Fire veje til Europol efter et nej

Parallelaftale, ”Europol-teknikalitet”, genforhandlet traktat – eller DF på et nyt ja-hold. Her er fire på bud på, hvad Søren Pind kan gøre fra den 4. december efter et nej.

Af Staffan Dahllöf
17. november 2015

Hvis danskerne stemmer ja den 3. december, er resten af denne artikel uden interesse. Hvis et flertal derimod stemmer nej, får justitsminister Søren Pind (V) til gengæld travlt. Debatten har hidtil haft fokus på mulighederne for en parallelaftale; en ordning, som minder om den Norge har med Europol i dag. Arbejdet med en parallelaftale blev afbrudt af S-regeringen sidste år.

Den løsning findes der mange meninger om, ikke mindst om hvor lang tid sådanne forhandlinger vil tage. Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen, lektor ved Syddansk Universitet og forfatter til bogen ’Retsforbeholdet’, anbefaler blandt andet af den grund en anden tilgang i tilfælde af et nej:

»Hvis jeg var justitsminister efter et nej, ville jeg i første omgang gå efter en tilslutning til Europol efter den samme model, som Danmark i dag har i forhold til Schengen. Men jeg ville også holde dørene åbne for en parallelaftale som en plan B,« siger han.

Campingvognsforhold

Schengen-reglerne er EU-love og beslutninger om ud- og indrejsekontrol ved EU's ydre grænser og forbud mod permanente grænsekontroller mellem medlemslandene.

Schengenreglerne gælder fuldt ud i Danmark i dag, men på en lidt anden måde end for de øvrige 21 Schengen-lande i EU (Storbritannien, Irland, Cypern, Kroatien, Bulgarien og Rumænien er ikke med i Schengen af forskellige grunde.)

Danmark er siden 1999 knyttet til EU's grænseregler ved en såkaldt Schengen-teknikalitet. Årsagen er at Danmark i forvejen havde sit retsforbehold, da Schengen blev overstatsligt i Amsterdamtraktaten.

”Teknikaliteten” indebærer, at Danmark har seks måneder til at beslutte om man – på mellemstatsligt niveau – vil tilslutte sig nye retsakter indenfor Schengen-samarbejdet.

Mellemstatsligt niveau indebærer her, at Danmark har et slags campingvognsforhold til de andre. Danmark er med på turen, men kan blive hægtet af – og selv vælge at hægte sig af – hvis campingvognen begynder at slingre.

Danmark har hidtil tilsluttet sig alle nye Schengen-regler.

Søren Pind får travlt

En ”Schengen-teknikalitet” overført til Europol ville indebære, at Danmark er med på alt det, de andre lande beslutter, men uden at deltage i selve beslutningerne.

»Rent juridisk ville en ”Europol-teknikalitet” være muligt,« siger Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen, som straks påpeger, at om det juridisk mulige også er politisk muligt, er en helt anden sag.

Danmark må i givet fald hurtigt sikre sig opbakning blandt de andre Schengen-lande i Ministerrådet.

»Man skal også have snakket med Kommissionen om sagen, det har man hidtil ikke gjort. Man er nødt til at have flertallet på plads, og det skal gå stærkt. Min fornemmelse er, at den ny Europol-forordning vil blive besluttet inden sommeren 2016. Og der står intet skrevet om Danmarks stilling i forslaget til en ny Europol-forordning,« siger han.

Peter Pagh, professor i EU-ret ved Københavns Universitet kommenterer i en mail: »Ved et nej deltager vi ikke i forhandlingen, men må indgå en aftale om hvordan vi efterfølgende kan tilslutte os. Det forudsætter, at det accepteres af Kommissionen og Rådet. Om det er muligt kan man tro meget om, men nogen viden foreligger ikke.«

Bøvl nok i forvejen

Per Lachmann, seniorrådgiver i Tænketanken Europa og tidligere ledende jurist i Udenrigsministeriet, mener derimod ikke, at en sådan ”teknikalitets-løsning” er mulig:

»Der findes ingen hjemmel i traktaten for en sådan løsning. Den ville, hvis det blev indført, kunne gælde for alt samarbejde, og så ville alle lande kunne sige, at man kun ønsker at deltage i forskellige retsakter på mellemstatsligt niveau. Det vil ikke fungere.«

Andre lande siger foreløbigt ikke rigtigt noget. Den danske folkeafstemning bliver set på som et rent dansk anliggende.

