ARTIKLER


EU satser på Grønland – Grønland satser på fisk

Grønlands nye landsstyreformand Kim Kielsen nedtoner sin forgængers højtflyvende planer om mineraludvinding for at satse mere intensivt på fiskeriet.


Af Tine Toft Jørgensen
27. marts 2015

FISKERI. »Der er meget større vækstmuligheder for fiskeriet, end man tror,« siger Kim Kielsen. NOTAT møder ham få måneder efter, at han er blevet valgt som Grønlands nye landsstyreformand.

Kim Kielsens plan er at hæve fiskekvoterne i en ny national fiskeriaftale og begynde at forædle flere fisk på grønlandsk jord, så landet tjener mere i sidste ende. Den efterhånden garvede politiker fremhæver potentialet i det grønlandske farvand:

»Hvis du forestiller dig det her lille hjørne af rummet, så er det dét, vi bruger nu. Vi kan fiske meget mere«, fastholder formanden for det største grønlandske parti, Siumut.

Da NOTAT spørger ind til den udfordrede økonomi, er det tydeligt, at det grønlandske lederskab har lært Kim Kielsen den lektie, ikke at sælge mineralerne, før de er hevet op af undergrunden.

Han taler i modsætning til sin forgænger hverken om mineraleventyr eller selvstændighed, men fremhæver igen og igen, at fiskeriet, turismen og minedriften skal gå hånd i hånd med reformer og uddannelse.

Inspireret af Island
Kim Kielsen er mest ivrig, når spørgsmålene falder på fiskeriet, som han har et personligt forhold til som tidligere fanger.

Men det er for optimistisk at satse for meget på det, mener Torben M. Hansen, der er formand for Grønlands Økonomiske Råd. I sin seneste rapport fra 2014 konkluderer Rådet, at det samlede vækstpotentiale inden for fiskeriet er begrænset:

»Det er ikke realistisk, at det kan vende den grønlandske økonomi afgørende. Det kan samtidig være et problem at hæve kvoterne, fordi det kan påvirke fiskemulighederne på sigt,« siger økonom Torben M. Hansen.

Kim Kielsen fastholder, at der på nuværende tidspunkt fiskes så lidt, at niveauet inden for nogle af arterne kan hæves:

»Se på Island. Vi kan udnytte meget mere, og stadig fastholde det bæredygtige niveau«.

Kommissionens øjne hviler på den grønlandske is
Selvom Grønland – som det eneste land til dato – har meldt sig ud af EU, har Kommissionen stadig stærke strategiske interesser i det oversøiske territorie.

Blandt andet har EU en klar strategi, der går ud på at få fat i de sjældne mineraler i Grønlands undergrund.

EU-Kommissionen besluttede i oktober at give 217,8 mio. euro til uddannelse på Grønland indtil 2020. Aftalen var noget af det første, Kim Kielsen underskrev som nyvalgt landsstyreformand.

Ifølge journalist og forfatter til ’Balladen om Grønland’, Martin Breum, kan der være mere, hvor det kommer fra:

»Det har ligget i kortene, at EU vil bidrage mere til minesektoren i form af eksempelvis uddannelse og forskning,« siger han og vurderer, at det øgede fokus på de nationale ressourcer, som Kim Kielsen står for, ikke vil skade det tætte bånd til EU:

»De solide relationer går år tilbage, og det ændrer sig ikke med den nye koalition. EU ser Grønland som et springbræt, og det går begge veje«.

Artiklen blev først bragt i NOTAT 1281 Kampen for frihandel, der udkom 1. marts 2015