Europæiske storbanker puster sig op: Værre end Lehman Brothers 2008

De europæiske banker mangler i den grad egenkapital, men det bliver skjult bag bankernes egne vurderinger af risici ved udlån og placeringer (investeringer, valutakøb, spekulationer og så videre). Det er de hidtil sluppet godt fra.

Det er den korte version af en analyse fra Jakob Vestergaard, forsker ved DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier). I november sidste år publicerede han den første af foreløbigt tre rapporter om de europæiske bankers tilstand.

Det står kort og godt skidt til.

»Der er utroligt meget fokus på den offentlige gæld, særligt i Grækenland og Sydeuropa, men intet fokus på bankkrisen i nord. For eurozonens fremtidige vækst og stabilitet er det offentlige græske budgetunderskud et betydeligt mindre problem end de underkapitaliserede banker i det centrale Europa,« siger han til NOTAT.

Kerneproblem i kernelandene

Den lidt længere forklaring handler om, hvad der sker, hvis de europæiske banker vurderes på samme måde som de amerikanske, hvor der ikke tages hensyn til bankernes egen vurdering.

Ifølge den stresstest af bankerne i EU, som centralbanken ECB og bankmyndigheden EBA foretog i oktober sidste år, manglede der 24,6 milliarder euro før de 130 største banker kunne kaldes solide nok. De udpegede syndere var italienske, græske og cypriotiske banker.

Den mangel var til at leve med, og i øvrigt på vej til at mindskes, ifølge de omtalte myndigheder. Men, viser Jakob Vestergaards analyse, den test er misvisende.

Hvis den amerikanske metode blev brugt i EU, ville kun 3 af de 32 største banker blive godkendt i den seneste stresstest. Det er i kernelandene Tyskland, Frankrig og Holland, at den er helt gal med bankernes soliditet.

Officielle data

Jakob Vestergaards beregninger bygger på en sammenligning af bankernes egenkapital med deres samlede aktiver, altså traditionelle udlån og andre placeringer. ECB’s og EBA’s stresstest vurderer bankernes egenkapital i forhold til risikovægtede aktiver, og bygger dermed på bankernes egne vurderinger af, hvor sikre deres udlån er.

Vestergaards kilder er EBA og databasen Bankscope, som indeholder lovpligtige oplysninger fra de europæiske banker.

»Det er åbne og officielle oplysninger, og der er ingen hokus pokus i vores beregninger. Det kriterie, vi har lagt til grund for vores beregninger, bliver lovpligtigt i EU fra 2018 – om end, der naturligvis er en risiko for udvanding af kravet, inden vi når så langt«, siger han.

Værre end Lehman Brothers

Det forhold, som ifølge Jakob Vestergaard giver det mest retvisende billede af en banks soliditet, kaldes ”leverage ratio”, og er tæt forbundet til begrebet ”gearing”. Deutsche Bank har som den største af bankerne i EU en leverage ratio på kun godt 2 pct., hvilket giver en gearing på næsten 50.

Bankens samlede aktiver (udlån og andre placeringer) er altså 50 gange større end dens egenkapital. Den amerikanske finanskoncern Lehman Brothers havde til sammenligning en gearing på 33, da den gik fallit og udløste den globale finanskrise i 2008.

Trods de alarmerende tal er det kun nyhedsbureauet Bloomberg, som har omtalt Jakob Vestergaards analyse. Debatten har ellers været ikke-eksisterende i medierne.

”For mange lyder det helt utroligt”

»Jeg har ingen illusioner om at få en meningsfuld kommentar fra nogen af de involverede europæiske institutioner, fordi problemet er så politisk betændt, men det ville naturligvis være interessant at høre fra ECB. I akademiske kredse er kritikken af risikovægtede aktiver kendt og nærmest lidt kedelig. Problemet er jo, at for mange lyder det her helt utroligt. Hvis jeg forsøgte at overbevise min bror om de her ting, ville han formentlig kigge bekymret på mig og spørge, om jeg havde røget noget eksotisk græs eller noget andet bevidsthedsforvrængende,« siger han.

Da NOTAT henvender sig til ECB i Frankfurt for at få en kommentar, får vi først beskeden, at beregninger af bankers gearing er et velkomment supplement til ECB’s egen overvågning, og at den slags vurderinger vil blive indført officielt i 2018.

