Erhvervslivet vil ”være med til at skrive reglerne"

ANALYSE. Vil TTIP-forhandlingerne føre til en hurtig EU-accept af amerikanske kyllinger, renset i en klorholdig blanding? Vil EU svække kemireglerne, så de rammer amerikansk niveau? Vil USA lade svage europæiske banker gøre, som de vil i USA?

Svaret er formentlig nej på alle tre spørgsmål – på kort sigt. På længere sigt kan TTIP snildt føre os den vej. For hvis det står til Kommissionen, skal erhvervslivet have masser af muligheder for at påvirke udviklingen, fremgår det af en række lækkede dokumenter. Og de store spillere i erhvervslivet har en klar dagsorden: De er trætte af mange af de regler, som beskytter folkesundheden.

Medforfattere når loven skrives

Det har stået klart fra TTIP-forhandlingernes spæde begyndelse, at det ikke ville være muligt på den korte bane at blive enige om en stor, transatlantisk ”pakke”, hvor man harmoniserer, det vil sige tilpasser EU’s og USA’s regler efter en fælles standard.

I stedet er planen et ”reguleringssamarbejde”, som går ud på at enes om en lang række procedurer, der på sigt skal bane vejen for ens eller forenelige regler.

Reguleringssamarbejdet har stået højt på erhvervslivets ønskeliste længe, og især det amerikanske handelskammer US Chamber of Commerce og den europæiske arbejdsgiverorganisation BusinessEurope har stået i tæt dialog med EU-Kommissionen om, hvordan det skulle gribes an. Deres mål: ”At erhvervslivet grundlæggende skal være med til at skrive reglerne”, som det hedder i et brev sendt i oktober 2012 fra de to organisationer til Kommissionen.

Tre redskaber
I den seneste tid er en række dokumenter blevet lækket til offentligheden, og de viser, at erhvervslivets folk får masser af redskaber til at påvirke lovgivningen, hvis det står til EU-Kommissionen. Et forslag fra EU’s hånd går ud på, at give erhvervslivet mulighed for at kommentere på nye initiativer til regler og love, inden de bliver fremlagt til behandling i folkevalgte forsamlinger.

Skulle et lovforslag medføre, at et selskab pålægges udgifter eller vil miste markedsandele, skal det tydeligt anføres i et bilag til forslaget, at det har en skadelig virkning på samhandlen.

Kommissionen vil også inddrage erhvervslivet i overvejelserne om, hvordan man kan bringe den nuværende amerikanske og europæiske lovgivning nærmere hinanden. Det indebærer at give erhvervslivet mulighed for, at fremsætte omfattende forslag til, hvordan man kan fjerne handelshindringer.

Med lidt hjælp
Der er flere goder til erhvervslivet i Kommissionens forslag, der dog forudsætter, at både Kommissionen og de amerikanske myndigheder er parate til at hjælpe deres virksomheder med at fjerne hindringer for handlen. Men at det vil ske, synes givet. Det er er en forpligtelse, der for begge parter følger af de interne regler, som er fastlagt for blandt andet Kommissionens arbejde med international handel.

For at fremme ensretningen, foreslår Kommissionen, at der oprettes et særligt ”reguleringsråd” – eller ”Regulatory Cooperation Body”. Det skal fungere som et organ, hvor embedsmænd fastlægger kursen for fremtidig lovgivning i dialog med ministre fra både EU og USA. De nærmere regler er kun vagt definerede, men Kommissionen understreger, at Reguleringsrådet ikke kan vedtage love selv.

Kan blive mere ambitiøst
Reguleringssamarbejde er – selvom det lyder harmløst – ved at blive kontroversielt. Det skal ses i lyset af de mange eksempler på, at store virksomheder på begge sider af havet har fremlagt vidtgående forslag til opgør med regler, der beskytter folkesundheden.

Det lækkede forslag fra Kommissionen, der blev offentliggjort den 10. februar, er ikke det sidste ord i den sag. Kommissionen har annonceret, at den vil fremsætte et konkret forslag op til næste runde af TTIP-forhandlingerne i april, som også skal bringe medlemslandenes regler og lovgivningsprocedurer i spil. Ifølge anonyme kilder har USA fremlagt et andet forslag, som på mange måder er mere vidtgående end EU-forslaget.

Kenneth Haar er researcher i organisationen Coporate Europe Observatory, der overvåger lobbyisme i EU og hører til kritikerne af TTIP. 

Artiklen blev først bragt i NOTAT 1281 Kampen for frihandel, der udkom 1. marts 2015.