet her i Danmark også. For EU overvejer at fjerne den såkaldte Freedom of Panorama i samtlige EU-lande,” skriver BT.
Ja, lyder det ikke absurd? Heldigvis var der tale om en overdrivelse, for hvem er ”EU”? Forslaget var ganske vist vedtaget i Europa-Parlamentets retsudvalg, men det havde ingen chance for at blive vedtaget i selve Parlamentet. Og selv hvis Parlamentet havde støttet forslaget, skulle det igennem både Ministerrådet og Kommissionen (og Parlamentet igen) for at blive til virkelighed. EU-korrespondenter og parlamentsmedlemmer forsøgte at bremse historien og understregede, at forslaget ville falde med et brag.
Alligevel fik historien massiv omtale i mange danske medier. To dage senere kom forslaget til afstemning. 502 stemte imod, kun 40 stemte for.
I stedet ligger der mange andre væsentlige EU-historier. Fagbladet 3F har for eksempel netop afdækket, at danske virksomheder flytter arbejdspladser ud af landet – med EU-støtte.
Det handler ikke om, at alle journalister skal være EU-korrespondenter. Men hvis du er lokaljournalist, ligger der vigtige historier i at følge de EU-millioner, der tilflyder din kommune. Hvis du er Christiansborg-journalist, skal du vide, hvornår en minister skubber aben til Bruxelles for at undgå ansvaret for en upopulær beslutning. Hvis du dækker landbrug, miljø eller økonomi, er du nødt til at vide, hvem der har reel magt på området i Europa-Parlamentet eller Kommissionen. Og hvis du hører, at EU vil forbyde feriebilleder, så skal du vide, hvordan du undersøger sagen selv.
Hvis vi journalister ikke forstår magten, så løber den om hjørner med os.