NOTAT’s spørgsmål om, hvorvidt der er grund til at frygte en ny finanskrise, belønnes med kommentaren, at det er et meget relevant spørgsmål.

De kommentarer er dog kun til baggrund, og ikke til citat.

Hvis den ene søjle ikke eksisterer

Da NOTAT efterfølgende anmoder om en officiel kommentar fra ECB, bliver vi bedt om at sende specifikke spørgsmål.

En mail-korrespondance finder sted (se nederst).

Det mest opsigtsvækkende ved ECB’s svar til citat er måske det totale fravær af dementier af de påstande, som ligger i spørgsmålene, og i analysen bag.

Hvis Jakob Vestergaards analyse af de europæiske storbanker er rigtig, hvad betyder det så for den foreslåede bankunion?

»Min personlige holdning er, at hvis en konstruktion har to søljer, så er det uheldigt, hvis den ene søjle er meget svag. Den stresstest, man har fået lavet, er fuldstændigt lige så utroværdig som de foregående, og jeg forstår ikke, at man har kunnet slippe af sted med det,« siger Jakob Vestergaard.

»Det lover ikke godt for tilsynsdimensionen af den europæiske bankunion«.

Podemos eller svensk boligkrise

Finn Østrup, professor ved CBS (Copenhagen Business School) er enig i den vurdering:

»De der stresstests er det lidt svært at fæste tillid til. Der er ingen grund til at tro, at det Jakob beskriver, ikke er rigtigt. Jeg har selv fået det samme billede af de danske banker; soliditeten er ikke så god, hvis man ser på egenkapital i forhold til aktiver. Hovedproblemet er, at bankerne selv kan bestemme deres egen model for vurdering. Det har foregået systematisk siden 1994.«

Så der er ikke sket forbedringer siden finanskrisen?

»Nej, gearingen er ikke bedre end i 2008. Grunden er, at bankerne har valgt de risikovægte, de selv tror på. Der kan komme alle mulige kriser, for eksempel i Spanien med politiske krav fra det nye parti Podemos, som kan komme til at ryste hele Europa. Selv mener jeg, at risikoen er størst for en krise på boligmarkedet i Sverige, eller muligvis i Norge og Frankrig,« siger Finn Østrup.

SVAR FRA ECB:

NOTAT: Er ECB ikke forpligtet til at fortælle, at de største tyske og franske banker befinder sig på kanten af fallit?

ECB: »Som en del af vores omfattende vurdering af de 130 største bankers balanceregnskaber, har vi publiceret deres gearingsgrad. Det viste, at i alt 17 banker ikke levede op til minimumskravet på 3 procents gearingsgrad.«

Jakob Vestergaard: »Man svarer udenom. De tal fortæller kun noget om, hvordan situationen var i slutningen af 2013. Det er ikke en stresstest.«

NOTAT: Hvis bankernes polstring er lige så dårlig nu som i 2008, eller endnu værre, er det så grund for borgerne i EU til at være bange?

ECB: »Baselkomitéen for bankovervågning (en komité under Bank for International Settlements, 60 centralbankers egen bank, red.) vil fortsat teste 3 procents gearingsgraden som et minimumskrav med den hensigt, at få det indført 2018. Det arbejde pågår.«

Jakob Vestergaard: »Også et udenoms-svar. Vores analyse viser, at langt de fleste storbanker ikke vil kunne klare et mildt stress-scenario.«

NOTAT: Når de største banker i kernen af Europa viser sig at være dårligere stillet end de sydeuropæiske banker uden at ECB reagerer, kan vi så stole på, at ECB ikke tager politiske hensyn?

ECB: »Den overordnede vurdering fandt en manko (manglende, red.) kapital på 25 mia. euro i 25 banker. Tolv af de 25 banker havde allerede dækket deres underskud ved at øge deres kapital med 15 mia. euro i 2014. Banker med resterende mangler skulle udarbejde planer for at rejse manglende kapital senest to uger efter offentliggørelsen af resultaterne. De har derefter ni måneder til at udbedre dækningen.«

Jakob Vestergaard: »ECB svarer overhovedet ikke på det, der bliver spurgt om. Jeg kan ikke komme i tanker om yderligere kommentarer.«

Artiklen blev bragt i NOTAT nr. 1280 1. februar 2015