»De danske kolleger er med til vores møder, men vi har ikke haft nogen diskussion om Danmarks stilling. Jeg vil ikke umiddelbart kunne sige, hvad man fra dansk side forestiller sig, hvis der skulle blive et nej ved folkeafstemningen. Vi har vel ikke rigtigt forstået, hvad afstemningen handler om,« lyder det fra en af dem, som deltager i forhandlingerne om den kommende Europol-forordning.

På den anden side er der ingen kendte ønsker fra andre lande om at holde Danmark udenfor Europol.

»Løsningen må vel blive en samarbejdsaftale af en slags. Det må man kunne løse juridisk, det er ikke et politisk problem. Det er ikke noget, vi har brugt tid på,« siger NOTATs kilde.

En tredje vej

Endelig har Danmark en tredje mulighed for at forblive i Europol efter et nej. Det mener Jens-Peter Bonde, tidligere medlem af Europa-Parlamentet for Junibevægelsen og Folkebevægelsen.

Bonde er enig med ja-partierne i, at Danmark ikke bare kan tilslutte sig en ny Europol-forordning på linje med de andre lande efter et nej. Årsagen er, at Lissabon-traktatens protokol 22 om det danske retsforbehold blev udformet således, at Danmark enten måtte ophæve hele forbeholdet og bruge tilvalgsordningen eller lade være. Det er ikke muligt at sige ja til en enkelt retsakt.

Det er også bundlinjen i en analyse som Jean-Claude Piris, tidligere chef for Ministerrådets juridiske tjeneste, har lavet for Tænketanken Europa. Men, siger Jens-Peter Bonde:

»Protokollens udformning var resultatet af et dansk ønske om at lave en selvbinding for på sigt at kunne komme af med retsforbeholdet. Lige den udformning var ikke et krav fra EU, og den kan derfor laves om.«

Med DF på ja-holdet?

I Jens-Peter Bondes optik vil der åbne sig en mulighed at genforhandle protokollen om retsforbeholdet i forbindelse med den traktatændring, som han mener kommer i 2017 for at beholde Storbritannien i EU.

Derefter vil danskerne kunne stemme om enkelte, eller grupper, af EU-love på retsområdet uden som nu at skulle ophæve hele retsforbeholdet.

Per Lachmann fra Tænketanken Europa ser omvendt ingen mulighed for en dansk tilslutning til Europol efter et nej – hverken med en parallelaftale, en ”Europol-teknikalitet” eller en genforhandlet traktat.

Så hvad vil dit råd til Søren Pind være, hvis den situation opstår?

»Ha, ha, ha, jeg tror ikke nogen vil spørge mig til råds. Men mit gæt er, at der kommer nye forhandlinger med Dansk Folkeparti. Så kan man prøve at lave en ny folkeafstemning og et nyt lovforslag med politiske løfter, som kan få Dansk Folkeparti at stemme ja. Men nu er vi ude i politik og politiske forlig, og det er ikke mit bord.«

Overblik: De fem veje til Europol – en ’ja’, fire ’nej’

Ved et ja:

• Danmark tiltræder en kommende Europol-forordning.

Ved et nej:

• Forhandlinger om en parallelaftale genoptages
• ”Europol-teknikalitet”, Danmark hægter sig på Europol som til Schengen-reglerne
• Overstatslig tilslutning efter omforhandling af retsforbeholdet
• Nyt forsøg med gentagen folkeafstemning med DF på ja-holdet