Formand for udenrigsudvalg: Selvfølgelig arbejder vi for EU-hær

NOTAT møder Elmar Brok på hans kontor i Bruxelles, kort efter Parlamentet har stemt for hans årlige rapport om udenrigspolitikken med et stort flertal.

I ‘Elmar Brok rapporten’ står der en del om flere ressourcer til forsvaret, mere territorialt forsvar og generelt en mere militær tilgang. Hvorfor er det vejen at gå for EU’s udenrigspolitik?

Fordi vi har brug for en vis styrke. Vi bliver nødt til at dele pengene mere. Hvis du gør tingene 28 gange, er det meget dyrere, end hvis du gør det samlet. Derfor kan vi bruge samme penge, og opnå bedre resultater.

Er De er enig med Jean-Claude Juncker i hans udtalelse om, at en hær er vejen til at bygge en fælles udenrigspolitik?

Ja. Helt sikkert. Det stod allerede i de første traktater efter Kul- og Stålunionen i 1954. Det er en meget gammel idé, skridt for skridt at komme af med de nationale hære.

Taler De på hele udvalgets vegne nu?

Det er ihvertfald holdningen hos flertallet i EU-Parlamentet. Men det er ikke praktisk muligt nu om dage, fordi visse juridiske og andre forudsætninger ikke er på plads. Så længe der ikke er en traktatændring, som øger den demokratiske legitimitet for en Europæisk hær, kan vi ikke have en. Derfor bliver vi nødt til at bruge de permanente strukturer for samarbejder, der allerede står i traktaterne.

Normalt taler man om EU som et fredsskabende projekt. Hvor er fredsprojektet og den bløde magt i alt det her?

Prøv og hør. EU bidrager med 60 procent af verdens udviklingsbistand. Vi giver tre gange mere i udenrigsstøtte fra EU’s budget alene, end amerikanerne gør tilsammen. Det er meget mere, end noget andet land i verden. Vi har masser af blød magt. Men vi har også bare dobbelt så mange soldater som USA, vi bruger tre gange så mange penge som Rusland på det, og vi får nul resultater. Derfor er det bedre at deles mere om det, så vi kan spare penge og skabe mere effektive resultater.

Og det vil skabe fred?

Vi ser i Ukraine, at territorialt forsvar må og skal være muligt. Vi bliver nødt til at være i stand til forsvare os selv. Så de baltiske lande og Polen er sikre og trygge.

Er der ikke en risiko for at eskalere konflikten med den tilgang, i stedet for at stabilisere den?

Alle har ret til at forsvare sig selv. Lige nu kan Europa alene ikke forsvare sig selv. Rusland øger hvert år deres forsvarsbudget med 10 procent. Så jeg synes, vi skal samarbejde mere.

Har EU’s ledere ageret fornuftigt i forhold til associeringsaftalen med Ukraine?

Det var ikke et spørgsmål om, hvad EU gjorde, men om hvad den Ukrainske regering ønskede.

Gælder det også beslutningen om ikke at lade Rusland være tredje part i forhandlingerne om aftalen?

Vi må altid gøre det klart, at når to parter forhandler, så tillader du ikke en tredje part at blande sig.

EU har været kritiseret for at have ageret naivt og undervurderet Ruslands relationer til Krim og Ukraine. Hvad mener De om den kritik?

Rusland har indgået Budapest-aftalen i Helsinki om, at et lands integritet og frie vilje er suverænt, og dét bliver vi nødt til at forsvare. Ikke denne her gamle politik og neoklassiske styreform, hvor det bliver gjort under kontrol af de store naboer. Vi lever ikke mere i en tid, hvor de store naboer kontrollerer de små.

Så De er ikke enig i nogen dele af kritikken?

Nej.

Der står i Deres rapport, at EU bør være fast medlem af FN’s sikkerhedsråd. Har det nogen gang på jorden? 

Det ville være godt, men så skulle FN også ændre sig. Lige nu er det juridisk umuligt, men jeg synes, det ville være en god idé for EU. Som den største bidragsyder til blød magt i verden.

Læs også interviewet med repræsentanter fra Parlamentets grupper: Hvad mener EU-Parlamentet om udenrigspolitikken?

Artiklen blev første gang bragt den 1. juli 2015 i NOTAT 1285 Kan EU skabe fred?